Det fantastiske skue under Det Røde Havs bølger
Man siger at skønhed ofte er overfladisk og at det virkelig smukke ligger under overfladen. Dette gælder ikke kun i forbindelse med mennesker. Selv har jeg oplevet at det også gælder Det Røde Hav — skønt den golde kystlinje ikke umiddelbart gav mig nogen fornemmelse af hvilken enestående skønhed der venter den lyksalige svømmer som dykker ned under overfladen.
DET Røde Hav siges at være et af de mest interessante steder at udforske koralrevenes undere. Jeg var derfor spændt på med egne øjne at konstatere om det levede op til sit ry.
Efter selv at have set den undersøiske verden ønskede jeg at få større viden om den. Mine spørgsmål blev besvaret af marinbiologen Aaron Miroz, der er ekspert i livet i Det Røde Hav.
Hvorfor er Det Røde Hav så rigt på liv?
„Det Røde Hav virker nærmest som et samlingssted for mange af Det Indiske Oceans fisk. Ydermere er der her en righoldighed af koraller. Ude på revet kan man ofte finde op til 20 forskellige slags koraller på blot én kvadratmeter klippe. Korallerne har ideelle vækstbetingelser på grund af vandets temperatur, som kun svinger nogle få grader i løbet af året. Det regner heller ikke særlig meget i området og det har resulteret i at der kun dannes begrænset bundfald. Det betyder også at der ikke er så mange forureningskilder, skønt forholdene beklageligvis er blevet værre i de sidste 15 år.“
Er der nogen problemer med at beskytte det værdifulde område?
„Når man har at gøre med et forholdsvis uspoleret område, er forureningen den største fare. Forureningen af Det Røde Hav kommer hovedsagelig fra tre kilder: fosfater, fiskeopdræt og kloakvand fra kystbyerne. Stedets popularitet som dykkerattraktion kan også blive et problem. Det skrøbelige koralrev kan let blive ødelagt af ubetænksomme dykkere.“
De har studeret Det Røde Havs koralrev i mange år. Hvad har De lært af det?
„Vi har fundet ud af at fisk har faste spisetider. Nogle spiser fra klokken syv om morgenen og tre timer frem, holder en pause, hvorefter de igen spiser i tre timer om eftermiddagen. Andre spiser kun om natten. Det er vigtigt at de har disse spisetider. Hvis mindre fisk blev jaget hele dagen, ville de dårligt have mulighed for selv at spise. Fisk kan ligesom mennesker være kræsne. Den blåplettede leopardfisk har for eksempel en særlig forkærlighed for nogle små rødbarser der er meget almindelige i Det Røde Hav. De fisk vi har i vort akvarium har også deres yndlingsspiser — nogle kan lide tun, mens andre foretrækker sardiner.
Man forestiller sig måske at for en fisk er alle mennesker ens, men det er ikke tilfældet. Fisk og endda hvirvelløse dyr lærer at genkende mennesker. Jeg husker at en af de ansatte en gang for sjovs skyld klappede en blæksprutte. Men den kunne ikke lide at blive klappet, og den tog aldrig siden imod mad fra vedkommende. Vi har også fundet ud af at fisk trives bedst med milde mennesker, hvorimod aggressive eller utålmodige personer gør dem nervøse.“
Det der gør størst indtryk på en førstegangsdykker er den utrolige variation af skønhed og farver.
„Ja, de farverige fisk gør helt sikkert et stort indtryk. Mange er imidlertid ikke klar over at nogle fisk bruger farverne som signaler, nogenlunde som vi bruger lyssignaler i trafikken. Det gælder for eksempel en rød koralbarse [Cephalopholis miniatus]. Der er forskel på dens farver når den blot overvåger sit territorium og når den er ude for at jage — når den jager bliver den mere mørkerød i farven. Klovnfisken, som er koralbarsens bytte, kan ud fra farven afgøre hvornår den ikke behøver at frygte koralbarsen. I disse sikre perioder vil en klovnfisk jage en koralbarse væk hvis den trænger ind på klovnfiskens territorium.“
Ja, den fantastiske skønhed i Guds skaberværk kan opleves mange forskellige steder. Jeg følte mig beriget ved at have besøgt blot dette ene sted. Min korte visit i den undersøiske verden gav mig større værdsættelse af vor planets naturrigdomme. — Indsendt.
[Illustration på side 26]
En dragefisk svømmer ubekymret rundt. Fjenderne holder sig på afstand fordi dens pigfinner indeholder en kraftig gift
[Illustration på side 26]
Klovnfisken bevæger sig sjældent langt væk fra sit ’hjem’ mellem tentaklerne på en stor søanemone. Fisken er immun over for de giftige tentakler og hjælper til med at holde sin vært ren
[Illustration på side 26]
Fanefisken er meget farverig. Den papirtynde krop bevæger sig i bølger og minder om en sommerfugl
[Illustration på side 26]
Picassofisken mindede mig, med sine skrigende striber og hvad der ser ud som en kraftig gul læbestift, om en kunstners abstrakte værk
[Illustration på side 26]
Den mangefarvede kejserengelfisk ændrer farve og udseende indtil den er fuldvoksen