Ordination af kvinder — et stridens æble blandt anglikanske gejstlige

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I STORBRITANNIEN

I NOVEMBER 1992 vedtog generalsynoden i den engelske statskirke et forslag om at ordinere kvinder til præster. Det har bevirket at omkring 150 utilfredse gejstlige i den anglikanske kirke har meddelt at de vil træde tilbage i 1995. Mange af dem planlægger at gå over til den romersk-katolske kirke. Én præst ønsker at tage alle sine sognebørn med — og selve kirkebygningen. Londonavisen The Sunday Times har skrevet at ordinationen af den første gruppe (som senere fandt sted i marts 1994) vil blive „den mest kontroversielle ceremoni i den engelske statskirkes 450-årige historie“.

Hvorfor er mange præster vrede? Nogle mener ganske enkelt ikke at det er rigtigt at kvinder forretter gudstjeneste. Andre frygter at synodens beslutning vil ødelægge nylige bestræbelser for at forene den anglikanske kirke med de katolske og ortodokse religioner. En talsmand for Vatikanet har udtalt, at paven betragter den anglikanske kirkes beslutning som „en stor hindring for ethvert håb om genforening“.

Enkelte sogne inden for den engelske statskirke vil muligvis stadig stemme for at forbyde kvindelige præster. De kan endda beslutte at vrage deres biskop til fordel for en rejsende præst som, ifølge The New York Times, vil „yde præstelig omsorg for dem der nægter at acceptere den fra kvindelige præster“.

Hvilken kontrast til følgende råd, som Paulus gav de første kristne: ’I skal alle føre enig tale, og der må ikke være splittelser iblandt jer, men I skal være helt forenede i samme sind og i samme tankegang.’ (1 Korinther 1:10) Mens striden fortsætter, træffer mange sognebørn deres egen beslutning. „Der er ikke længere noget at tro på her i den anglikanske kirke,“ siger en kvinde. „Jeg føler kun glæde og lettelse ved at forlade kirken.“