En varmtvandssæl?

SÆLER fremstilles ofte som dyr der lever i de iskolde, hvide omgivelser i arktiske eller antarktiske vande. Men var du klar over at nogle sæler foretrækker et varmt klima hvor de kan ligge og dase på en øde sandstrand?

Tag for eksempel den 3,5 meter lange middelhavsmunkesæl. Hårdragten på denne varmtvandssæl er tæt og kort med mørke pletter på ryggen, hvorimod undersiden og brystet har en hvidlig farve. Navnet munkesæl kommer muligvis af disse ejendommelige farver, som kan minde om klædedragten inden for visse religiøse ordener.

Bibelen omtaler flere steder et skind som på hebraisk hedder taʹchasj. Ordet beskriver teltboligens dække og det dække der skulle lægges over helligdommens redskaber. (2 Mosebog 25:5; 26:14; 4 Mosebog 4:8) Ifølge nogle sagkyndige sigter ordet taʹchasj til sælskind. Kan det tænkes at det er skindet fra middelhavsmunkesæler der menes? Den omstændighed at disse dyr levede i Middelhavet i oldtiden underbygger denne antagelse.

I gamle folkesagn tillagde man munkesælen overnaturlige kræfter. Man mente at dens skind kunne afværge lynnedslag og beskytte opdyrkede marker mod hagl, og at man, alt efter om hårene fra sælskindet rejste sig eller lagde sig ned, kunne bedømme hvornår det trak op til uvejr og hvornår det ville holde op igen.

På grund af munkesælens formodede kræfter blev den næsten udryddet af hensynsløse jægere. For nylig er den dog blevet observeret i farvandet ud for den østlige del af Sardinien. Når harmonien mellem mennesker og dyr bliver genoprettet i Guds nye verden, vil middelhavsmunkesælen sikkert igen vende tilbage til de rolige og fredfyldte strande, hvor den uden frygt for begærlige mennesker kan ligge og dase i solen. — Esajas 11:6-9.

[Kildeangivelse på side 31]

Panos Dendrinos/​HSSPMS