En krabbe med en usædvanlig smag

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT PÅ SALOMONØERNE

PALMEKRABBEN er et eksotisk dyr i mere end én forstand.a Den findes kun ganske få steder, blandt andet på øgruppen New Georgia der hører under Salomonøerne.

„Om der findes palmekrabber her? Ja, det gør der rigtignok,“ forklarer øboerne, „men det er kun om natten man kan få dem at se.“ Disse nataktive krabber tilbringer dagen skjult dybt inde i hullede, rådne træstammer i junglens tætte underskov. Når de om natten begiver sig ud i mørket for at finde føde, er de hovedsagelig på udkig efter kokosnødder, som de åbner med deres kraftige sakse. Men de æder også forskellige slags grønne planter. For at få denne spændende skabning at se må man spejde efter de afslørende kokosskaller, som den efterlader uden for sine skjulesteder i væltede, rådne træstammer.

Øboerne fortæller at krabberne i juni og juli graver sig ned i jorden, hvor de kaster deres skjold og venter indtil et nyt og større er vokset ud. Da palmekrabberne kan blive op til 50 år, kan man godt forestille sig at de kan blive temmelig store. Engang så jeg én komme op fra sit skjul som med benene kunne spænde over cirka en halv meter.

Men det tilsyneladende så sikre skjulested kan desværre ikke beskytte dem mod jægeren, der véd at en rund fordybning i jorden betyder at her har en krabbe gravet sig ned. I løbet af et øjeblik er det forsvarsløse væsen hentet frem, for at ende på gourmetens spisebord. Restauranter i Asien sætter stor pris på denne krabbe, især det kød der sidder bagerst på dens bløde, runde, ubeskyttede bagkrop.

Her på Salomonøerne er man bekymret over at palmekrabben er i fare for at uddø. Fiskeriministeriet har fastsat grænser for hvor mange hunner med æg der må fanges og hvor store krabber der må eksporteres. Nogle har foreslået at man opretter ynglefarme hvorfra man kan udsætte krabber i det fri. Men det vil kræve et omfattende forskningsarbejde, da man endnu ikke har tilstrækkelig viden om deres ynglevaner.

Nedgangen i bestanden af palmekrabber er yderligere med til at understrege behovet for en verdensordning der kan skabe balance i miljøet. Under en sådan verdensordning vil hver eneste af de utroligt forskellige væsener som Skaberen har dannet, være med til at opfylde profetien i Salme 148:5-10: „Lad dem lovsynge Jehovas navn; for han bød, og de skabtes. . . . Lovsyng Jehova fra jorden, . . . myldrende smådyr og vingede fugle.“

[Fodnote]