Radial keratotomi — hvad er det?

Vågn op! videregiver i denne artikel oplysninger om den kirurgiske behandling der betegnes radial keratotomi, hvad den kan udvirke og hvilke risici den indebærer. Vågn op! anbefaler ikke én behandlingsform frem for en anden. Det er op til den enkelte selv, efter at have undersøgt sagen, at beslutte om det er noget for ham eller hende.

I NOGLE lande har radial keratotomi (RK) for nylig fået megen offentlig omtale i både fjernsyn, radio, tidsskrifter og avisartikler. Det har været et emne der er blevet diskuteret meget ved internationale konferencer for oftalmologer (øjenlæger) i de seneste par år. Selv om denne metode har været benyttet i over 20 år, og allerede nogle år forinden var blevet beskrevet af forskere, har den først for nylig fået større udbredelse. Flere og flere øjenkirurger overværer seminarer for at lære denne teknik.

Millioner af mennesker er enten født nærsynede eller er blevet det. Hvad vil det sige at være nærsynet? Det vil sige at man ikke kan se en fjern genstand tydeligt uden at benytte briller eller kontaktlinser. Som regel kan de der er nærsynede godt læse uden briller, men de skal ofte have materialet tæt på for at se det helt skarpt.

Radial keratotomi er et kirurgisk indgreb hvorved man søger at mindske eller fjerne den nærsynedes behov for briller der sætter vedkommende i stand til at se genstande på lang afstand. Ved indgrebet ændrer man hornhindens krumning så billedet falder på nethinden og ikke foran denne — som det gør hos nærsynede. Indgrebet foretages ved at der lægges radiale snit i hornhindens yderste lag, uden for dens centrum, så man derved opnår et skarpere syn. De snit der lægges varierer i dybde, længde og antal.

Ikke en ny metode

De gamle kinesere forsøgte at behandle nærsynethed ved at sove med sandposer på øjnene. Det virkede dog kun midlertidigt. Men allerede i 1894 beskrev lægetidsskrifter kirurgiske metoder til at ændre hornhindens form. Siden da har kirurger i Sydamerika og senere i Japan beskrevet teknikker der kirurgisk kan ændre hornhindens form og give patienten et skarpt syn. Japanernes erfaringer inspirerede en russisk kirurg til yderligere at tilpasse metoden og gøre den endnu bedre.

Efterhånden som denne kirurgs resultater viste sig pålidelige, kom adskillige kirurger til fra andre lande for at studere indgrebet. De vendte ved flere lejligheder tilbage til Rusland for at følge resultaterne og begyndte så at anvende denne kirurgiske teknik i deres hjemlande. I 1979 blev der skrevet afhandlinger om teknikken, resultaterne og de ændringer der skulle foretages for at få flere vellykkede operationer. Selv om denne behandlingsform måske er ny for dig, er den det altså ikke inden for kirurgien.

For en sikkerheds skyld blev der på adskillige forskningscentre i De Forenede Stater foretaget undersøgelser for at enten bevise eller modbevise effektiviteten af dette kirurgiske indgreb. Resultaterne blev i 1980’erne offentliggjort under betegnelsen PERK-undersøgelsen. Det Amerikanske Institut for Oftalmologi anerkendte derefter denne teknik som en effektiv metode til behandling af myopi (nærsynethed).

Er RK en løsning for dig?

Nu da vi kender lidt til historien bag dette indgreb, kunne man spørge: Hvordan finder man ud af om RK eventuelt er en behandling man bør overveje? I første omgang er det vigtigt at få foretaget en grundig øjenundersøgelse. Hvis lægen finder at ens øjne er velegnede til dette indgreb, kan man bedømme sandsynligheden for hvor godt det vil lykkes ud fra graden af myopi. Jo stærkere nærsynetheden er, jo større er risikoen for at indgrebet vil mislykkes.

Hvis man efter øjenundersøgelsen er blevet indstillet til RK, er det næste skridt at finde en erfaren RK-kirurg. I de fleste storbyer er der mindst én ekspert med nogle års erfaring. Ved at overvære seminarer, gennemgå rapporter over behandlingsforløb og tale med tidligere patienter og oftalmologer, kan man højst sandsynligt finde en oftalmolog med en hel række af gode resultater.

I De Forenede Stater steg antallet af oftalmologer der udførte dette indgreb, fra 13 til 25 procent mellem 1991 og 1992. Det betyder at nogle er nye på området, men det viser også at flere og flere går ind for metoden. Eksperter opfordrer nu de nye kirurger til at blive oplært så de kan undgå de komplikationer som de første kirurger på området ofte stødte ind i.

Inden man beslutter sig for indgrebet er det en god idé at sætte sig ind i metoden så man kan stille spørgsmål om det man har behov for at vide. En dygtig kirurg kan bedømme og behandle hver patient individuelt og tilpasse kirurgien til den enkelte. Forskningen har bekræftet at resultatet afhænger af hvor mange snit der lægges, samt af deres dybde og længde. Desuden skal man tage hensyn til patientens alder, køn, det indre tryk i øjet og øjets form. Måske tager kirurgen også andre faktorer i betragtning for at finindstille og tilpasse virkningen af indgrebet.

Hvis man ved hvor mange år kirurgen har udført denne form for kirurgi og hvor mange indgreb han eller hun har foretaget, kan man få en fornemmelse af hvor stor en erfaring der ligger bag. Nyere artikler i lægetidsskrifter foreslår at standardudstyret hos en RK-kirurg bør indbefatte videoudstyr der via en datamat kan fremstille detaljerede tredimensionale skærmbilleder af hornhinden. Jo bedre udstyret er, jo større er sandsynligheden for et godt resultat.

Fremgangsmåden

Hvis man beslutter sig til at få foretaget denne operation, vil man sikkert gerne vide hvordan den foregår. Inden operationen gennemgår man en forundersøgelse der indbefatter en øjenundersøgelse, ultralydsmålinger af øjet og dets tykkelse, måling af krumningen og det indre tryk i øjet. Måske bliver der også ved hjælp af videoudstyr og datamat foretaget en tredimensional kortlægning af hornhinden. Ud fra alle disse oplysninger kan indgrebet tilrettelægges. Efter at man er blevet informeret og har underskrevet en samtykkeerklæring, får man som regel et beroligende middel.

Lad os se på nogle af de risici der bliver nævnt i samtykkeerklæringen. Denne form for øjenkirurgi foretages på øjets ganske tynde overfladiske lag. De mest almindelige bivirkninger er gener ved skarpt lys, lysstråler der opfattes stjerneformede, et ustabilt syn, en fornemmelse af et fremmedlegeme i øjet, samt en generel følelse af tørhed i øjnene som kan vare i timer, dage, uger eller måneder. I en periode efter indgrebet vil øjet være svækket — men længden af denne periode er forskellig fra person til person. Man kan undgå mange komplikationer hvis man efter operationen bruger øjendråber og følger instruktionerne om at begrænse sine aktiviteter. Når patienten følger lægens anvisninger er der stor sandsynlighed for at indgrebet vil lykkes.

Nu da man er klar til at få foretaget indgrebet, hvad er så det næste der sker? Cirka en halv time efter at man har fået det beroligende middel, går man hen til operationsstuen. Øjenlågene bliver renset, og ansigtet bliver dækket af sterile stykker. På dette tidspunkt foretager lægen måske de sidste målinger og kontrollerer de kirurgiske instrumenter under et mikroskop. Derefter får man dryppet lokalbedøvende dråber i øjnene. Så snart øjnene er blevet bedøvet, placeres en øjenlågsholder der skal forhindre at man blinker. Man får besked på at fokusere på en lyskilde, sådan at kirurgen kan fastlægge centrum i synsfeltet og arbejde ud fra dette punkt. Derefter lægges der en skabelon på øjet som viser hvor kirurgen skal skære, og så kan indgrebet begynde.

På mindre end 20 minutter er operationen overstået. Lige efter operationen bliver øjet som regel dækket et stykke tid, men inden for 24 timer kan man begynde at se. I løbet af de første dage efter operationen bliver synet næsten helt klart, trods den lindrende tårefilm som stadig er ret tyk. Efter 48 timer er synet meget skarpt. De største forandringer i synet finder dog sted i løbet af de følgende 7 til 30 dage. Efter tre måneder indtræder der kun små forandringer, og efter et år er synet relativt stabilt. I løbet af de følgende 20 år vil hver fjerde patient opleve yderligere forandringer i synet.

Ikke en behandling for alle

Nu vi har talt lidt om komplikationer, kan vi gå over til at fortælle lidt mere om bivirkninger — både ventede og uventede. Skønt der i næsten alle tilfælde vil ske en forbedring, er der visse grader af myopi som ikke kan helbredes ved RK. Nogle får et ustabilt syn. Det betyder at synet kan variere fra om morgenen til om aftenen. Denne gene optræder især hos folk der hele dagen sidder foran en edb-skærm. For størstedelen af RK-patienterne er denne bivirkning ikke permanent — men hos nogle få er den vedvarende. Mange klager over at lyset om aftenen virker ubehagelig skarpt, men igen må man sige at det er de færreste der klager over dette som en permanent tilstand. De der har været besværet af tørre øjne og måske af den grund har måttet opgive at gå med kontaktlinser, vil i op til seks måneder efter indgrebet stadig være plaget af dette. Hos nogle kan korrektionen for nærsynethed blive for stor, sådan at de i det hele taget får svært ved at se skarpt uden kontaktlinser eller briller. Det forekommer dog ikke særlig ofte.

I de første tre måneder efter indgrebet kan synet blive påvirket af almindelige helbredsproblemer, bekymringer, graviditet, medicinsk behandling, forandringer på arbejdspladsen, motionsvaner, kostomlægninger og især mangel på hvile. En RK-kirurg har bemærket at vægtløftere som regel skal have foretaget indgrebet gentagne gange for at opnå det syn de ønsker. Der er mange forhold i dagligdagen som påvirker synet, især i de første tre måneder. Patienten må være forberedt på synsforandringer mens øjet heler.

RK er ikke så nøjagtigt at det altid kan erstatte briller eller kontaktlinser, eftersom disse kan tilpasses ens særlige behov. Men metoden er almindeligt udbredt, og det er sjældent at patienterne vælger at gå med briller efter indgrebet. Det er også muligt kun at få ét øje korrigeret, så man har ét øje der er nærsynet og ét der er langsynet. Der kan foretages yderligere indgreb hvis man ikke i første omgang har opnået det ønskede resultat og hvis der er mulighed for yderligere forbedring. Dette kræver at kirurgen har tilstrækkelig erfaring til præcist at kunne bedømme hvor meget mere der kan gøres.

Undersøg sagen før du beslutter dig

Det bedste råd man kan give til den der overvejer dette indgreb, er at undersøge så meget som muligt om emnet, så man kan stille velvalgte spørgsmål og få ærlige svar. Man bør derfor rådspørge flere RK-kirurger inden man beslutter sig. (Ordsprogene 15:22) Måske finder man ud af at man er et godt emne for indgrebet og at ens syn vil blive betydeligt forbedret.

For nylig blev der ved et møde i Salt Lake City i USA fremlagt en rapport over en undersøgelse af RK-patienter der selv var oftalmologer. Disse patienter svarede næsten enstemmigt at de var glade for resultaterne af det kirurgiske arbejde. Mens kun 2 procent ikke kunne mærke nogen forskel, var 98 procent tilfredse.

Det er en stor oplevelse at vågne op om morgenen og kunne se tydeligt uden at skulle række ud efter sine briller. I nær fremtid vil mange opleve dette ske, ikke ved et kirurgisk indgreb, men ved guddommelig indgriben. I Guds nye verden vil alle komme til at se klart uden briller. Forbedringen af synet vil dog især blive til glæde for dem der aldrig før har kunnet se! Som der står: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op.“ — Esajas 35:5.

[Diagrammer/​illustrationer på side 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Resultaterne af et RK-indgreb

I et normalt øje tegnes billedet skarpt på nethinden

Nethinden

Normalt syn

Det nærsynede øje er for aflangt til at billedet kan aftegnes skarpt på nethinden

Nethinden

Uklart syn

Et mønster af otte radiale snit formindsker hornhindens krumning

Efter et RK-indgreb vil billedet nu stå skarpt på nethinden

Nethinden

Normalt syn

[Kildeangivelse på side 22]

The Complete Encyclopedia of Illustration/​J. G. Heck