Zanzibar — „krydderiøen“

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I KENYA

FEMOGTREDIVE kilometer fra Centralafrikas østkyst ligger den naturskønne ø Zanzibar. Den er omgivet af Det Indiske Oceans varme, blå vande, smykket med hvide strande, bølgende bakker og palmetræer der vajer i passatvindene. Øen er relativt lille, cirka 85 kilometer lang og 39 kilometer bred, men den har spillet en stor rolle i Afrikas historie.

Zanzibar er gennem århundreder blevet besøgt af persere, arabere, ostindere, portugisere, briter, asiater, nordamerikanere og, naturligvis, afrikanere fra hovedlandet. Tidligere var hovedattraktionen den lukrative slavehandel. Det var også her handelsrejsende og opdagelsesrejsende indkøbte forsyninger. I det 19. århundrede lagde de fleste europæiske opdagelsesrejsende i Afrika deres vej forbi denne ø. Det er derfor ikke så underligt at den fik betegnelsen „Porten til Afrika“.

Kryddernelliker og deres anvendelsesmuligheder

I første halvdel af 1800-tallet forlod sultanen af Oman, Sayid Said, sit hjemland ved Den Persiske Golf og slog sig ned på Zanzibar. Som hersker over øen fik han de arabiske plantageejere til at dyrke kryddernelliker i stedet for kokosnødder, hvilket bedre kunne betale sig. Ved hans død blev fortjenesten på kryddernelliker kun overgået af udbyttet ved handel med slaver og elfenben. Da slavehandelen blev forbudt, blev Zanzibar kendt som Krydderiøen. I dag er den verdens største leverandør af kryddernelliker.

Kryddernelliker er tørrede blomsterknopper fra et tropisk stedsegrønt træ. Det latinske navn for træet er Eugenia caryophyllata. På Zanzibar bliver dette træ i gennemsnit omkring 9 meter højt. Blomsterknopperne høstes som regel når de har en rødbrun farve og er omkring 1,3 centimeter store. Et godt træ kan bære helt op til 34 kilo knopper. Efter høsten lægges knopperne til tørring i tropesolen.

Grundet den kraftige duft og stærke smag bruges kryddernelliker hovedsagelig til madlavning. Smagen i kød og grøntsager fremhæves ofte ved brug af kryddernelliker. Man kan også forsigtigt smuldre fire eller fem knopper og hælde dem i kogende vand; så har man en krydret te. På en kold vinterdag kan man varme noget rødvin og tilsætte kryddernelliker og derved få en forfriskende drik. Nogle bruger kryddernelliker til at give frisk luft på badeværelset på denne måde: man stikker cirka 20 knopper i en appelsin og hænger den op i en uges tid. Tandlæger har brugt nellikeolie som lokalbedøvelse ved tandpine. Kryddernelliker bruges også i vand som man kan købe til at skylle munden med, og i parfume. Intet under at denne lille ø er blevet kendt for dette krydderi.

Indbyggerne

Det der har størst værdi på Zanzibar er imidlertid øens indbyggere. Så snart man ankommer til øen bliver man budt hjerteligt velkommen af beboerne. De virker meget afslappede og har tid til hinanden. Under en samtale giver de hinanden hånden måske tre eller fire gange i løbet af ti minutter. Sådan er deres spontane reaktion når der siges noget morsomt.

Når man besøger dem mærker man deres velkendte gæstfrihed. Gæsterne skal altid have det bedste. Hvis man kommer uanmeldt under et måltid, er der ikke noget at diskutere: Man skal spise sig mæt sammen med dem. Denne gæstfrihed minder os om forholdene på Bibelens tid. — Jævnfør Første Mosebog 18:1-8.

Indbyggerne på Zanzibar er farverige og eksotiske. Når kvinderne færdes ude bærer de en buibui, en kappelignende klædning der går fra hovedet ned til anklerne. Interessant nok har de måske en vestlig klædedragt på indenunder. Mændene bærer en kanzu, en hvid eller pastelfarvet dragt. De går også med kalot, en såkaldt kofia.

Når man bevæger sig gennem den historiske del af byen Zanzibar, der kaldes Stenbyen, føler man det næsten som om man rejser tilbage i tiden. Der er et virvar af gader og stræder uden fortov. Dørene til de mange butikker åbner lige ud til vejen. Der er mange gadesælgere, blandt andet nogle som sælger Kahawa, en sød arabisk kaffe krydret med ingefær.

Hverken ord eller billeder kan imidlertid beskrive Zanzibars skønhed. Kryddernelliken er blot én af øens mange skatte.

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ZANZIBAR

[Kildeangivelse på side 17]

Afrika og kort langs kanten: The Complete Encyclopedia of Illustration/J. G. Heck