Unge spørger:

Behøver andre at vide at jeg lever et dobbeltliv?

„Far og mor havde taget mig med til de kristne møder, og jeg vidste hvad der var rigtigt og hvad der var forkert,“ indrømmer Robert. „Men jeg ville gerne være accepteret i skolen, så for at være ’med på noderne’ og blive populær, begyndte jeg at ryge i sjette klasse. I syvende klasse begyndte jeg at bruge LSD og marihuana, og i ottende klasse gik jeg over til ’speed’. Jeg førte alle bag lyset — men jeg følte mig elendigt tilpas.“

MANGE unge i dag — også nogle der har kristne forældre — lever et dobbeltliv. Ikke alle bliver stofmisbrugere som Robert, men bag deres forældres ryg har de måske en kæreste, eller de drikker, går i bizart tøj, lytter til skrap musik, deltager i vilde fester og gør noget andet som deres forældre misbilliger eller forbyder. Lever du også sådan?

I så fald ved du sandsynligvis at det du gør er forkert. Ligesom Robert har du måske endda samvittighedsnag. (Romerne 2:15) Men du bryder dig nok ikke om at lægge kortene på bordet over for dine forældre. Og måske tænker du som så, at ’hvad dine forældre ikke ved, det har de ikke ondt af’. Men måske får du ondt af det.

Ulogiske ræsonnementer

For eksempel synes du måske oprigtigt talt at dine forældre tager fejl på nogle områder. Og det kan være du har ret. Men berettiger dét at de til tider er urimeligt strikse, inkonsekvente eller svære at tale med, dig til at gøre som det passer dig? Ikke ifølge Guds ords vejledning: „Vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ (Kolossenserne 3:20) Og hvis du virkelig mener at du har god grund til at være vred på dine forældre, er det da fornuftigt at give vreden luft ved hemmeligt at tilsidesætte Guds normer? Faktisk ville det være at ’rase mod Jehova’. (Ordsprogene 19:3) Det rigtige er at gå til dine forældre og roligt drøfte sagen med dem. — Ordsprogene 15:22.

Det er lige så forkert at mene at man undgår at såre sine forældres følelser ved at holde sit dobbeltliv hemmeligt. En 16-årig dreng har sagt: „Jeg ville aldrig fortælle mine forældre noget der skuffede dem.“ Besnærende, men igen selvbedragerisk. Som Bibelen siger, har man i så fald „været for mild i sit syn på sig selv til at finde sin misgerning og hade den“. (Salme 36:2) Hvis du virkelig tænker på hvad dine forældre føler, så adlyd dem. Man skal heller ikke narre sig selv til at tro at man kan blive ved med at skjule noget for sine forældre, for der er utvivlsomt andre som kender til ens hemmelige liv.

Intet er skjult

Det fandt fortidens israelitter ud af da de forsøgte at slippe godt fra skjulte synder. Profeten Esajas advarede dem: „Ve dem der dybt nede vil skjule deres beslutninger for Jehova, og hvis gerninger er gjort på et mørkt sted, mens de siger: ’Hvem ser os, og hvem kender os?’“ (Esajas 29:15) Israelitterne glemte at Gud så deres urette handlinger. På et tidspunkt krævede han dem til regnskab.

Det samme var tilfældet med et par kristne i det første århundrede. Læs selv beretningen i Apostelgerninger 5:1-11 om Ananias og hans hustru, Safira. Da der blev oprettet et særligt fond til gavn for værdigt trængende kristne, solgte Ananias en mark og gav frejdigt andre det indtryk at han bidrog med hele salgssummen. Men han „tilbageholdt hemmeligt noget af beløbet“ til sig selv. Lod Gud sig narre af denne påtagede gavmildhed? Slet ikke. „Det er ikke mennesker men Gud du har bedraget,“ sagde apostelen Peter. „Da Ananias hørte disse ord faldt han om og udåndede.“ Safira, der var medskyldig, omkom på lignende måde kort efter. Begge havde åbenbart glemt at Gud „kender hjertets hemmeligheder“. — Salme 44:21.

Det samme gælder i dag. Selv hvis du har held til at skjule en uret adfærd for dine forældre, er det umuligt at skjule den for Jehova Guds vagtsomme blik. „Der er ingen skabning som er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab,“ siges der i Hebræerbrevet 4:13. Ja, Gud kan se alt. Og med tiden vil ens skjulte synder også blive opdaget af andre. I Ordsprogene 20:11 står der: „Selv en dreng kendes på sine handlinger, om det han gør er rent og retskaffent.“ Et andet ordsprog siger: „Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held.“ — Ordsprogene 28:13.

Det fandt en ung kvinde ved navn Tammy ud af. Hun voksede op hos kristne forældre, men begyndte at ryge, drikke og holde stævnemøder med ikketroende. Hun gjorde sit bedste for at skjule sine laster, men fortæller: „Min far og mor lagde mærke til at jeg forandrede mig. Jeg blev oprørsk og trodsig. Når man fører et dobbeltliv, kommer det altid frem før eller siden. For mit vedkommende var det før — min far overraskede mig da jeg holdt stævnemøde med min ven på en skole i nærheden.“

Hvad Jehova mener

Så det dine forældre ikke véd om dig lige nu, vil de sandsynligvis få at vide med tiden — og blive bedrøvede over. Og har du for øvrigt — hvad der er endnu vigtigere — spurgt dig selv hvad Jehova synes om dem der lever på en løgn? Salme 5:5, 6 svarer at Jehova hader alle som øver ondt og vil udrydde dem der taler løgn. Han afskyr den der er svigefuld. Tro endelig ikke at du kan formilde Gud ved at se from ud når du er til møde. Han er klar over det når nogen ’ærer ham med læberne, mens deres hjerte er langt borte fra ham’. — Markus 7:6.

En ung mand ved navn Ricardo kom ud i umoralitet og erkendte bagefter: „Man har det forfærdeligt når man ved at man har bedrøvet Jehova.“ Men kan man da bedrøve Jehova, eller ligefrem såre ham? Ja, det kan man. Da fortidens israelitter tilsidesatte Guds lov, ’bedrøvede de Israels Hellige’. (Salme 78:41) Det må derfor også smerte ham når unge der er ’opdraget i Jehovas tugt og formaning’, hemmeligt gør noget uret. — Efeserne 6:4.

Forældres sårede følelser

Du må derfor indse at det du gør, ikke kan blive ved med at være uopdaget. Du skylder Gud, dine forældre og dig selv at være ærlig og gøre rent bord, selv om det kan være flovt og medføre sorg. (Hebræerne 12:10, 11) Hvis du rutinemæssigt har løjet for dine forældre og ført dem bag lyset, har du undermineret deres tillid til dig. Bliv derfor ikke overrasket hvis de pålægger dig visse begrænsninger. Tammy fortæller: „Far blev bange da han havde overrasket mig med min ven. Nu vidste han at jeg ikke var til at stole på, og at han måtte holde øje med mig hele tiden.“ Men Tammy indså at hun blot høstede hvad hun havde sået. — Galaterne 6:7.

Også du kan forvente at din far og mor bliver sårede og vrede. Deres gode navn og rygte er blevet smudset til. (Jævnfør Første Mosebog 34:30.) Hvis din far er et af Jehovas vidner, bliver han måske nødt til at afgive nogle af sine tjenesteprivilegier. (Titus 1:5-7) Ja, som Ordsprogene 17:25 siger, er en oprørsk ung pige eller mand „til græmmelse for sin fader og til bitter sorg for hende som fødte ham“.

Forfatteren Joy P. Gage beskriver med smertelig indlevelse hvordan nogle forældre har det når et barn gør oprør. Hun siger: „Nogle græder stille. Andre græder hysterisk. Nogle græder bag lukkede døre. De græder over fortiden. De græder fordi der pludselig ikke er nogen fremtid. De græder over at det ikke gik som de håbede. De græder over det der ubønhørligt vil komme. De græder af vrede. De græder af skuffelse.“ Forståeligt nok er det ikke så let at se sig selv i øjnene når man har bedrøvet de to der elsker en som kun forældre kan gøre det. Som Tammy udtrykker det: „Nu bagefter ville jeg ønske at jeg ikke havde gjort min far og mor så kede af det.“

Men sket er sket. Og skønt det utvivlsomt bliver smertefuldt og vanskeligt, er du forpligtet til at gøre hvad du kan for at få „afgjort sagerne“. (Jævnfør Esajas 1:18.) Det betyder at du må betro dine forældre hvad du har gjort, og du må se i øjnene at de kan blive vrede og skuffede. Du må også acceptere den tugt de giver. Men alene det at du siger tingene som de er, kan være det første skridt til at glæde dine forældres og Jehovas hjerte, og det første skridt til igen at få en god samvittighed. — Ordsprogene 27:11; 2 Korinther 4:2.

Men hvordan skal man gribe det an hvis man har noget at tilstå over for sine forældre? Hvordan slipper man ud af dobbeltlivet? De spørgsmål vil blive besvaret i næste nummer.

[Illustration på side 19]

Det er en befrielse for både en selv og ens forældre når man bekender hvad man har gjort