Vi betragter verden

En enestående planet

Videnskabsmænd har længe spekuleret over om der findes liv på andre planeter. Man har ment at der et sted i kosmos’ milliarder og atter milliarder af galakser måtte eksistere nogle forhold svarende til dem der gør livet muligt her på Jorden. Det franske tidsskrift Le Nouvel Observateur siger imidlertid at det nu står mere og mere klart at „der foregik for mange mirakuløse sammentræf før mennesket fremstod på Jorden“, og at de seneste opdagelser angående universet og selve Jorden „kraftigt har reduceret den allerede minimale sandsynlighed for at den samme proces kan være foregået andre steder“. Mens tidsskriftet omtaler det som en næsten matematisk umulighed at der skulle eksistere forhold der er en forudsætning for liv på andre planeter, bemærker det at videnskabsmændene er sikre på at der findes liv på mindst én planet — nemlig vores.

Bedste nyhedsformidler — fjernsynet eller avisen?

I Australien er folks tillid til fjernsynet aftagende mens tilliden til aviserne er stigende. Ifølge en undersøgelse af nyhedsmedierne som blev offentliggjort i avisen The Australian „har fjernsynet nærmest ofret den nøjagtige, troværdige og ærlige nyhedsdækning til fordel for en ’god historie’“. For eksempel prøver man somme tider at gøre nyhederne i fjernsynet mere sensationelle ved hjælp af arkivfilm. Ifølge undersøgelsen blev der i 260 ud af 500 nyhedsrapporter brugt arkivklip. Hvis der bruges arkivoptagelser i nyhedsudsendelser, forventer folk at få det at vide, men det får de ikke altid. Rapporten oplyser: „Undersøgelsen, der blev foretaget af Ray Morgan-forskningscentret, . . . viser at antallet af borgere der tror at fjernsynet er den bedste formidler af ’nøjagtige og troværdige nyheder’ er faldet med mere end 12 procent — fra 53,7 procent i 1986 til 41,5 procent“ i 1993.

Forholdet mellem forældre og børn

Er det rigtigt af forældre at behandle deres børn som jævnaldrende? Pædagogen Lisandre Maria Castello Branco ved São Paulo-universitetet siger til den brasilianske avis O Estado de S. Paulo: „Forældre må gøre sig klart at de aldrig er ligestillede med deres børn. . . . Når de undlader at optræde myndigt, føler barnet sig svigtet, forældreløst. Et barn vil altid forvente at forældrene vil opdrage det og derved vise at de lever op til deres ansvar som voksne.“

Stigende antal kejsersnit

„Ti tusind gynækologer peger fingre ad Italien: for mange kejsersnit,“ skriver avisen Il Messaggero. Italien indtager førstepladsen i Europa og tredjepladsen i hele verden når det gælder antallet af fødsler ved kejsersnit, kun overgået af De Forenede Stater og Brasilien. Siden 1980 er antallet af fødsler ved kejsersnit steget til det dobbelte i Italien. Nu bliver næsten hvert fjerde barn født ved kejsersnit. Hvorfor denne stigning? Ifølge Il Messaggero er der to årsager ud over de rent medicinske: Kvinder vil gerne undgå en smertefuld fødsel; og lægerne, der er bange for sagsanlæg, foretrækker en mindre risikabel fremgangsmåde. Men selv om kejsersnit længe har været anset for sikkert, mener mange læger at metoden benyttes alt for ofte og at der ikke altid er gode grunde til det. Carlo Signorelli ved La Sapienza-universitetet i Rom siger: „Der kan ikke påvises nogen sammenhæng mellem kejsersnit og fosterdødelighed.“ Luciano Movicelli ved S. Orsola Hospital i Bologna bemærker: „At kejsersnit skulle betyde større sikkerhed må afvises som fuldstændig forkert.“

Et spil for galleriet

Hvad skal en japaner gøre hvis han ikke har tilstrækkeligt med slægtninge eller venner til at give et godt indtryk ved sit bryllup eller ved en begravelse? Svaret er: Lej dem. Bruden og brudgommen prøver som regel at invitere lige mange gæster hver. Men hvis den ene ikke kan invitere lige så mange som den anden, eller hvis det samlede antal gæster er for lille til at se ud af noget, kan bruden eller brudgommen i hemmelighed få hjælp fra benriya, der bogstaveligt betyder „nyttige personer“. Benriya udfører næsten en hvilken som helst opgave, deriblandt at optræde som slægtninge og venner. Ved begravelser lejes de ikke som professionelle sørgere, men som stedfortrædere, så naboerne for eksempel ikke skal opdage at den afdødes arbejdskammerater ikke er mødt op. Indehaveren af et benriya-firma fortæller til avisen Mainichi Daily News at da han overværede begravelsen af en virksomhedsleder, var omkring 60 af de 100 tilstedeværende fra benriya. „Familien må have kontaktet 3 eller 4 benriya-firmaer,“ siger han.

Hvad gør en lærer populær?

„Selv om mange børn klager mere og mere over at skulle gå i skole, har de fleste stadig en yndlingslærer,“ skriver den tyske avis Nassauische Neue Presse. Det gælder hele 91 procent af pigerne og 83 procent af drengene. En undersøgelse blandt 2080 elever mellem 7 og 16 år havde til formål at vise hvilke egenskaber der gør lærere populære hos deres elever. Det vil måske overraske mange at „det ikke nødvendigvis er den lærer der giver få lektier for der er mest populær“. Det er langt vigtigere at læreren er retfærdig, har humoristisk sans og gør undervisningen interessant. Eleverne kan desuden godt lide lærere der er forstående og gode til at forklare tingene og som bevarer sindsroen.

Forsømte børn

Flere og flere forældre i Australien lader små børn være alene hjemme mens de selv er på arbejde eller foretager sig andre ting. Denne foruroligende tendens er især kommet for en dag efter oprettelsen af en landsdækkende direkte telefonlinje for børn. Der modtages nu omkring 35.000 opkald om ugen fra ulykkelige børn. Lederen af telefonlinjen siger ifølge Sydneyavisen The Sunday Telegraph: „Vi har en stadig strøm af børn der befinder sig i en håbløs situation — børn der er efterladt uden mad eller uden at forældrene i det hele taget har sørget for dem.“ Avisen skriver: „[Det] er et anklageskrift mod det moderne familieliv som vi kender det.“ Nogle af børnene er ganske små; en af dem der ringede til hjælpetjenesten var en forskræmt pige på fire år.

Afslørende affald

Hvad fortæller vores affald om os? Det fortæller os hvilke adfærdsmønstre vi følger. Affaldet viser hvad vi køber og hvad vi smider ud. „De der fører en planmæssig, dagligdags tilværelse smider ikke så meget væk, fordi de sørger for kun at købe det de har brug for og at bruge det de køber,“ skriver avisen The Toronto Star. Overraskende nok viser det sig at „folk smider . . . meget mere væk [hvis der er mangel på noget] end når der er rigeligt af det,“ tilføjer avisen. Hvordan kan det være? Folk hamstrer og smider derefter det væk de ikke får brug for. Hotdogs — masser af hotdogs — er den madvare der oftest optræder i det våde affald. Enorme mængder papir, især avispapir, finder også vej til lossepladserne. Computeralderen har ikke mindsket men tværtimod øget mængden af papiraffald. Det vores affald først og fremmest afslører er at vi lever i et ødselt samfund.

AIDS-vaccine ikke „rentabel“

Verdenssundhedsorganisationens leder for forskning og udvikling, dr. Piot, meddeler at nogle medicinalfirmaer af økonomiske hensyn har indstillet deres søgen efter en vaccine mod AIDS til fordel for medicin til behandling af AIDS-patienter. Det forlyder at firmaerne er bange for at de, hvis der udvikles en effektiv AIDS-vaccine, af myndighederne vil blive tvunget til at overdrage produktet til offentligheden, uden mulighed for den store fortjeneste.

Forældres vejledning uundværlig

Børn der kommunikerer over computere får ofte meddelelser der er fulde af seksuelle hentydninger eller som ligefrem indeholder frække tilbud. De kan komme i kontakt med transvestitter og homoseksuelle. De kan lære at lave bomber, at stjæle kontokort-numre, at bryde ind i andre computersystemer og at begå kriminelle handlinger. Visse computerspil drager børn ind i en virkelighedsfjern verden uden grænser, og mange bliver afhængige af disse spil. Nogle siger at „løsningen på problemet består i at gøre det der er allermest besværligt: at lære børnene værdinormer,“ skriver avisen The Washington Post National Weekly Edition.

Moder på 62

En italiensk kvinde er blevet moder i en alder af 62 år. Både moderen og barnet, en dreng på 3270 gram, har det godt. Samtidig med at den glædelige begivenhed har givet anledning til mange lykønskninger, har den også skabt røre på det etiske område. Dette skyldes at moderen blev kunstigt befrugtet. „Jeg ved at denne sag vil give en masse postyr,“ siger professor Severino Antinori, den gynækolog der hjalp til ved fødselen, „men man skal tænke på det som et ekstremt tilfælde.“