Afrikas forbløffende „livets træ“

AF VÅGN OP!- KORRESPONDENT I TANZANIA

„JEG tror ikke dets lige er set nogetsteds i verden.“ Hvad var det franskmanden Michel Adanson så da han i 1749 besøgte Senegal? Det var et træ; omkring 20 meter højt og med en meget tyk stamme, cirka 8 meter i diameter. David Livingstone omtalte senere dette træ som „en gulerod der vender forkert“.

Ifølge legenden „rykkede djævelen [træet] op, stak dets grene ned i jorden, og efterlod det med rødderne i vejret“. Mange kender det derfor som „det omvendte træ“. På latin hedder det Adansonia digitata, opkaldt efter manden der opdagede det, men de fleste kalder det baobabtræet. Det er et af de mest kendte træer i Østafrika, skønt det har nogle større slægtninge i Madagaskar og Australien.

Det omvendte træ

Vi havde kørt i mange timer gennem Tanzanias landområder. Det var en oplevelse at se de maleriske landsbyer, de stråtækte huse, kvinderne der bar brænde på hovedet, børnene der legede under mangotræerne og hyrderne der vogtede kvæg. Endelig så vi hvad Adanson havde set i det 18. århundrede!

„Der er de!“ råber Margit. I de mere tørre egne af det tropiske Afrika kan man her og der se de store, majestætiske baobabtræer. De er naturligt hjemmehørende på savannen, langs kysten og endda på Kilimanjaros skråninger. „Det minder ikke om noget andet træ jeg har set,“ siger en af vore venner. Baobabtræets grålige bark er mellem fem og ti centimeter tyk. „Det ligner virkelig et træ der er plantet med roden opad.“ Det meste af året, i de seks til syv måneder der udgør tørtiden, har træet slet ingen blade. Hvordan overlever det? Lad os spørge en der ved noget om det.

Efter at have kørt rundt i det område hvor træerne findes falder vi i snak med Shem, som er indfødt. „Jo, ser I, det er et flasketræ,“ fortæller han. Et flasketræ? „Ja, i den korte regntid suger træets svampede fibre store mængder vand op, og det opbevares i stammen indtil tørtiden.“ I publikationen Baobab — Adansonia Digitata står der: „Toppen af stammen er sædvanligvis hul, og her samler der sig regnvand og dug som kan være det eneste vand i miles omkreds. . . . Stammen har et højt vandindhold. Det anslås at et træ på cirka 200 kubikmeter indeholder op til 140.000 liter vand. . . . Man kan skære mindre blokke af stammen og presse drikkevand ud af dem.“ Her tilføjer Shem spøgefuldt: „Det er en kæmpe, men det er blødt om hjertet.“ Nu er flere landsbyboere kommet til, og de lytter opmærksomt til samtalen. Emmanuel spørger: „Vidste du at baobabtræet er livets træ?“

„Livets træ“

For mange af de indfødte er træet som en gave fra Gud. Hvorfor? „For det første bliver det meget gammelt. Måske tusind år eller mere,“ forklarer en fra landsbyen. „Det giver os føde, vand, klæder, materialer til tagdækning, lim, medicin, ly, halskæder og endda slik til børnene.“ Hvad med brænde? „Nej, barken er for fugtig på grund af træets vandindhold. Til det formål bruger vi andre træer.“ Daniel, en af drengene, siger: „Men vi bruger barken til at lave snore og reb af.“ Desuden bruges barken til at lave net, måtter, stof, hatte, kanoer, bakker, kasser, kurve og papir af. Aske fra barken kan bruges til gødning, og mange laver sæbe af den. „De unge skud og blade spiser vi,“ tilføjer en af de unge mødre som bærer et spædbarn på ryggen. „Vi rister også frøene og bruger dem til kaffe. Frøhviden kan bruges til fremstilling af øl, og der kan også udvindes olie af den.“

I den korte regntid bærer træet nogle smukke hvide blomster. Men de dufter ikke lige så godt som de ser ud. De begynder at åbne sig sidst på eftermiddagen til lige efter solnedgang, og den følgende morgen er de helt åbne. Om natten kommer flyvende hunde og bestøver dem. De indfødte tager så blomsternes pollen og blander det med vand; denne masse bruges som lim. Den lange frugt (cirka 40 centimeter) hænger på en stilk. Når man rører den grønne frugt, føles den som fløjl. Den ligner en abehale. „Aha, det er derfor træet også kaldes abebrødtræ!“ Lad os skære frugten op og se hvordan den ser ud indeni.

„Vinstenstræet“

Den hvide, bitre masse der omgiver frøene er meget rig på C-vitamin, B1-vitamin og kalcium. I bagværk kan denne masse bruges i stedet for vinsten. Det er grunden til at nogle kalder træet for vinstenstræet. Shem fortæller: „Nogle gange laver vi læskedrikke af den bløde masse. Det smager af citron.“ Derfor kaldes det også for citrontræet. Hvad kan det ellers bruges til?

Shem fortsætter: „Vi bruger næsten alle dele af træet. Skallen på frugten bruger vi som fiskeflåd, vandøse og suppeskål, og vi bruger den også til at lave en god rottefælde af. Når vort kvæg generes af insekter brænder vi noget af frugtmassen, og røgen jager insekterne væk. Vi kan også finde på at blande den malede frugtmasse med mælk; det bliver en god yoghurt.“ Kan det også bruges til medicin? „Selvfølgelig er træet også vores apotek,“ ler Shem.

’Baobab-apoteket’

Hvilken medicin kan træet give jer? „Alle mulige slags.“ I betragtning af træets mange anvendelsesmuligheder er det ikke så mærkeligt at de fleste lokale respekterer træet, frygter det, ja, endda tilbeder det. Vi finder ud af at mødre blander den malede frugtmasse med mælk og giver den til deres spædbørn for at de ikke skal få udspilede maver, dysenteri eller feber. „Medicin“ fra træet bliver solgt på de lokale markeder og hævdes at kunne kurere betændelse, tandpine og andre lidelser. Nogle steder bruges det også til behandling af anæmi, diarré, influenza, astma, nyrelidelser, åndedrætsbesvær og endda svulster.

Dette bemærkelsesværdige træ indgår naturligt nok i mange myter og legender. Nogle mener at „en gård med en tilhørende [baobab] ikke må sælges, eftersom træet menes at være et tegn på noget godt. . . . En anden myte går ud på at enhver der drister sig til at plukke en blomst fra træet, vil blive fortæret af en løve. Blomsterne menes at huse ånder. Det fortælles også at det vand hvori frø er blevet udblødt og omrørt kan beskytte mod krokodilleangreb, og at den som drikker et udtræk af barken vokser sig stor og stærk.“ — Baobab — Adansonia Digitata.

Slik til børnene

Vi har lært meget nyt af de indfødte i baobabtræets land. Nu, i Dar es Salaam, ser vi Navina, Suma og Kevin. Gæt hvad de sutter på. Baobabfrø. De røde frø sælges som slik ved vejkanten, og det ser ud til at børnene er vilde med dem. „Er de sure?“ „Lidt, men vi kan godt lide dem,“ svarer børnene i kor. „I må gerne smage. Bare tag nogle.“ Ja, hvorfor ikke smage noget fra „livets træ“ i Afrika?

[Illustrationer på side 24, 25]

Baobabtræet har mange anvendelsesmuligheder

Frøene kan bruges som slik, eller ristes til kaffe

Blomsterne er store

Det har ingen blade i tørtiden