Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g94 8/10 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1994
  • Lignende materiale
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1994
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1995
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1995
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1994
Se mere
Vågn op! – 1994
g94 8/10 s. 30

Fra vore læsere

Brystkræft Mange tak fordi I bragte artikelserien „Brystkræft — alle kvinders bekymring“. (8. april 1994) Fra tid til anden har jeg selv foretaget en brystundersøgelse og har blot tænkt at kirtlerne var lidt hårde. Jeg følte mig meget usikker men gjorde intet ved det. Da jeg havde læst artiklen, tog jeg imidlertid hen til hospitalet og dér fik jeg at vide at jeg havde kræft. Der blev truffet aftale om operation. Jeg takker jer af hele mit hjerte.

T. Y., Japan

Lige siden jeg er blevet opereret, har jeg ikke kunnet holde ud at læse noget som helst om kræft. Da jeg fik bladet, var jeg derfor ikke videre begejstret. Men jeg plejer at læse alle numre af Vågn op! fra ende til anden, så samme aften besluttede jeg mig til at læse lidt i artiklen og standse op hvis den gjorde mig bange. Men jeg kunne simpelt hen ikke lægge bladet fra mig igen. Artiklen var så velskrevet, oplysende og fuld af omsorg.

G. K., De Forenede Stater

Artiklen hjalp mig til at se at Jehova forstår den angst man kan føle når man står over for en livstruende sygdom. Jeg har altid ment at de der har det sådan enten måtte være svage eller mangle tro. Artiklen viste mig hvor stor medfølelse Jehova har med os.

K. G., De Forenede Stater

Hvis en artikel nogen sinde har gjort indtryk på nogen, så gjorde denne det på mig. Min mand og jeg sad i sofaen med alle lægeregningerne for min brystkræftoperation spredt ud foran os. Mens vi skrev den ene check ud efter den anden, kom postbudet med den omtalte udgave af Vågn op! Jeg læste artiklen selv samme dag, med mere end almindelig interesse. Jeg vil gerne takke jer på de kvinders vegne som ved hjælp af disse artikler kan fatte mod.

E. J., De Forenede Stater

Byer Jeg er 16 år gammel og var meget glad for at læse artikelserien om byer. I faget geografi var vi blevet bedt om at holde et lille foredrag over et emne vi selv måtte vælge. Jeg valgte at bygge mit indlæg over artiklen „Byen med et talrigt folk“. (22. januar 1994) Da jeg havde læst det op for klassen, begyndte de alle at klappe. Tak fordi I hjælper mig til at øge min viden om geografi.

T. R., Tyskland

I artiklen „Lad os bygge os en by“ sagde I at „London i år 1900 var den eneste by i verden med én million indbyggere“. (8. januar 1994) Men i det næste blad stod der: „I midten af 1800-tallet havde den [Edo, nu ændret til Tokyo] en befolkning på over en million.“ Hvilken udtalelse er den rigtige?

S. T., Japan

Oplysningen om London var forkert. Den var baseret på 1985-udgaven af „Illustrated Atlas of the World“ (Rand McNally and Company). Oplysningerne fra „The World Almanac and Book of Facts 1993“ synes imidlertid at være korrekte. Ifølge opslagsværket står der at adskillige byer i år 1900 havde en befolkning på over en million. Undskyld forvirringen. — RED.

Jaget efter penge Det gjorde et stort indtryk på mig, en ung læser af Vågn op!, at læse artikelserien „Hvornår slutter jaget efter penge?“ (22. marts 1994) Det forekommer mig at mine kammerater kun har ét mål i livet, nemlig at fylde tegnebogen. At gøre Guds vilje er dog langt mere ærefuldt end at gå op i ting der forgår.

K. R., Frankrig

Sport Tak for behandlingen af emnet „Tager Gud parti i sportsbegivenheder?“ (8. februar 1994) Jeg har begået den fejl at bede til Gud om sejr i baneløb; jeg har også bedt Gud om at lade mine modstandere lide nederlag. Nu ved jeg at sportsbegivenheder ikke har noget med Guds vilje at gøre. Jeg er i færd med at indvi mit liv til Jehova, og føler mig derfor mere tryg ved tanken om at han nu hører mine bønner.

J. T., De Forenede Stater

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del