Et besøg ved Det Store Koralrev

Af Vågn op!-​korrespondent i Australien

Turisternes opstemte snakken stiger til et crescendo idet færgen sagtner farten ved afslutningen på den 29 kilometer lange sejltur fra Cairns. En flok lattermilde skolepiger fniser forventningsfuldt inden landgangen på Green Island, en yndet turistattraktion ved Det Store Koralrev, et voldrev ud for Australiens kyst.

’Men hvad er et voldrev?’ spørger du måske. ’Og hvad gør dette til noget særligt?’

Storslået — uden overdrivelse

Det Store Koralrev er verdens største koralrevsystem. Det strækker sig små 2000 kilometer langs kysten af Queensland, Australiens nordøstligste stat. De enkelte rev er af vekslende størrelse, men nogle af de største er halvanden kilometer brede og 24 kilometer lange. Det Store Koralrev dækker et fredet område på 350.000 kvadratkilometer, og afstanden til Australiens kyst varierer mellem 16 og godt 300 kilometer.

Betegnelsen „voldrev“ anvendes om koralrev der, til forskel fra kystrev, er adskilt fra den parallelle kyst af et kilometerbredt vandareal. En atol er en anden type koralrev som er karakteristisk ved at den er ringformet og omkranser en lagune.

Det Store Koralrevs vejrlig er også specielt — her er varmt om vinteren, mens den kølige blæst fra havet svaler den tropiske hede resten af året. Desuden er revet et vidtstrakt fristed for fugle og havdyr. Det er berømt for sin mangfoldighed af konsumfisk som tun, havaborrer og havørreder, for ikke at tale om sportsfiskernes drøm — marliner, sværdfisk, barracudaer og hajer.

Nogle af verdens flotteste — og største — skaldyr lever her på revet. Kæmpemuslinger på 230 kilo er intet særsyn, og nogle af verdens største østers er blevet fisket her. Og langs revets nordende er perlemuslinger blevet indsamlet.

Alene korallernes farve gør revet storslået. Deres lige i farvepragt findes kun hos disse farvandes talrige tropefisk, der funkler i blåt, orange, sort, gyldent, skarlagenrødt og grønt. Fiskene optræder også i særprægede former som gør et uforglemmeligt indtryk når de svømmer adstadigt omkring eller piler ind og ud mellem de smukke, forgrenede koralformationer.

Korallen — et vidunder

Koral består af de kalkskeletter som nogle små havdyr, polypper, danner og som efter deres død består til gavn for efterkommerne. Polyppen kommer til verden som en lille fritsvømmende larve, der imidlertid snart hæfter sig til de koraller dens forfædre har efterladt. Når den har fået solidt fodfæste, vokser den i form som et rør med munden øverst. Herfra vokser små tentakler ud, hvorpå polyppen begynder at tage næring til sig i form af animalske planktonbestanddele, mest små krebsdyr og fiskelarver.

Nu går det stærkt med at danne skelet. Polyppen optager kalciumsalte fra havvandet og udskiller en hård, kalklignende masse der danner et „stenbæger“ ved foden. Generation efter generation bygger videre på disse bægerformede skeletter, og koloniens endelige form og farve varierer med de forskellige koralorganismer.

Resultatet bliver en betagende mangfoldighed af smukke koraller med maleriske navne som venusvifte, paddehatkoral, hjortetakskoral, stjernekoral og hjernekoral, for blot at nævne nogle få. Levende korallers farvespektrum omfatter hvidt, gult, grønt, brunt, orange, lyserødt, dybrødt, skarlagenrødt, blåt og sort.

Denne farverige og fængslende organisme er altså Det Store Koralrevs byggesten. De hyppigst forekommende former er runde stjernekoraller, hjernekoraller og skrøbelige hjortetakskoraller, men desuden skal der forekomme mindst 350 forskellige koralarter på revet! Derudover varierer koralmassernes tykkelse. To boringer på en koralø stødte først på sand i 120 meters dybde.

Skønheden findes under vandoverfladen

Koraller i vandoverfladen er ikke specielt smukke, da de kun består af døde og knuste koraller. De fortryllende farver findes hos levende koraller på større vanddybder. Revets sande skønhed kan derfor kun iagttages gennem en glasbund i en båd eller under dykning med snorkel eller iltapparat.

Vandet omkring revet er så krystalklart at de betagede passagerer der sidder omkring den store glasplade i en specialbygget båd, let kan skelne detaljer på 30 meters dybde. Selv de dybestliggende koraller ses klart fra overfladen, eftersom koralrev har de bedste vækstbetingelser hvor sollyset har magt. Revenes tæthed aftager fra 11 meters dybde.

Koralrevets fjender

Mennesket selv er nu og da den største fjende for naturens vidundere som Det Store Koralrev. Til glæde for mange har de australske myndigheder indtil nu forbudt regulære olieboringer her, og kun tilladt prøveboringer.

Én fjende er dog ikke nem at holde i ave: En søstjerne ved navn langtornet søsol, som har fået navn efter dens op til 23 arme der ligner stiliserede solstråler. Den er oversået med giftige, skarpe torne i tusindvis. Denne søstjerne er en af verdens største og kan måle hele 70 centimeter i tværsnit.

Den langtornede søsol fortærer levende koraller, det vil sige de levende polypper der frembringer ny koralmasse, og den har stedvis anrettet omfattende skader på revet. Søsolen har været stærkt omdebatteret siden den blev iagttaget i 1962.

Nogle frygter ligefrem at hele Det Store Koralrev er truet, og de fremsætter advarsler som: ’Hele revet er forsvundet i år 2000.’ Modsat siger nogle videnskabsmænd at dette indhug er naturligt og nødvendigt, omtrent som steppe- eller skovbrande er det på langt sigt. De påpeger at søsolen indtil nu kun har hjemsøgt en tredjedel af revet.

Meningerne om søsolen og den skade som den forvolder på koralrevet er delte, men næsten alle er enige om at der er behov for grundigere udforskning. I de senere år har man derfor iværksat det der kaldes det mest intensive studium nogen sinde af noget havdyr i australske farvande. Kun tiden vil vise hvad resultatet bliver. Men hvis du på et tidspunkt får lejlighed til at besøge „landet på den anden side af kloden“, vil et besøg ved Det Store Koralrev utvivlsomt øge din værdsættelse af skaberværkets undere.

[Illustration/kort på side 24 og 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det Store Koralrev

Australien

[Kildeangivelse]

Fotografier af koraller gengivet med venlig tilladelse af Australian Overseas Information Service