Hvorfor får spætten ikke hjernerystelse?

HAR du nogen sinde hørt når en spætte hakker i et træ? Eftersom der i hele verden findes omkring 200 spættearter, har du sikkert hørt den vedholdende trommen der lyder som et maskingevær. Sidst jeg iagttog en spætte tromme på en træstamme, tænkte jeg: ’Hvordan undgår den at få hjernerystelse eller at brække halsen?’ Hvis vi gav os af med en lige så voldsom aktivitet måtte vi bagefter enten til læge eller kiropraktor. Hvad er spættens hemmelighed?

Tag den rødbugede spætte som eksempel. Denne spætteart lever i den østlige del af De Forenede Stater. I opslagsbogen Book of North American Birds står der: „Med sit kraftige, mejselformede næb hugger den insekter ud der sidder under barken, hakker huller for at få fat i biller der lever i veddet, og hugger tykke træspåner af når den udmejsler sit redehul.“ Hvordan beskytter den sig mod træstøv? „Dens næsebor er bekvemt dækket af et lag tynde fjerbørster.“

Men hvordan kan dens hoved holde til en sådan rystetur? „For at forhindre hjerneskader [er spætten udstyret med] en stærk hals, et tykt kranium og et stødabsorberende mellemrum mellem den kraftige ydre hinde og selve hjernen, der tilsammen yder en særlig beskyttelse.“

En anden spætteart, den gulbugede saftsuger, borer fine rækker af huller i barken, hvorfra den suger saft fra træet. Til forskel fra den rødbugede spætte, der har en ufattelig lang, cylindrisk tunge som er så spids at den kan spidde insekter, har saftsugeren en kortere tunge med fine hår der gør det lettere for den at sutte saften i sig.

En så elegant variation i bygning er et tydeligt vidnesbyrd om Skaberen, Jehova Gud. Vi bør derfor i ydmyghed gøre Jobs ord til vore: „Jeg ved at du kan gøre alt, og intet som du har i tanke, er umuligt for dig.“ Og som David skrev: „Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ — Job 42:2; Salme 139:14.

[Kildeangivelser på side 31]

Leonard Lee Rue, 111/​H. Armstrong Roberts

Til venstre: H. Armstrong Roberts