Unge spørger:

Hvorfor skal jeg adlyde mine forældre?

STAN er opdraget af gudfrygtige forældre, men som 16-årig gjorde han oprør. Han siger: „Jeg ønskede at møde andre mennesker og at blive accepteret af dem. Jeg ville have nøjagtig de samme ting som andre havde.“ For at nå disse mål endte Stan med at blive narkohandler. Når hans forældre spurgte hvad han foretog sig og hvor alle de penge han havde med hjem kom fra, var han selvfølgelig nødt til at lyve. „Min samvittighed blev ufølsom,“ siger Stan.

Som 11-årig blev John døbt som en kristen. Men han indrømmer: „Sandheden var egentlig ikke i mit hjerte. Jeg blev døbt fordi min familie forventede det af mig. Da jeg kom i gymnasiet begyndte jeg at slå mig løs. Samtidig lyttede jeg til rockmusik der havde en dårlig indflydelse på mig. Jeg begyndte at surfe og brugte meget tid på stranden sammen med andre unge, der var ligeglade med Bibelens principper. Narkotika hørte med til livet på stranden.“ Inden længe flyttede han hjemmefra og levede et liv som var i fuldstændig modstrid med det han havde lært.

Hvorfor unge gør oprør

Det er ganske almindeligt for unge at afprøve grænser og at opnå et vist mål af uafhængighed. Men en oprørsk, skandaløs og selvdestruktiv adfærd er noget helt andet. Hvorfor begynder nogle da at opføre sig på denne måde? Årsagerne er mange og forskelligartede. John siger: „Når man er ung skal der ske noget sjovt og spændende.“ Men på grund af manglende livserfaring er de beslutninger unge tager, ikke altid gennemtænkte. (Hebræerne 5:14) Fornuftige forældre sætter derfor rimelige grænser for deres børn, og det er disse begrænsninger som nogle unge tager meget fortrydeligt op.

Sørgeligt nok vrager nogle unge endog den oplæring de har fået af deres gudfrygtige forældre. (Efeserne 6:1-4) Jesus sagde at den kristne livsvej er „snæver“ og „trang“. (Mattæus 7:13, 14) Ofte kan kristne unge derfor ikke deltage i de samme ting som deres skolekammerater. De fleste unge tager deres begrænsninger uden at kny, idet de ved at Guds love ikke er byrdefulde. (1 Johannes 5:3) Disse love beskytter i virkeligheden unge mod problemer som graviditeter uden for ægteskab, stofmisbrug og seksuelt overførte sygdomme. (1 Korinther 6:9, 10) Men nogle vil ikke se disse kendsgerninger i øjnene. De føler at Bibelens bud er en spændetrøje.

En ung kan i særlig grad tage det ilde op hvis han føler at hans forældre er alt for usmidige hvad for eksempel tugt, adspredelse og underholdning angår. En ung pige siger beklagende: „Jeg synes at mine forældre er alt for strenge.“ Det er rigtigt at man kan blive skuffet når man ikke må være med til ting som andre unge får lov til af deres kristne forældre. (Kolossenserne 3:21) Sådanne frustrationer blandt unge kan ofte give sig udslag i ulydighed.

På den anden side er der også unge som skejer ud fordi deres forældre ikke har nogen som helst respekt for guddommelige principper. „Far var alkoholiker,“ siger John. „Han og mor skændtes fordi far drak for meget. Vi flyttede adskillige gange for at slippe væk fra ham.“ Alkoholikere og stofmisbrugere kan ganske enkelt ikke sørge tilstrækkeligt for deres børn. I sådanne hjem hører skældsord og ydmygelser til de unges hverdag.

Andre unge gør oprør fordi deres forældre ikke har tid til dem eller ignorerer dem. Nogle vælger en oprørsk handlemåde i et forsøg på at få deres forældres opmærksomhed eller for at såre dem. En ung pige ved navn Taylor, der kommer fra en velhavende familie, siger: „Jeg kan kun huske at mine forældre næsten aldrig var hjemme. Eftersom jeg kun var et barn og mine forældre altså ikke var så meget hjemme, gav de mig altid en masse penge.“ Da der ikke var nogen til at holde øje med Taylor, begyndte hun at gå på natklubber og drikke sig fuld. Det var først da hun blev taget for spirituskørsel at det gik op for hendes forældre at hun havde et problem.

Desuden er der den situation som apostelen Paulus peger på da han spørger en gruppe kristne: „I var begyndt at løbe godt. Hvem har hindret jer i fortsat at adlyde sandheden?“ (Galaterne 5:7) Ofte er problemet dårligt selskab. (1 Korinther 15:33) En teenager ved navn Elizabeth siger: „Jeg begyndte at komme sammen med de forkerte.“ Hun indrømmer at hun som følge af gruppepres „begyndte at ryge og tage stoffer“. Hun tilføjer: „Utugt var en del af mit liv.“

Hvorfor det er tåbeligt at gøre oprør

Måske lever du også under frustrerende forhold og føler dig muligvis endda undertrykt. Det kan virke fristende at trodse sine forældre og gøre nøjagtigt hvad man har lyst til. Men som der advarende blev sagt til den retfærdige mand Job, skulle han ’passe på at forbitrelsen ikke lokkede ham til hånlige handlinger og vogte sig for ikke at vende sig til ondskab’. — Job 36:18-21.

En hånlig, skandaløs opførsel vil uden tvivl fremtvinge en reaktion fra dine forældre, men det er langt fra sikkert at du vil bryde dig om den. De vil sandsynligvis blot begrænse din frihed endnu mere. Og vær sikker på at en sådan opførsel vil volde dine forældre stor smerte. (Ordsprogene 10:1) Er det kærligt? Tror du at det vil forbedre din situation? Hvis du har noget berettiget at klage over, er det langt bedre at prøve at tale tingene igennem med dine forældre.a Det kan være de er villige til at give dig lidt friere tøjler.

Noget andet du må tage i betragtning er hvordan dine oprørske handlinger berører Gud. ’Berører Gud?’ tænker du måske. Ja, at gøre oprør mod sine forældre er egentlig det samme som at gøre oprør mod Gud, eftersom han kræver at man ærer sine forældre. (Efeserne 6:2) Hvordan føler Gud det når nogen gør oprør? Om nationen Israel står der i Bibelen: „Hvor ofte satte de sig ikke op imod ham i ørkenen.“ Og hvordan så Gud på dette? ’Det sårede ham.’ (Salme 78:40) Det kan godt være at du er vred på dine forældre fordi de er for restriktive, men vil du virkelig såre Jehova Gud, ham som elsker dig og som ønsker at du skal leve evigt? — Johannes 17:3; 1 Timoteus 2:4.

En høj pris at betale for „frihed“

Vi må derfor lytte til vor kærlige himmelske Fader. Lad dig ikke forlede af falske løfter om „frihed“. (Jævnfør Andet Petersbrev 2:19.) Det ser ud til at nogle unge slipper godt fra deres udskejelser. Men salmisten advarer: „Bliv ikke optændt af vrede over de onde. Misund ikke dem der handler uret. For som græsset vil de hurtigt visne, ja, som det nye, grønne græs vil de sygne hen.“ (Salme 37:1, 2) Unge der gør oprør må ofte betale en høj pris for deres såkaldte frihed. Bibelen siger i Galaterbrevet 6:7: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“

Tag for eksempel Stan, der blev nævnt i indledningen. Han opnåede det han gerne ville — at blive populær blandt sine utiltalende venner. „Jeg blev accepteret,“ siger han. Men det begyndte hurtigt at gå galt. Han fortsætter: „Jeg er blevet beskudt, og jeg har været fængslet, og nu skal jeg afsone en dom. Det eneste jeg spekulerer på er: ’Har det været det værd?’“

Hvordan gik det med Johns søgen efter „frihed“? Efter at være blevet arresteret for ulovlig besiddelse af narkotika, blev han bortvist fra den kristne menighed. Derefter sank han endnu længere ned i udsvævelsernes sump. „For at få penge stjal jeg biler,“ indrømmer John. „Jeg var meget voldelig.“ John tjente mange penge på sin kriminelle løbebane. Men, som han siger: „Jeg klattede dem væk. Vort narkoforbrug var ufattelig stort.“ Og når John ikke sloges, stjal eller drak sig fuld, var han på flugt fra politiet. „Jeg har været arresteret cirka 50 gange. Som regel måtte de lade anklagerne falde, men en enkelt gang måtte jeg sidde et helt år i fængsel.“ Ja, i stedet for at blive en fri mand var John sunket ned i „Satans dybder“. — Åbenbaringen 2:24.

Det samme var tilfældet med Elizabeth. På grund af sine eskapader med verdslige veninder blev hun til sidst fængslet. Hun siger: „Jeg blev endda gravid, men fordi jeg tog stoffer tabte jeg barnet. Stoffer var mit liv, og jeg levede kun for det næste trip. Til sidst blev jeg også smidt ud af min lejlighed. Jeg kunne ikke flytte hjem, og jeg var så skamfuld at jeg end ikke kunne bede Jehova om hjælp.“

Der kunne fremføres mange lignende eksempler på unge der har vraget guddommelige principper og hurtigt erfaret de tragiske følger heraf. Bibelen advarer: „En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden.“ (Ordsprogene 14:12, den danske autoriserede oversættelse) Hvis du synes at nogle af de begrænsninger du er underlagt er uretfærdige, vil det klogeste være at drøfte tingene igennem med dine forældre i stedet for at gøre oprør.

Men hvad skal unge stille op hvis løbet er kørt, hvis de allerede er dybt involverede i en forkert adfærd? Kan de på nogen måde rette op på det skete over for deres forældre — og Gud? I en artikel i det følgende blad vil vi behandle disse spørgsmål.

[Fodnote]

[Illustration på side 26]

Hvis du gør oprør mod dine forældre får du måske mere „frihed“, men har du overvejet konsekvenserne?