„Lad os bygge os en by“

Af Vågn op!-​korrespondent i Tyskland

DER er cirka 50 procents sandsynlighed for at du bor i en by. Det gør nemlig omkring halvdelen af verdens befolkning, ifølge visse beregninger. En kilde siger at „med den nuværende befolkningstilvækst vil de sydamerikanske byer i år 2000 rumme over 75 procent af indbyggerne i denne verdensdel“. Ifølge samme kilde vil indbyggertallet i de afrikanske byer til den tid være mere end dobbelt så stort som i dag.

Selv om du ikke bor i en by, er der stor sandsynlighed for at du enten arbejder i byen, tager dertil for at gøre indkøb eller i det mindste af og til nyder gavn af en bys bekvemmeligheder og muligheder. Vi er derfor alle berørt af bylivet. Forestil dig hvor anderledes tilværelsen ville være uden byer!

Byen Hanok

Byernes historie går meget langt tilbage i tiden. Om Kain, det første menneske der blev født, læser vi at „han [gik] i gang med at bygge en by og gav byen navn efter sin søn Hanok“. (1 Mosebog 4:17) Ved at bygge en by, der sikkert var forholdsvis lille efter moderne målestok, satte Kain noget i gang som blev ført videre af fremtidige generationer.

Mennesker har en iboende trang til at søge sammen. Ikke kun for selskabs skyld men også på grund af den sikkerhed og beskyttelse det indebærer. Dette gjorde sig især gældende i tidligere tider, hvor mindre samfund ofte blev udsat for angreb. Det er dog ikke de eneste grunde til at mennesker begyndte at bygge byer.

Ifølge opslagsværket The World Book Encyclopedia er der fire væsentlige faktorer som har været medvirkende ved dannelsen af bysamfund. Det er: „(1) Teknologiske fremskridt [for eksempel dampmaskiner, elektrisk strøm, samfærdsel]; (2) gunstige omgivelser [beliggenhed, klima, floder og dermed vandforsyning]; (3) samfundsstruktur [myndighedsinstanser]; og (4) befolkningstilvækst.“

Byerne har skabt mulighed for handel og for koncentration af arbejdskraft. For eksempel ser man i mange byer store kvarterer med billige boliger til arbejderne og deres familier. Med vore dages muligheder for kollektiv og privat transport, er afstande ikke længere nogen hindring for effektiv handelsmæssig og politisk styring. Derfor strækker byerne deres arme ud i forstæderne.

Nogle af oldtidens byer var også nært knyttet til religiøs aktivitet. I Første Mosebog 11:4 står der: „Nu sagde de [folk der levede kort efter vandfloden på Noas tid] så: ’Kom! Lad os bygge os en by og også et tårn med dets top i himmelen, og lad os gøre vort navn berømt, for at vi ikke skal spredes over hele jordens flade.’“

Ja, opførelsen af byer har været både socialt, religiøst, forretningsmæssigt, geografisk og politisk begrundet. I århundredernes løb har byerne endvidere haft væsentlig indflydelse på udformningen af hele det samfund vi kender i dag, og som vi alle er underlagt.

Forskellige og alligevel ens

Opslagsværket The New Encyclopædia Britannica oplyser at „de første permanente bebyggelser findes i de frodige subtropiske dale omkring Nilen, Tigris, Eufrat, Indus og Hwangho“. Forløberne for de byer der i det 20. århundrede ligger ved disse floder, var naturligvis helt anderledes end de moderne modstykker.

Før det 20. århundrede boede de fleste mennesker på landet. For eksempel var London i 1300-tallet den eneste større by i England. Og byens knap 40.000 indbyggere udgjorde under én procent af den samlede befolkning i landet. I 1650 boede cirka 7 procent af alle englændere i London. I begyndelsen af det 19. århundrede talte byens befolkning næsten en million. I dag bor under 9 procent af Englands befolkning på landet. Resten er klumpet sammen i storbyer, med omkring 7 millioner alene i Storlondon.

Som eksempel på hvordan byer i det 19. århundrede er vokset, kan nævnes at London i år 1900 var den eneste by i verden med én million indbyggere. Nu er der over 200 byer med mere end én million indbyggere. Geografer bruger betegnelsen „megalopolis“ om en kæmpeby bestående af flere sammenvoksede byer, som for eksempel i Ruhr-distriktet i Tyskland, hvor området langs Ruhr-floden, fra Duisburg til Dortmund, bogstavelig talt er én stor by.

Selv om der er store forskelle mellem oldtidsbyerne og de byer vi kender i dag, har de også noget tilfælles, nemlig problemerne. Disse problemer har dog aldrig været så talrige og så store som i dag. Byerne er i en alvorlig krise. Hvis ønsket om at „bygge os en by“ har lært os noget, må det være at det under ufuldkomne forhold og med fejlbarlige mennesker som bygherrer ikke nødvendigvis er den ideelle måde at dække vore behov på.