Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g94 8/2 s. 24-27
  • Findes lykken i storbylivet?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Findes lykken i storbylivet?
  • Vågn op! – 1994
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Fantasi eller virkelighed
  • Ikke alt der glimrer er guld
  • Flere tabere end vindere
  • Kultur fra De Forenede Stater
  • ’Kvalt af sin fremgang’
  • Den ægte lykke
  • Bangkok — en blanding af nyt og gammelt
    Vågn op! – 1988
  • „Rundt til alle byerne“
    Vågn op! – 1994
  • Jeg ville gerne være som Jeftas datter
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
  • „Byen er fuld af lovbrud“
    Vågn op! – 1994
Se mere
Vågn op! – 1994
g94 8/2 s. 24-27

Findes lykken i storbylivet?

DEN plagede befolkning i vor tids byer søger efter lykke på mange forskellige måder. Byer som Bombay, Bangkok, Monte Carlo, San Francisco og Dallas søger at skabe denne lykke. Og på mange områder er det også lykkedes. Men er vor tids byer en kilde til varig glæde?

Fantasi eller virkelighed

Tidligt i dette århundrede blev Hollywood spillefilmenes hovedstad for hele verden. I den forbindelse er det måske overraskende at Indien producerer op mod 800 film om året. „Indiens folkemasser er filmnarkomaner,“ skriver det tyske blad Geo og nævner at filmnarkomanien „næsten er som en religion“ for dem. Bladet tilføjer: „Ingen andre steder virker biograflærredet i så høj grad som en erstatningsverden hvor de forsamlede millioner finder succes, rigdom, lykke og retfærdighed.“

Skønt omkring halvdelen af Indiens film bliver produceret i Madras på østkysten, var det på vestkysten at landets filmindustri fik sin begyndelse. De franske brødre Auguste og Louis Lumière havde opfundet en kommercielt levedygtig filmfremviser, og i 1896 præsenterede de deres første succesfilm på Watson Hotel i Bombay.

Da portugisiske købmænd i 1534 fik styret over Bombay, var den kun en lille landsby. I 1661 blev Storbritanniens kong Charles II gift med en portugisisk prinsesse, og han fik landsbyen i bryllupsgave. I 1668 overtog Det Engelske Ostindiske Kompagni kontrollen med Bombay, og snart efter blev den Indiens betydeligste havneby mod vest.

Et opslagsværk siger at „Bombays naturlige skønhed ikke overgås af nogen anden by i området“. I betragtning af byens smukke beliggenhed og det at den har støttet den fantasiverden som indiske film har skabt — en blanding af musik, dans og kærlighed — burde Bombay være en by hvor man kan finde lykke.

Bombay har imidlertid en meget høj befolkningstæthed, som ikke overgås af ret mange byer i verden. De trange forhold skæmmer byens smukke omgivelser og skænker ikke megen glæde til de mange tusinder som lever i barakbyer „uden rindende vand og sanitære installationer“, og som er tvunget til at „bruge de nærliggende floder og åbne pladser som toiletter“. — 5000 Days to Save the Planet (5000 dage til at redde Planeten).

Der er også en del forskellige religioner i Bombay. Men disse religioner har i stedet for at bringe lykke forårsaget religiøse sammenstød i Indien. Alene i de sidste to år har de kostet hundreder af menneskeliv i Bombay.

Ikke alt der glimrer er guld

San Francisco ejer også naturlig skønhed. Den er kendt for sine bakker, for en af verdens bedste naturlige havne og for dens broer, deriblandt Golden Gate-broen, der fører over indsejlingen til havnen. Et imponerende skue for alle besøgende!

I 1835 blev Yerba Buena grundlagt, og i 1847 blev den omdøbt til San Francisco. Et år senere blev der fundet guld i nærheden, og dermed brød guldfeberen ud. En landsby med kun et par hundrede indbyggere blev i løbet af ganske kort tid en by i rivende udvikling. Men det var ikke kun en tid med fremgang. I 1906 forekom der store ødelæggelser på grund af jordskælv og brande.

En ting der bidrager til San Franciscos popularitet er dens internationale anstrøg. Tidsskriftet The European bemærker at den inden for sine grænser har „vidt forskellige verdener, både hvad angår atmosfære og udseende“. Adskillige nationale befolkningsgrupper repræsenterer Europa og Asien, for eksempel findes her det største kinesiske samfund uden for Asien. De spansktalende indbyggere understreger byens rødder via Mexico.

For nylig stemte flere hundrede turistledere San Francisco ind på pladsen som deres „drømmeby“, og priste dens „enestående blanding af venlighed, elegance og tolerance“. En journalist knyttede denne kommentar til: „Hvis man skal fremhæve én ting ved det nordlige Californien og den by jeg bor i, er det tolerance over for enhver menneskelig levevis som forvirrer eller oprører folk i andre dele af landet.“

Byens bohemeagtige træk har ofte placeret den i avisernes overskrifter. I 1960’erne så mange ængsteligt til mens langhårede, usoignerede blomsterbørn lovpriste „kærlighed“ og „fred“ før de blev opslugt af en skammelig livsstil med stofmisbrug og promiskuitet. Byen har en af landets største grupper af homoseksuelle.

AIDS har ramt San Francisco hårdt. En tysk avis kalder epidemien for byens „værste krise“ siden jordskælvet og brandene i 1906, og tilføjer at dens „sorgløse stemning synes forsvundet for evigt“. Byen ved Golden Gate-broen har måttet se en smertelig sandhed i øjnene: De gyldne livsformer har, trods deres lovende udseende, mistet deres ’glimmer’ og bragt hjertesorg i stedet.

Flere tabere end vindere

Monte Carlo har længe været tumleplads for de rige og de prominente, og her ligger også et af verdens kendteste casinoer. Siden casinoet åbnede i 1861 har det været et populært turistmål. Mange casinoer appellerer til dem der mener at man ved at vinde i spil kan opnå varig lykke. Men der er langt flere tabere end vindere i disse spil.

Monte Carlo ligger i fyrstendømmet Monaco ved den franske riviera. Monaco, hvis areal er mindre end to og en halv kvadratkilometer, var i fortiden beboet af romerne. I 1297 overtog den rige Grimaldislægt fra Italien styret. Efter at have mistet sin uafhængighed, først til Spanien og siden til Frankrig, kom fyrstendømmet igen til at høre under familien Grimaldi i 1814.

I 1992 udtrykte Rainier III, en efterkommer af Grimaldi, bekymring for sine undersåtters sikkerhed. Efter at have oplyst at „fyrre procent af verdens olietankere sejler gennem Middelhavsområdet,“ tilføjede han: „Olieforureningen er 150 gange værre end i Nordsøen. Firs procent af de kloakker som munder ud i Middelhavet, leder urenset spildevand direkte ud i havet.“

Trods problemerne kan „intet andet feriested, ved blot at blive nævnt ved navn, fremkalde en sådan opstemthed og gammeldags ubekymrethed,“ siger The European. Det hænger selvfølgelig sammen med byens casinoer, dens museer, dens luksuøse yachtklub, Monte Carlo Rallyet — af nogle kaldt det største og mest betagende racerløb — og dens operahus. Men det er ikke kun disse kulturelle indslag der drager de rige til Monte Carlo; der er betydelige skattefordele.

Penge og kultur kan imidlertid ikke sikre vedvarende lykke. I 1891 havde englænderen Charles Wells faktisk held til at vinde alle casinoets penge i Monte Carlo, men trods hans ’held’ endte det med at han kom i fængsel. Byen er kendt for at byde på racerløb og sejlads; det virker sørgeligt ironisk at fyrst Rainiers hustru, fyrstinde Grace, døde i 1982 i en bilulykke, og at deres svigersøn blev dræbt ved et uheld under et racerbådsløb i 1990.

Kultur fra De Forenede Stater

Skønt den amerikanske popkultur er stærkt kritiseret, har mange europæere taget meget af den til sig. For eksempel fornøjede de sig gennem flere år med at betragte hvilke intriger og familieskandaler der gik over tv-skærmen i serien Dallas. En tysk avis priste serien for at „tilfredsstille et følelsesmæssigt behov“ og for at indgive „en følelse af tryghed og tillid og en følelse af at være en del af en familie“.

Tidsskriftet Time var knap så rosende i sin omtale. Det bemærkede at serien „ophøjede et tydeligt overforbrug til en verdslig religion . . . Den introducerede seerne for ’de grådige 80’ere’ ved at opstille en oliemillionær fra Texas som et forbillede.“

Det image som byen har fået efter tv-serien er næppe hvad advokat og købmand John Bryan havde i tanke da han i 1841 byggede en handelsstation og sandsynligvis opkaldte den efter George Dallas, vicepræsident i USA. En pengestærk by, en eksportby, en industriby med flere oliekompagnier end i nogen anden amerikansk by — jo, Dallas er bestemt en rig by.

Rigdom ligestilles ofte med en vis grad af lykke. Derfor forventer folk måske at man kan finde lykken i Dallas. Rigdom hindrer imidlertid ikke ulyksalige hændelser. Det var i Dallas at John F. Kennedy, De Forenede Staters 35. præsident, den 22. november 1963 blev myrdet.

Storbykriminaliteten er en af de ting i Dallas der lægger en dæmper på indbyggernes glæde. En anden faktor er de racemæssige og kulturelle spændinger. I Dallas, som i enhver anden by med indbyggere fra forskellige lande og kulturer, lurer faren for voldelige sammenstød. Det understreger raceurolighederne i Los Angeles og de religiøse uroligheder i Bombay.

’Kvalt af sin fremgang’

På grund af sine mange kanaler er Bangkok ofte blevet kaldt „Østens Venedig“. Nu er de fleste kanaler erstattet af veje, og en rapport viser at „en gennemsnitsbilist årligt tilbringer 44 dage med at stirre på den forankørendes kofanger“.

Kong Rama kendte intet til sådanne problemer da han i 1782 gjorde en lille landsby til kongeby og gav den navnet Krung Thep, der betyder „englenes by“. Efter at det store palads var opført byggede man resten af byen rundt om det, i overensstemmelse med thailændernes tro på at paladset var universets centrum. I den anden verdenskrig blev Bangkok svært beskadiget under nogle bombetogter. Til trods for templerne og betydningen af byens navn var der ingen engle til at beskytte den.

Der er cirka 30 kilometer fra Bangkok ud til Siambugten, men byen blev gjort til havneby ved en vedvarende udgravning af Chao Praya-floden der løber gennem byen. Floden går ofte over sine bredder og oversvømmer visse bydele, hvoraf nogle kun ligger 60 centimeter over havoverfladen. Nu bliver flodens vande imidlertid ledet gennem en omledningskanal, og det har lettet presset. Et andet problem er at tusinder af artesiske brønde har fået vandspejlet til at falde. Siden 1984 er hele byen sunket med mere end 10 centimeter om året.

Bangkok er vokset til en by med mere end fem millioner indbyggere og har oplevet en vis økonomisk vækst. Det burde resultere i en glædesfyldt stemning. Hvert år besøger millioner af turister byen og lægger mange penge i kassen. Men dette er til dels på bekostning af byens omdømme, for mange af de besøgende kommer dertil fordi det er let og billigt at købe sig til sex i Bangkoks bordeller. Byen er nu kendt som begærets hovedstad i Fjernøsten.

Ikke engang glæden ved begivenheder som Bangkoks 200 års jubilæum — blomsterarrangementer, historiske udstillinger, kongelige ceremonier, traditionelle danse og fyrværkeri — kunne fjerne den nedtrykthed der hviler over byen. Ifølge Newsweek er Bangkok „ved at blive kvalt af sin økonomiske fremgang“.

Den ægte lykke

Hvad har disse toneangivende underholdningscentre, repræsenteret ved de ovennævnte byer, egentlig at tilbyde? Øjeblikkets glæde måske, men ikke ægte, vedvarende lykke. I dag kan man kun finde ægte, vedvarende lykke ved at være i overensstemmelse med Guds ånd, der frembringer frugten glæde. — Galaterne 5:22.

Lad ikke din søgen efter lykke være forgæves. Søg ikke efter den i Bombays filmstudier, i Monte Carlos spillecasinoer, i San Franciscos alternative levemåder, i Dallas’ tilsyneladende velstand eller i Bangkoks sexklinikker. I kommende numre vil vi se nærmere på hvor man kan finde ægte, vedvarende lykke.

[Illustrationer på side 25]

San Francisco, De Forenede Stater

Bombay, Indien

[Illustration på side 26]

Bangkok, Thailand

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del