„Byen er fuld af lovbrud“

DA PROFETEN Ezekiel talte om en by „fuld af lovbrud“ havde han ingen forestilling om de problemer der ville plage byerne i vor tid. (Ezekiel 9:9) Denne udtalelse var heller ikke en kryptisk profeti om vor tids byproblemer. Ikke desto mindre passer Ezekiels ord præcist på de forhold der råder i det 20. århundredes byer.

Bogen 5000 Days to Save the Planet [5000 dage at redde Jorden i] bemærker: „Vore byer er nøgne og sterile. De er blevet hæslige at bo i og rædselsfulde at se på. . . . De bygninger der i stigende grad dominerer bybilledet er blevet bygget med ringe eller slet ingen hensyn til dem der skal bo og arbejde i dem.“

Lidet flatterende kendsgerninger om byer

Ni byer i forskellige egne af verden er i aviser og blade blevet beskrevet som følger. Kan du gætte hvilke byer der er tale om?

Byen A, der ligger i Mellemamerika, er berygtet for sine unge lejemordere og høje drabstal. Den er også kendt som hjemby for et narkokartel.

Byen B er „den værste i De Forenede Stater hvad angår røveri på åben gade“. I løbet af de første to måneder af 1990 steg antallet af drab med 20 procent i forhold til samme periode året før.

„Millioner af mennesker flytter hvert år ind til storbyerne i Sydamerika, Afrika og Asien . . ., til det de forestiller sig er det forjættede land.“ Men det er det ikke! Mange kommer til at leve i fattigdom og ser sig nødsaget til at skaffe til dagen og vejen ved at tigge og stjæle. Halvdelen af indbyggerne i den afrikanske by C, den asiatiske by D, samt 70 procent af indbyggerne i den asiatiske by E, bor efter sigende i boliger som er under middel.

„Skønt [byen F] er en af de sikreste af de nordamerikanske storbyer at færdes i, har stigende arbejdsløshed, tiltagende kriminalitet og etniske uroligheder bevirket at mange af byens indbyggere er blevet opmærksomme på medaljens bagside. Kriminaliteten . . . har lagt en skygge over byen. Antallet af seksuelle forbrydelser er steget med 19 procent, . . . antallet af mord med næsten 50 procent.“

„Hver dag flytter 1600 personer ind til [den mellemamerikanske by G] . . . Hvis [denne by] fortsat vokser med den nuværende hastighed, vil den ved udgangen af dette århundrede rumme 30 millioner mennesker. I 11 millioner biler vil de kæmpe sig igennem byen med sneglefart og sidde fast i trafikpropper i timevis. . . . Luftforureningen . . . vil være hundrede gange højere end det acceptable. . . . Fyrre procent af alle indbyggere vil lide af kronisk bronkitis. . . . I myldretiden vil støjniveauet i byens centrum nå op på mellem 90 og 120 decibel — 70 decibel betragtes som uudholdeligt.“

„I [den europæiske by H] bliver der hver dag samlet 20 tons hundeekskrementer op fra fortovene. . . . Foruden de omkostninger og den ulempe dette medfører, har der vist sig en mere alvorlig konsekvens. Hundenes efterladenskaber er årsag til en sygdom som skyldes parasitten Toxocara canis. Halvdelen af børnenes legepladser og sandkasser [i byen] er forurenet med de overordentlig modstandsdygtige mikroskopiske æg fra denne parasit, som slæbes ind i boligerne under folks skosåler eller kæledyrenes poter. . . . De første symptomer på denne sygdom er træthed, mavesmerter, allergi, hjerte- og kredsløbsproblemer.“

„Selv om [den asiatiske by I] lider under alle de problemer der er forbundet med en overudviklet storby i et underudviklet land — fattigdom, kriminalitet og forurening — er denne på vej til at etablere sig som en af det 21. århundredes største byer.“

Undtagelser der bekræfter regelen?

Kunne du gætte hvilke byer der var tale om? Sikkert ikke, for ingen af de omtalte problemer er karakteristiske for en enkelt by. De er derimod symptomer på det der er galt med næsten hver eneste by, uanset størrelse.

Byen A er ifølge det tyske dagblad Süddeutsche Zeitung Medellín i Colombia. Ganske vist faldt antallet af mord fra 7081 i 1991 til 6622 i 1992. Men det colombianske dagblad El Tiempo oplyser at omkring 45.000 har lidt en voldelig død i det forløbne årti. Forskellige borgergrupper arbejder derfor i øjeblikket hårdt på at ’rydde op’ i byen og forbedre dens omdømme.

At byen B er New York, som beskrevet i The New York Times, kommer sikkert ikke som nogen overraskelse for dem der har besøgt byen i de senere år, og slet ikke for byens egne indbyggere.

Statistiske oplysninger i det tyske ugeblad Der Spiegel viser hvor mange der lever i fattigdom i Nairobi i Kenya (C), Manila i Filippinerne (D) og Calcutta i Indien (E). Det fremgår heraf at der i disse byer bor flere mennesker under uhumske boligforhold end der er indbyggere i velstående europæiske lande som Danmark og Schweiz.

Byen F — som er Toronto i Canada — blev i 1991 omtalt i en artikel i bladet Time, som var noget mindre flatterende end en anden artikel der var blevet bragt tre år tidligere. I den første artikel, der bar overskriften „Endelig en by der fungerer“, lovpriste man byen der „imponerer næsten alle og enhver“. En gæst blev citeret for at have sagt: „Dette sted kan næsten give mig troen på byernes værdi tilbage.“ Beklageligvis er den „by der fungerer“ nu blevet ramt af de samme problemer der præger andre byer i forfald.

Selv om byen G bliver omtalt som „en af de smukkeste og mest stilfulde byer på det amerikanske kontinent, og en af de mest avancerede“, indrømmer bladet Time at dette „er byen Mexico sådan som de rige og naturligvis turisterne“ oplever den. Alt imens klumper de fattige sig sammen „i et af storbyens 500 slumkvarterer,“ som World Press Review beskriver det, i barakker „flikket sammen af industriaffald, papplader, stumper fra bilvrag og stjålne byggematerialer“.

Byen H er ifølge det franske ugeblad L’Express Paris, der, som The New Encyclopædia Britannica udtrykker det, „i flere hundrede år, gennem en proces det aldrig er lykkedes at forklare, . . . har øvet en uimodståelig tiltrækning på millioner af mennesker verden over“. I betragtning af de alvorlige problemer der trænger sig på, er det livsglade Paris’ fortryllende skær blegnet en del.

Om byen I siger bladet Time: „Byen der tidligere af vesterlændinge blev betragtet i et romantisk skær, som den døsige, drømmeagtige hovedstad i det gamle Siam, ’Østens Venedig’, er i dag en forandringernes by med engle og gyldne templer, Asiens nyeste udviklingscenter.“ Englene og templerne har dog ikke kunnet forhindre at Bangkok i Thailand, i det mindste for en tid, er blevet „verdens største sex-marked“.

Byerne under lup

For omkring ti år siden udtalte en journalist at selv om storbyerne ’synes at gennemgå de samme kriser, har de hver især deres egen karakter og taktik i kampen for at overleve’. I 1994 kæmper byerne stadig, hver på sin måde.

Det er ikke alle der mener at denne kamp for at overleve er tabt. En forhenværende borgmester i Toronto siger optimistisk: „Jeg tror ikke at byen bryder sammen. Der er problemer, men jeg tror vi kan løse dem.“ Sandt nok er det lykkedes for nogle byer, i det mindste delvis, at bekæmpe visse problemer. Men dertil kræves langt mere end optimisme.

I januar 1993 skrev journalisten Eugene Linden: „Verdens skæbne er uløseligt forbundet med byernes skæbne.“ Byerne har formet verden på godt og ondt, og det gør de stadig. Ja, både fortidens og nutidens byer har berørt vort liv — måske mere end vi forestiller os. Derfor er deres fremtid også nært forbundet med vores.

Når vi sætter fokus på byerne er det ikke kun for at forøge vor almenviden. Målet er at fremme erkendelsen af den vanskelige situation hele verden befinder sig i. Lad os derfor ’sætte byerne under lup’. Det er vort håb at denne artikelserie som vil blive bragt i Vågn op! i seks dele, vil interessere, opbygge og opmuntre vore læsere. Trods alle de alvorlige problemer der præger verden — og som i særlig grad synliggøres i byernes kamp for at overleve — er vi ikke uden håb!

[Tekstcitat på side 6]

„Verdens skæbne er uløseligt forbundet med byernes skæbne.“ – Journalisten Eugene Linden

[Illustration på side 7]

Mens det måske er nemt at rejse fra by til by, er det ikke nemt at løse byernes problemer