„Det træ mennesket har størst gavn af“
Af Vågn op!-korrespondent i Kenya
DE FLESTE vil nok sige at kokospalmen ser dorsk ud — måske ligefrem at den er indbegrebet af uforstyrrelighed. Men beboerne på Mombasa-øen ud for Kenyas kyst ser med helt andre øjne på dette træ. Nogle omtaler denne fredfyldte kæmpe som „livets træ“. Kystboerne kender både træets skønhed og dets righoldige udbud af fornødenheder.
Listen over kokospalmens anvendelsesmuligheder er lang. Den er derfor ikke overraskende blevet kaldt „overflodstræet“, „mælkeflasken på menneskets dørtrin“ og „det træ mennesket har størst gavn af“. I bogen The Coconut Palm — A Monograph hedder det: „Fra dette træ får vi måske flere nytteprodukter end fra noget andet træ.“
Hvad kokosnødder kan bruges til
Kenyas kystbefolkning har fundet mange idérige måder at udnytte kokospalmen på. Det gælder også Kadii, en lokal husmoder som har boet i dette tropemiljø siden barndommen. „Har kokosnødden altid spillet en vigtig rolle i dit hjem?“ spørger vi hende.
„Jeg kan tydeligt huske at vi brugte kokosnødder i køkkenet da jeg var en lille pige,“ svarer Kadii. „Skallen er meget hård og holdbar, så den er som skabt til kopper og skeer. De større skaller blev brugt til suppeskåle og suppeskeer. I skolen lærte vi blandt andet at formgive og fremstille sådant husgeråd.“
Kadiis mand, Mbagah, er også vokset op ved kysten og har meget at fortælle om hvordan kokospalmen kan bruges andre steder end i køkkenet. Han beretter: „Under opvæksten betragtede jeg dette træ som en uundværlig del af livet.“
For eksempel siger han om palmetræets ved, som er hårdt og stærkt: „Vi anvender det til tagspær, pæle, pilotering, stolper og diverse andre byggematerialer.“
Hvad kan palmebladene bruges til? „I de fleste landsbyer er der kvinder som lever af at flette bladene til en slags tagplader,“ fortæller Mbagah. I huse med tagbeklædning af palmeblade er der køligt og behageligt, selv når tropesolen skinner direkte på det. Tækningen beskytter ikke blot mod solen, men slipper også en svalende brise ind. Man kan næppe forestille sig et mere hensigtsmæssigt tag. Flettede palmegrene egner sig også til vægge, gærder og døre.
„Lad os ikke glemme kokosnøddens yderlag, fiberlaget,“ tilføjer Mbagah med et stolt smil. „Det får vi fri ved at spidde kokosnødden på en træ- eller jernspids som rager op af jorden. Vi tager kokosnødden mellem hænderne, slår den ned mod spidsen og vrider fiberlaget fra skallen.“ Af yderlaget kan man udvinde en smuk gylden fiber, hvoraf man kan fremstille måtter, gulvtæpper, børster, koste og endda madrasfyld.
’Mere velsmagende end vin’
Kokosnød står også højt på kostplanen og benyttes på næsten alle modningsstadier. Den umodne kokosnød (dafu på det lokale sprog, kiswahili) indeholder en ren, sund, nærende og velsmagende drik. Drikken kan serveres „naturel“ — man slår hul i toppen af nødden, og man har den herligste drik at slukke tropetørsten med. Den berømte opdagelsesrejsende Marco Polo skal engang have sagt: „Saften er klar som vand, kølig, og mere aromatisk og velsmagende end vin eller nogen anden drik.“
Turister siger ofte noget lignende når de første gang smager denne lokale drik. Og når man har drukket op kan man med en flis af skallen skrabe det geléagtige frugtkød ud. Det er mørt, sødt og forfriskende. Lækkerierne fra den umodne kokosnød er noget nyt for tilrejsende, men kystboerne nyder denne drik til hverdag. Den skattes højt når der er knaphed på drikkevand.
Kokosnødden i kogekunsten
Den mest værdifulde del af den modne kokosnød er frugtkødet. Det kan spises direkte fra nødden eller rives og blandes i forskellige retter. Man kan også få kokosmælk ved at presse kødet.
Kadii mindes: „Da jeg var en lille pige, skulle jeg sørge for at der altid var kokosmælk til madlavningen.“ Traditionelt har man tilsat kokosmælk for at fremhæve smagen i fisk, kylling, bønner, ris, kartofler, kassava og brød. Den går også glimrende sammen med karry. Men vi vil gerne vide hvordan Kadii udvandt mælken.
„Vi brugte vores mbuzi,“ forklarer hun. Mbuzi bruges i daglig tale på kiswahili om en lille træplade som er anbragt på et cirka 15 centimeter højt stativ. Det har en savtakket kant som er beregnet til rivning af kokosnødder. „Det var sjovt for os børn at sidde på vores mbuzi. Vi tog en halv kokosnød og skrabede indersiden mod det savtakkede blad indtil alt kokoskødet var gået af skallen. Derefter kom vi det revne kokoskød i en lang, rørformet sigte af palmeblade, og så pressede vi den lækre kokosmælk ud.“
Kokosnødden er som bekendt en frugt og går derfor glimrende til andre tropiske frugter. Munden begynder at løbe i vand bare man forestiller sig en frugtsalat af friskskivet papaya, ananas, mango, banan, appelsin og passionsfrugt, pyntet med friskrevet kokosnød eller kokoscreme.
Et gammelt mundheld lyder: „Den der planter en kokospalme planter . . . mad og drikke, en bolig til sig selv og en arv til sine børn.“ Den dorsk udseende kokospalme er altså langtfra dorsk, målt efter nytteværdi. Om det er det træ mennesket har størst gavn af, kan måske diskuteres, men i dette afrikanske land er det et sandt overflødighedshorn.