Nyresten — en ældgammel sygdom behandles
DU HAR sikkert hørt om nogen der har lidt af nyresten. I De Forenede Stater indlægges der hvert år omkring 300.000 for nyresten. Det er en sygdom der giver så stærke smerter at det kan sammenlignes med en fødsel.
Nogle opfatter nyresten som et sundhedsproblem af nyere dato og mener at det nok har noget at gøre med nutidens kost eller livsstil. Men faktisk har sten i urinvejene plaget menneskeheden i århundreder. De er endda blevet fundet hos ægyptiske mumier der er tusinder af år gamle.
Stenene udvikler sig når mineraler i urinen hober sig sammen i stadig større klumper i stedet for at blive opløst og udskilt. Stenene antager forskellige former og er sammensat af mange stoffer. Clinical Symposia siger: „I De Forenede Stater består omtrent 75% af alle nyresten hovedsagelig af kalciumoxalat, og yderligere 5% består af ren kalciumfosfat.“
Udbredelse og årsager
Ifølge en rapport vil omkring 10 procent af alle mænd og 5 procent af alle kvinder i Nordamerika få en nyresten, hvilket er en høj procentsats. Hver femte der har haft nyresten vil i løbet af de følgende fem år få et nyt anfald.
Læger har i mange år ikke kunnet forstå hvorfor nogle mennesker får nyresten og andre ikke gør. Der kan være mange grunde til stendannelsen — stofskiftesygdomme, infektion, arvelig disponering, kronisk dehydrering (væskemangel) og kosten.
Omkring 80 procent af alle nyresten udskilles af sig selv ved vandladning. Patienterne opfordres til at drikke store mængder vand, da dette medvirker til at stenene bliver skyllet ud. Selv om sådanne sten er forholdsvis små, ofte næsten ikke til at få øje på, kan smerten være voldsom. Hvis der opstår en blokering af urinvejene eller en sten er for stor til at passere (stenene kan blive så store som golfkugler), er der behov for lægebehandling.
Nye behandlingsformer
Indtil omkring 1980 måtte man foretage større kirurgiske indgreb for at fjerne nyresten der ikke ville passere. Man lagde et smertefuldt snit i siden på op til 30 centimeter for at komme ind til en sten der sad fast i nyren eller i urinvejene. Efter en sådan operation havde patienten som regel behov for et hospitalsophold på to uger for at komme til hægterne og cirka 2 måneders rekreation hjemme. Men „med de nye teknologiske fremskridt behøver fjernelsen kun sjældent at ske ved åben kirurgi,“ oplyser lægehåndbogen Conn’s Current Therapy (1989).
Nu kan besværlige sten fjernes ved en teknik der kun kræver minimal kirurgi. Desuden benyttes der i dag en metode der slet ikke kræver kirurgi, teknikken kaldes ESWL, fra engelsk: Extrakorporal Shock-Wave Lithotripsy (På dansk afkortet til: ekstrakorporal litotripsi). Conn’s Current Therapy beskriver disse lægelige nyskabelser og siger at større kirurgiske indgreb „i dag sandsynligvis kun benyttes til fjernelse af nyresten i én procent af samtlige tilfælde“.
Teknikken der kræver minimal kirurgi
Den teknik der kun kræver et minimalt kirurgisk indgreb, bliver også kaldt perkutan litotripsi. „Perkutan“ betyder „gennem huden“, og „litotripsi“ betyder bogstaveligt „stenknusning“. Det eneste der kræves er at man i siden lægger et snit på en centimeter. Gennem denne åbning indføres et rørformet kikkertinstrument der kaldes et nefroskop. Det indvendige af nyren og de problemskabende sten kan ses gennem nefroskopet.
Hvis stenen er for stor til at den kan trækkes ud gennem nefroskopet, indsættes der gennem en kanal heri en ultralydssonde som når ind i nyren. For at man kan knuse stenen eller stenene, forbindes den hule sonde med en ultralydsgenerator der får sonden til at vibrere cirka 23.-25.000 gange i sekundet. Ultralydsbølgerne får sonden til at virke som et trykluftbor der knuser alle de hårde sten den kommer i kontakt med.
Uafbrudt sugning gennem sonden ’støvsuger’ bogstavelig talt nyrens indre og hjælper den derved af med små stenstykker. Denne proces — knusning og sugning — fortsætter indtil en omhyggelig undersøgelse viser at alle de nedbrudte sten er blevet fjernet gennem sonden.
Men nogle gange er der stadig små stenstykker som nægter at flytte sig. Hvis det er tilfældet indsætter lægen gennem nefroskopet en smal sonde hvorpå der er fastgjort en ganske lille pincet. Fra den modsatte ende af sonden kan lægen så åbne pincetten, gribe om stenen, og trække den ud.
Da perkutankirurgi blev udviklet prøvede man mange metoder. For nogle få år siden skrev Urologic Clinics of North America: „Nye metoder til at fjerne sten perkutant bliver hver måned beskrevet i de nye numre af lægetidsskrifterne.“ Sandsynligheden for at metoden gav et godt resultat „afhang af stenens størrelse og placering,“ skrev tidsskriftet. Men den vigtigste faktor er „lægens dygtighed og erfaring,“ forklarede bladet.
Selv om det er temmelig stor kraft der bruges for at knuse stenene, er fremgangsmåden forholdsvis sikker. „Blødning har ikke været et markant problem,“ siger Clinical Symposia. En rapport siger dog at omkring 4 procent af patienterne har haft kraftige blødninger.
Færre gener og en kortere rekonvalescens er nogle af fordelene ved denne fremgangsmåde. I de fleste tilfælde er man kun indlagt fem eller seks dage, og nogle patienter tager endda hjem efter tre dage. Denne fordel har især betydning for lønmodtagere der kan vende tilbage til arbejdet så snart de forlader hospitalet.
Behandlingen helt uden kirurgi
Som nævnt findes der desuden en metode som slet ikke kræver kirurgi. I 1980 blev denne bemærkelsesværdige nye behandlingsform introduceret i München i Tyskland. Den kaldes ekstrakorporal litotripsi. Man anvender energirige chokbølger til at knuse sten, og her behøves ingen som helst kirurgiske indgreb.
Patienten sænkes ned i en rustfri stålbeholder der er halvt fyldt med varmt vand. Han anbringes omhyggeligt så den nyre der skal behandles er i ’brændpunktet’ af nogle chokbølger der frembringes ved hjælp af gnistudladninger under vandet. Bølgerne passerer nemt gennem de bløde væv og mødes i stenen uden at miste noget af deres energi. De fortsætter med at bombardere stenen indtil den smuldrer. De fleste patienter udskiller derefter nemt de smuldrede sten.
I 1990 blev ESWL benyttet ved omkring 80 procent af alle stenfjernelser. Australian Family Physician skrev sidste år at siden indførelsen af denne teknik „er over 3 millioner mennesker rundt om på jorden blevet behandlet ved hjælp af mere end 1100 maskiner ved benyttelse af forskellige former for chokbølgegeneratorer til knusning af nyresten“.
Selv om ESWL forårsager små læsioner i området omkring nyren, forklarer Australian Family Physician, „ødelægger [den] sjældent nærliggende organer såsom milten, leveren, bugspytkirtelen eller tarmen. Man kan sagtens acceptere den kortvarige læsion, som ikke skader patienten ret meget. De fleste patienter beklager sig kun over milde [muskel- og knoglesmerter] i relation til bugvæggen og en smule [blod i urinen] 24 til 48 timer efter terapien.“ Selv på børn er behandlingen forløbet godt. Det australske blad slutter: „Efter ti års vurdering ser ESWL ud til at være en yderst sikker behandlingsform.“
Behandlingen er så effektiv at sidste års udgave af Conn’s Current Therapy forklarede: „(ESWL) har medført at symptomgivende sten er blevet fjernet så nemt og med så lille en sygelighed til følge at patienter og læger ikke længere er så strenge med forebyggelse og behandling af sten i urinvejene.“
Dog må man sige at nyresten er en smertefuld sygdom som man bestemt ikke skal ønske sig. Hvad kan man da gøre for at undgå den?
Forebyggelse
Hvis man allerede har haft en nyresten, vil det være klogt at følge opfordringen til at drikke rigeligt med vand, eftersom nyresten ofte kommer igen. En daglig vandladning på mindst 2 liter anbefales, og det betyder at man skal drikke meget vand!
Desuden er det klogt at ændre sin kost. Læger foreslår at man begrænser indtagelsen af rødt kød, salt og fødevarer der har et højt indhold af oxalat, som menes at øge risikoen for stendannelse. Blandt disse fødevarer er nødder, chokolade, sort peber og bladgrøntsager som for eksempel spinat. Lægerne anbefalede også engang at man skar ned på indtagelsen af kalcium, men nylige undersøgelser viser at en forøgelse af kalcium i kosten tværtimod medvirker til at hæmme tendensen til stendannelse.
Hvis du igen skulle få nyresten, på trods af at du har taget alle disse forholdsregler, kan det være en trøst at vide at der er udviklet bedre metoder til at behandle dem.
[Kildeangivelse på side 20]
Leonardo On The Human Body/Dover Publications, Inc.
[Illustration på side 21]
Ikkekirurgisk behandling af nyresten ved hjælp af en maskine der kaldes en litotriptor
[Kildeangivelse]
S.I.U./Science Source/PR