Brystkræft — Hvilket håb er der, og hvad kan man gøre?

CONCHITA tilhørte ikke en typisk risikogruppe.a Hun var 40 år, sund og rask og ingen i hendes familie havde haft brystkræft. De mammografier hun regelmæssigt havde fået foretaget, havde ikke vist noget unormalt. Men en dag da hun undersøgte sit bryst under bruseren, mærkede hun en knude. Det viste sig at være kræft. Conchita og hendes mand sad lamslåede mens lægen fortalte dem om behandlingsmulighederne.

Tidligere ville en læge sige til en kvinde med brystkræft at hendes eneste håb var at få foretaget en radikal mastektomi — et vansirende indgreb hvor man fjernede brystet, lymfeknuder i bryst- og armhule samt brystmuskler. Kemoterapi eller strålebehandling forlængede ofte pinen. Forståeligt nok var mange mere bange for „behandlingen“ end for sygdommen.

I kampen mod brystkræft har man været nødt til aggressivt at sætte en stopper for denne morder og samtidig efterkomme ønsket om at undgå unødig vansiring og smertefulde bivirkninger. I dag kan brystkræftpatienter, ligesom Conchita, vælge mellem flere forskellige behandlingsformer.b Og en stadig strøm af lægevidenskabelige undersøgelser og nyhedsmeldinger giver håb om at man gennem nye behandlinger, gentestning og forebyggende kost til sidst vil kunne få bugt med sygdommen.

Trods de fremskridt der gøres inden for lægebehandling, er denne kræfttype stadig en af de hyppigste dødsårsager hos kvinder.c De industrialiserede lande i Nordamerika og Vesteuropa har en høj forekomst af kræft, men antallet af dem der får konstateret kræft er stigende i Asien og Afrika, hvor forekomsten ellers altid har været lav. Faktisk er dødeligheden større i Asien og Afrika. Hvorfor? „Kun få tilfælde bliver opdaget tidligt,“ siger en læge i Afrika. „De fleste patienter kommer først til os når de har fremskreden kræft.“

Risikoen øges med alderen. I omkring 80 procent af tilfældene er kvinderne over 50. Men den gode nyhed er at brystkræft er en af de kræftformer som kan behandles mest effektivt. Ja, 97 procent af de kvinder der har fået konstateret brystkræft på et tidligt stadium, og hvor kræften ikke har spredt sig, er stadig i live fem år efter at diagnosen er blevet stillet. Conchita rundede for nylig denne femårs milepæl.

Basal viden om brystkræft

Brystkræft bliver ofte opdaget, ligesom i tilfældet med Conchita, fordi man bliver opmærksom på en mistænkelig knude. Lykkeligvis er sådanne knuder i cirka 80 procent af tilfældene godartede, eller klart afgrænsede. Mange af dem er blot væskefyldte hulrum, kaldet cyster.

Brystkræft opstår når en celle deler sig uhæmmet og gradvis danner en svulst. En svulst bliver ondartet (malign) når dens celler trænger ind i andet væv. Nogle svulster vokser hurtigt; for andre svulsters vedkommende kan det tage op til ti år før de bliver opdaget.

For at kunne påvise om Conchita havde kræft, tog lægen en vævsprøve fra knuden ved hjælp af en tynd nål. Knuden indeholdt kræftceller. Hun blev derfor opereret og fik fjernet svulsten og det omkringliggende brystvæv for at man kunne bestemme svulstens stadium (størrelse, type og spredning) og væksthastighed.

Mange patienter får efter operationen yderligere behandlinger der tager sigte på at forebygge at kræften enten vender tilbage eller spreder sig. Kræftceller kan løsrive sig fra svulsten, bevæge sig gennem blodbanen eller lymfesystemet og blive til nye svulster. Det der gør denne sygdom så dødelig, er spredningen af kræften, eller dannelsen af metastaser, til livsvigtige organer og livsvigtigt væv — hjernen, leveren, knoglemarven eller lungerne.

Conchita fik både strålebehandling og kemoterapi for at ødelægge vildfarne kræftceller i det omkringliggende område og andre steder i kroppen. Den kræfttype som Conchita havde fået konstateret, var afhængig af østrogen, så hun fik også anti-hormonbehandling for at hæmme væksten af nye kræftceller.

Som følge af de fremskridt man har gjort inden for behandling af brystkræft, kan patienter tilbydes andre former for behandling alt efter deres alder, helbred, tidligere forekomst af kræft hos sig selv og i familien og den specifikke kræfttype. Tag for eksempel Arlette. Hun fik konstateret kræft inden den havde spredt sig uden for en mælkegang. Hun fik derfor foretaget en lumpektomi, en brystbevarende operation. Alice fik kemoterapi for at mindske svulsten inden operationen. Janice fik kun fjernet svulsten og skildvagtslymfeknuden, den første lymfeknude som dræner væske fra svulsten. Den indeholdt ingen kræftceller, så man lod de andre lymfeknuder være. Derved var der mindre risiko for at hun udviklede lymfødem, en ubehagelig hævelse af armen som kan forekomme når der fjernes flere lymfeknuder.

Man ved meget om hvad der får brystkræft til at vokse, men der er stadig et grundlæggende spørgsmål vi mangler at få svar på: ’Hvorfor og hvordan opstår brystkræft?’

Hvad forårsager brystkræft?

Det er stadig en gåde hvad der forårsager brystkræft. Kritikere hævder at der forskes mere i behandling og screening — som giver stor profit — end i årsager og forebyggelse. Forskere har dog fundet frem til nogle vigtige ledetråde. Nogle mener at brystkræft opstår som følge af en kompleks trindelt proces. Det begynder med at et defekt gen får celler til at opføre sig unormalt — de deler sig i rasende fart, trænger ind i andet væv, undgår at blive fanget af immunforsvarets celler og retter snigende angreb på livsvigtige organer.

Hvor kommer disse defekte gener fra? I mellem 5 og 10 procent af tilfældene er kvinder født med gener der disponerer dem for brystkræft. Men det lader til at i mange tilfælde er sunde gener blevet skadet af udefrakommende faktorer — stråling og kemikalier er blandt de hovedmistænkte. Det vil fremtidig forskning måske kunne kaste mere lys over.

En anden faktor er det kvindelige hormon østrogen, som synes at stimulere bestemte typer brystkræft. En kvinde kan derfor have større risiko for at udvikle brystkræft hvis hun kom i puberteten meget tidligt eller kom i overgangsalderen senere end normalt, hvis hun har født sit første barn i en sen alder, eller slet ikke har født, eller hvis hun har været i hormonbehandling. Det er kroppens fedtceller der danner østrogen, så fedme kan udgøre en øget risiko for kvinder der har passeret overgangsalderen, og hvis æggestokke er holdt op med at producere hormoner. Blandt andre risikofaktorer kan nævnes et højt niveau af hormonet insulin og et lavt niveau af ’søvnhormonet’ melatonin, hvilket ofte forekommer hos personer med natarbejde.

Er der udsigt til mere effektive og mindre traumatiske behandlinger af brystkræft? Forskere er ved at udvikle behandlinger der gør brug af kroppens immunsystem, og medicin der er rettet mod de molekylære stier som medvirker til kræftvækst. Også forbedrede billeddannende teknikker vil hjælpe læger til at give en mere præcis og effektiv strålebehandling.

Forskere kæmper også på andre fronter, som for eksempel at løse mysteriet om dannelsen af metastaser, narre kemoresistente kræftceller, blokere vækstsignaler til celler og skræddersy behandlingen af den enkelte svulst.

I vore dages verden vil sygdom imidlertid aldrig blive fjernet, og mennesker vil fortsat dø. (Romerne 5:12) Det er kun Skaberen som kan ændre den triste kendsgerning. Men vil han gøre det? Bibelens svar er ja! Den tid vil komme hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“d (Esajas 33:24) Hvor vil det blive en befrielse!

[Fodnoter]

[Ramme/​illustration på side 24, 25]

FARESIGNALER

Det er afgørende at man tidligt opdager at noget er galt, men nogle forskningsresultater peger på at kliniske undersøgelser af brystet og mammografier kan være behæftet med usikkerhed hos yngre kvinder. Det giver anledning til unødvendig behandling og bekymring. Eksperter tilråder dog stærkt alle kvinder til at være opmærksomme på forandringer i brystet og lymfeknuderne. Her er nogle faresignaler:

● En knude eller et fortykket område i armhulen eller brystet

● Ethvert udflåd, undtagen brystmælk, fra vorten

● Forandringer i huden, som misfarvning

● En unormal indtrækning af brystvorten eller en øm brystvorte

[Ramme på side 25]

HVIS DU FÅR KONSTATERET BRYSTKRÆFT

● Vær indstillet på at bruge et år eller mere på behandling og på at komme til kræfter igen.

● Vælg om muligt dygtige læger der vil tage hensyn til dine behov og respektere din religiøse overbevisning.

● Beslut sammen med din familie hvem du vil fortælle om din sygdom, og hvornår. Derved giver du dine venner mulighed for at vise at de holder af dig, og for at bede med dig og for dig. — 1 Johannes 3:18.

● Let det følelsesmæssige pres ved at læse i Bibelen, bede og tænke på noget positivt og opbyggende. — Romerne 15:4; Filipperne 4:6, 7.

● Tal med andre der har haft brystkræft, og som kan opmuntre dig. — 2 Korinther 1:7.

● Forsøg at koncentrere dig om de problemer du har i dag, og tænk ikke på morgendagens bekymringer. Jesus sagde: „Vær . . . aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer.“ — Mattæus 6:34.

● Spar på dine kræfter. Du har brug for tilstrækkelig hvile.

[Ramme/​illustration på side 26]

SAMTALEN MED DIN LÆGE

● Lær de grundlæggende medicinske udtryk der knytter sig til brystkræft.

● Skriv de spørgsmål ned du vil stille din læge, og bed din ægtefælle eller en anden om at tage med dig og hjælpe med at gøre notater under samtalen med lægen.

● Hvis lægen siger noget du ikke forstår, så bed hende om at forklare sig nærmere.

● Spørg lægen hvor mange tilfælde med din kræfttype hun har behandlet.

● Få om muligt en anden læges vurdering af din tilstand.

● Hvis lægerne er uenige, kan du tænke over hvor stor erfaring de hver især har. Bed dem om at konferere med hinanden.

[Ramme/​illustrationer på side 27]

HVORDAN MAN KAN LINDRE BIVIRKNINGERNE

Nogle kræftbehandlinger giver bivirkninger som kvalme, hårtab, vedvarende træthed, smerte, følelsesløshed eller prikken i arme og ben og hudreaktioner. Følgende enkle råd kan mindske sådanne bivirkninger:

● Spis en god kost der styrker immunsystemet.

● Skriv ned hvordan dit energiniveau er, og hvordan du reagerer på fødemidler.

● Prøv om medicin, akupunktur eller massage kan mindske kvalme og smerte.

● Dyrk moderat motion for at øge din udholdenhed, kontrollere din vægt og styrke dit immunforsvar.e

● Hvil dig ofte, men tænk på at lange perioder i sengen kan gøre dig mere træt.

● Hold huden fugtig. Gå med løstsiddende tøj. Tag et varmt bad.

[Fodnote]

[Ramme på side 28]

HVIS EN DU HOLDER AF, HAR KRÆFT

Hvordan kan du støtte en der har kræft? Følg det bibelske princip: „Glæd jer med dem der glæder sig; græd med dem der græder.“ (Romerne 12:15) Giv udtryk for din omsorg ved at ringe til vedkommende, skrive breve eller kort, sende e-mails og aflægge korte besøg. Bed en bøn sammen, og læs nogle trøstende skriftsteder fra Bibelen. „Tal ikke om dem der er døde af kræft, men om dem der har overlevet sygdommen,“ siger Beryl. Janice der selv har haft kræft, giver dette råd: „Du skal bare tage hen og give din ven et knus. Hvis hun vil tale om sin sygdom, så gør hun det.“ En ægtemand må især forsikre sin kone om at han elsker hende.

„Vi havde med jævne mellemrum kræftfrie dage,“ fortæller Geoff. „Min kone var besluttet på at hendes helbred ikke skulle fylde det hele. Vi aftalte derfor at vi med regelmæssige mellemrum ikke ville tale om kræften en hel dag. I stedet fokuserede vi på de positive sider af vores liv. Det var ligesom at tage fri fra sygdommen.“

[Ramme på side 28]

PERSONLIGE TANKER

Diagnosen stilles

Sharon: Min verden ændrede sig på et øjeblik. „Nu er mit liv forbi,“ sagde jeg.

De svære øjeblikke

Sandra: Det psykiske pres er værre end behandlingen.

Margaret: Efter den anden behandling siger man: „Jeg har ikke lyst til at gøre det her.“ Men man gør det jo alligevel.

Venner

Arlette: Vi fortalte det til vores venner så de kunne bede for os.

Jenny: Jeg lagde mærke til hvert et smil, nik og hver en hilsen jeg fik.

Ægtemænd der yder støtte

Barbara: Jeg besluttede at barbere mit hår af inden det faldt af. Colin sagde: „Dit hoved er formet utrolig smukt!“ Han fik mig til at le.

Sandra: Vi kiggede i spejlet sammen. Jeg iagttog Joes ansigtsudtryk, og han tog det helt naturligt.

Sasha: Karl plejede at sige til andre: „Vi har kræft.“

Jenny: Geoffs kærlighed var uudtømmelig, og hans kristne egenskaber og aldrig svigtende tro virkede beroligende på mig.

[Diagram/​illustration på side 27]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Kræftceller deler sig og trænger ind i andet væv fordi de ikke reagerer på normale vækstsignaler

[Diagram]

Normale celler i en mælkegang

Forstadium til kræft der ikke er brudt igennem mælkegangen

Kræft der er brudt igennem mælkegangen

[Illustration på side 28]

Den kærlige støtte som familie og venner kan give den syge, udgør en vigtig del af kræftbehandlingen