Er dit liv kedeligt? Det kan du gøre noget ved!

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SPANIEN

MARGARET og Brian var midt i halvtredserne da en fantastisk mulighed åbnede sig for dem: de kunne trække sig tilbage med en god pension. Så de besluttede sig for at slå sig ned ved Middelhavets sol og strande. Slut med sorger og bekymringer — en herlig tilværelse ventede dem i deres lille hus ved havet.

Men efter to år var det ikke længere så spændende. Brian forklarer: „Det hele virkede så meningsløst — dag ud og dag ind uden noget at tage sig til. Jeg kunne selvfølgelig svømme, spille lidt golf eller tennis og tale i timevis med enhver der gad. Men om hvad? Trivialiteter.“

Gisela er i begyndelsen af tyverne og moder til en dejlig lille pige. Om eftermiddagen går moder og datter, som de plejer, ned til parken, hvor datteren leger i sandkassen, helt opslugt af at bygge sandslotte. Imens sidder moderen på en bænk i nærheden og holder øje med hende. Eller gør hun? Nej, hun sidder og lytter til sin bærbare radio. Gennem røgen fra cigaretten ænser hun knap nok hvad barnet laver. Hun er ved at kede sig halvt ihjel.

Peter, en 17-årig gymnasieelev, sidder på sit værelse omgivet af de sidste nye elektroniske påfund. Han begynder at spille et af sine videospil, blot for at opdage at det ikke længere interesserer ham. Han har spillet det i hundredvis af gange og ved hvordan han kan vinde over maskinen. Måske skulle han lytte til lidt musik? Men han har allerede hørt alle pladerne utallige gange. Han dødkeder sig, og siger klagende: „Hvad skal jeg lave?“

Slår du tiden ihjel?

Det er selvfølgelig ikke alle mennesker der finder hverdagen trist og grå. Der er stadig mange som er glade og finder at livet har mening og indhold fordi de lærer nyt, bruger deres kreative evner, opdyrker gode venskaber — og, frem for alt, opdyrker et godt forhold til Gud.

Kedsomhed rammer imidlertid alle slags mennesker. Ifølge en nylig undersøgelse keder hver tredje tysker sig. Det gælder både ambitiøse yuppier som i rastløshed opsøger alle de populære underholdningssteder, unge arbejdsløse som slår tiden ihjel med høj musik og billig øl, midaldrende arbejdere som tilbringer weekenden foran fjernsynet, og direktøren som føler sig fortabt når han forlader kontoret — de lider alle af kedsomhed.

Fortidens filosoffer kaldte det taedium vitae (latin for „træt af livet“). På tysk hedder det Langeweile (en lang tid). Tiden der slæber sig af sted, arbejdet som synes meningsløst, og længselen efter „at komme væk fra det hele“, er de alt for kendte symptomer på kedsomhed.

Ikke engang de velhavende går fri. Efter at have beskrevet hvordan de hovedrige bruger deres penge på besynderlige ting, fastslog Roger Rosenblatt fra bladet Time: „Hvad siger de fleste af verdens storforbrugere af penge efter at de har fået det store hus med den store have, og de ’rigtige’ dyr, selskaber og omgangsfæller? At de keder sig — ja, keder sig.“

Tidligere troede man at mere fritid ville løse problemet med kedsomhed. Man gik ud fra at gode arbejdsforhold og dermed enden på det trælsomme slid, samt det at få mere fritid, ville gøre livet indholdsrigt for gennemsnitsmennesket. Desværre er det ikke så enkelt. Det har vist sig at være sværere end forventet at finde ud af hvad al denne fritid skal bruges til. Mange ser med iver frem til en herlig weekend, kun for bagefter at finde ud af at den ikke levede op til deres forventninger.

Kedsomhedens negative følger

Nogle søger at flygte fra kedsomheden ved overdreven aktivitet. Visse arbejdsnarkomaner er blevet sådan netop fordi de ikke vidste hvad de skulle lave når de ikke var på kontoret. Andre drukner deres kedsomhed i alkohol, eller søger spænding ved at eksperimentere med stoffer. Ikke så få af stjernerne i underholdningsverdenen udfylder tomrummet efter bifaldet med narkotiske stoffer som kokain. Kedsomhed er blevet nævnt som en af grundene til det stadig større antal ugifte teenagemødre, hvoraf mange måske har troet at en baby kunne give deres liv indhold.

Kedsomhed er endda blevet sat i forbindelse med den stigende kriminalitet. Time bemærker at mange unge går ud af skolen som 16-årige uden at have noget at lave, og det nævnes at gruppen af arbejdsløse i Vesten, sammenlignet med arbejdstagerne, „er mere tilbøjelige til at begå selvmord, i højere grad er stofmisbrugere, får flere børn uden for ægteskab og oftere overtræder loven“. Dette synes at bekræfte talemåden: „Lediggang er roden til alt ondt.“ — Jævnfør Efeserbrevet 4:28.