Hvad kvinder bør vide om brystkræft

ANTALLET af brystkræfttilfælde stiger på alle kontinenter. Ifølge nogle skøn vil der fra år 2000 blive konstateret én million nye tilfælde af brystkræft i verden om året.

Kan nogen kvinde vide sig sikker mod denne sygdom? Kan man forebygge den? Og hvilken trøst og støtte har de der kæmper mod denne fjende behov for?

De fleste tilfælde af hudkræft forårsages af solens ultraviolette stråler. Hovedparten af lungekræfttilfældene skyldes rygning. Men der findes ingen enkeltårsag til brystkræft.

Ifølge nyere forskning kan genetiske, miljøbestemte og hormonale faktorer imidlertid spille en rolle for udviklingen af sygdommen. Nogle kvinder er altså mere disponerede end andre.

Arveligt betinget

Der er større risiko for at sygdommen udvikles hos en kvinde som er i familie med en brystkræftpatient, for eksempel en moder, en søster, en faster, en moster eller en bedstemor. Hvis flere kvinder i familien har sygdommen, er risikoen ekstra stor.

Dr. Patricia Kelly, amerikansk genetiker, siger til Vågn op! at selv om arvelige faktorer gør sig gældende, er de måske kun skyld i 5 til 10 procent af alle brystkræfttilfælde. „Vi tror,“ forklarer hun, „at en række af dem skyldes svagere arvelige faktorer i kombination med miljøet.“ Slægtninge med de samme gener lever desuden ofte i samme omgivelser.

Eksterne faktorer

„I bred forstand har eksterne faktorer klart en betydning“ for udvikling af sygdommen, siger forskeren Devra Davis til tidsskriftet Science. Eftersom det kvindelige bryst er den del af legemet som er mest modtagelig for bestråling, er kvinder som udsættes for ioniseret bestråling særligt udsatte for at udvikle brystkræft. Det samme gælder kvinder som har med giftige kemikalier at gøre.

Kosten er en anden ekstern faktor. Nogle mener at brystkræft kan være en vitaminbetinget sygdom, muligvis forårsaget af mangel på D-vitamin. Dette vitamin letter kroppens optagelse af kalcium, som igen forebygger ukontrolleret cellevækst.

Andre undersøgelser tyder på at fed kost kan være en medvirkende årsag til brystkræft. Tidsskriftet FDA Consumer siger at dødelighedsprocenten ved brystkræft var højest i lande som De Forenede Stater, fordi der indtages store mængder fedt og animalsk protein. I tidsskriftet står der videre: „Japanske kvinder har historisk set været mindre udsatte for at pådrage sig brystkræft, men denne risiko er steget stærkt samtidig med at spisevanerne er blevet mere ’vestlige’. Man har skiftet fra fedtfattig til fedtholdig kost.“

En nylig undersøgelse viser at den store mængde kalorier i fedtholdig kost kan udgøre en reel risiko. I Science News står der: „Enhver overflødig kalorie øger risikoen for brystkræft, og fedtkalorien er 67 procent farligere end andre kalorier.“ Overflødige kalorier kan betyde overflødige pund, og sandsynligheden for at få brystkræft menes at være tre gange så stor hos svært overvægtige kvinder, især efter menopausen (menstruationsophøret). Legemsfedt producerer østrogen, det kvindelige kønshormon som har en negativ virkning på brystvævet, med kræft til følge.

Overgangsalder og hormoner

I kvindens bryst findes et rigt hormonalt miljø som forårsager forandringer i brystet gennem hele hendes liv. Dr. Paul Crea, kirurgisk onkolog, skriver i Australian Dr Weekly: „Hos nogle kvinder vil langvarig hormonstimulation af brystvævet . . . bevirke celleforandringer som til sidst resulterer i ondartede omdannelser.“ Derfor mener man at kvinder med tidligt indsættende førstemenstruation, i 12-årsalderen, eller sent indtrædende overgangsalder, i midten af halvtredserne, er i større fare end andre.

Det har været stærkt omdiskuteret om østrogentilskud kan føre til brystkræft. Nogle undersøgelser tyder ikke på at østrogentilskud øger risikoen, mens andre viser en alvorlig risiko for kvinder der tager tilskud gennem længere tid. Om de undersøgelser man har udført siges der i British Medical Bulletin for 1992 at „ikke-svangerskabsforebyggende østrogentilskud øger risikoen for brystkræft med 30 til 50 procent“ ved langtidsbrug.

Undersøgelser tyder ikke på at der er den store sammenhæng mellem oralprævention og brystkræft. Der er imidlertid en gruppe kvinder som er mere udsatte end andre. Hos yngre kvinder som aldrig har fået børn, og hos kvinder som har taget svangerskabsforebyggende piller i lang tid, er risikoen for at udvikle brystkræft 20 procent større end hos andre.

Imidlertid kan 3 ud af 4 kvinder med brystkræft ikke pege på en enkeltårsag til at de har sygdommen. Spørgsmålet er derfor om nogen kvinde kan vide sig sikker mod brystkræft. FDA Consumer skriver: „Set fra klinikerens synspunkt bør alle kvinder behandles som er de i betydelig fare for at udvikle brystkræft.“

Risikoen for at udvikle brystkræft stiger med alderen. Dr. Kelly siger at selv om der er forskellige årsager til brystkræft, ’har jeg mistanke om at sygdommen nogle gange blot skyldes stigende alder og deraf følgende fejl i celledelingen’.

Hvorfor sårbart?

Når man undersøger det kvindelige brysts anatomi, forstår man hvorfor det er sårbart over for kræft. Inden i det findes små gange ad hvilke mælken fra de mælkeproducerende kirtler fører til brystvorten. I disse mælkegange findes celler som konstant deler sig og forandrer sig, alt efter kvindens månedlige cyklus, og forbereder hende på fødsel, amning og pasning af hendes barn. Det er som regel i disse gange at brystkræft opstår.

I bogen Alternatives: New Developments in the War on Breast Cancer forklarer forskeren Rose Kushner: „I enhver rutine som konstant forstyrres af en eller anden afbrydelse — selv om det er en fuldstændig naturlig del af rutinen . . . — er der en øget risiko for at der opstår fejl.“ Hun siger videre: „Den overbelastede brystcelle er hele tiden omgivet af hormoner som beordrer: ’Hold op med det! Begynd på det!’ Ikke så mærkeligt at der kan opstå forvirring blandt mange af dattercellerne.“

Brystkræft opstår når uregelmæssige celledelinger fører til manglende kontrol af vækstfunktionen og de unormale celler begynder at brede sig. Sådanne celler holder ikke op med at dele sig, og med tiden vokser de ind i det omgivende sunde væv og gør det sunde organ sygt.

Metastaser

Når der er kræft i selve brystet, kan den ondartede svulst fjernes. Men når brystkræften breder sig til andre dele af kroppen, kaldes den for metastaserende. Dette er den almindeligste dødsårsag for brystkræftpatienter. Når kræftcellerne breder sig i brystet og svulsten vokser i størrelse, kan kræftcellerne ubemærket forlade den første svulst og trænge gennem blodkarrenes vægge og ud i lymfeknuderne.

På dette stadium kan kræftcellerne spredes til andre dele af kroppen. Hvis de slipper uden om legemets forsvarsmekanismer, deriblandt de naturlige dræberceller der cirkulerer såvel i blodet som i lymfevæsken, kan kræftcellerne sætte sig i vitale organer, for eksempel lever, lunger og hjerne. Her kan de dele sig og brede sig yderligere. Når først der dannes metastaser er kvindens liv i fare.

Det gælder derfor om at opdage brystkræft før den når at brede sig. Hvordan kan en kvinde opdage brystkræft på et tidligt stadium? Kan man gøre noget for at forebygge brystkræft?

[Tekstcitat på side 4]

Tre ud af fire kvinder med brystkræft kan ikke pege på en enkeltårsag til deres sygdom