Hvad siger Bibelen?

Bør man lade sig døbe igen?

LUCILA var bekymret. Skønt hun var opvokset som katolik, var hun for nylig begyndt på et seriøst bibelstudium sammen med en ikkekatolsk veninde. Hun kunne se at dåben ifølge Bibelen var noget andet end det ritual hun havde gennemgået som barn. „Betyder det at jeg skal lade mig døbe igen?“ spurgte hun oprigtigt. „Jeg er bange for at det vil mishage Gud.“

Hundredmillioner af mennesker, både katolikker og protestanter, er som børn blevet døbt ved at blive bestænket eller overøst med vand. Millioner af andre er blevet døbt ved en eller anden form for nedsænkning i vand da de blev ældre. Men hvad er den kristne dåb egentlig? Kan der være omstændigheder som nødvendiggør gendåb?

Pocket Catholic Dictionary definerer dåb som „det sakramente, hvorved en person ved vand og ved Guds ord renses for al synd og genfødes og helliges i Kristus til evigt liv“. Om gendåb siger samme kilde at „dåben præger et uudsletteligt mærke i sjælen, som betyder at den ikke kan gentages, da det ikke er nødvendigt“. Men hvad siger Bibelen?

Gør disciple idet I døber dem

I Mattæus 28:19, 20 læser vi den dåbsbefaling som den genopstandne Kristus gav sine disciple før han steg til himmelen. „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ Det er tydeligt at det er kristne disciple der må lade sig døbe, dem der har lært at holde Kristi bud — og altså ikke spædbørn.a Dette stemmer med den kendsgerning at alle de dåbshandlinger der omtales i Bibelen beskriver at voksne mennesker blev fuldstændig nedsænket i vand. Det var sådan Kristus Jesus selv blev døbt af Johannes Døber. Bibelen fortæller at efter dåben „steg [Jesus] straks op fra vandet“ i Jordanfloden. (Mattæus 3:16, den danske autoriserede oversættelse, 1992) Ja, Bibelen angiver at Johannes udvalgte sine dåbssteder efter hvor der var meget vand. — Johannes 3:23.

Senere, i beskrivelsen af den ætiopiske eunuks dåb, fortæller Bibelen: „De gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham.“ Herefter siges der at „de kom op af vandet“. (Apostelgerninger 8:38, 39, da. aut.) Disse dåbshandlinger ved nedsænkning stemmer med den almindelige betydning af det græske ord baptiʹzō, „at døbe“, som kommer af bapʹtō, der betyder „at dyppe, neddykke“. Vort danske ord „døbe“ er også beslægtet med ordet „dyppe“.

En bibelsk beretning om gendåb

Men hvad med de mange millioner der er blevet døbt som små eller ikke er blevet fuldstændig nedsænket? Vil det være passende at de lader sig døbe igen? En hændelse omtalt i Apostelgerninger 19:1-7 hjælper os til at besvare disse spørgsmål. Det var sandsynligvis i vinteren år 52/53 at apostelen Paulus besøgte den velstående by Efesus i Lilleasien. Her traf han nogle disciple som havde behov for at blive døbt igen. Efter at have erfaret at disse mænd var blevet døbt med Johannes’ dåb, gendøbte Paulus dem „i Herren Jesu navn“. Han mente ikke at det ville mishage Gud. Og Gud godkendte tydeligvis dåben ved at skænke de pågældende den hellige ånds gave.

Havde de 12 mænd forkastet Paulus’ lære om dåbens natur og om Messias’, Kristi Jesu, rolle, ville Paulus uden tvivl have undladt at døbe dem. De måtte først opfylde nogle krav for at blive døbt. Derefter kunne de så med Guds godkendelse blive døbt igen.

Dåbskrav

Hvilke krav skal man opfylde for at blive døbt? Tænk på alle de mennesker der blev døbt på pinsedagen i år 33. Hvilke krav skulle de opfylde? Som jøder og jødiske proselytter havde de en god baggrundsviden om Jehova Gud, om hans handlemåde med sit folk, og om bibelprofetierne vedrørende hans lovede Messias. Desuden fik de yderligere kundskab under den inspirerede tale apostelen Peter holdt den dag. Hvad blev resultatet?

„Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: ’Hvad skal vi gøre, brødre?’ Peter svarede: ’Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.’“ (Apostelgerninger 2:37, 38, da. aut.) Læg mærke til at Peter ikke aflagde et overfladisk vidnesbyrd. „Med mange ord vidnede Peter og formanede dem.“ De blev overbevist af hans ræsonnementer, accepterede det han sagde og blev døbt. „Den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.“ — Apostelgerninger 2:40, 41, da. aut.

Det samme kræves i dag for at en dåb kan være bibelsk gyldig: (1) nøjagtig kundskab, (2) oprigtig sindsændring, og (3) omvendelse, hvilket vil sige at man vender sig bort fra „denne forkvaklede slægt“ og vender sig til Gud. Desuden må en bibelsk gyldig dåb ske „i Jesu Kristi navn“ hvilket vil sige at man anerkender værdien af hans genløsningsoffer til tilgivelse af synder og underlægger sig ham som Guds indsatte konge. — Apostelgerninger 2:40, da. aut.; Romerne 5:12-19; 7:14-25.

Retsindige mennesker som opfylder de bibelske krav for at blive døbt, behøver ikke frygte for at de ved at lade sig døbe igen vil mishage Gud. Det glæder tværtimod Gud når mennesker der opfylder kravene lader sig døbe på den måde Bibelen foreskriver.

[Fodnote]