Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g95 8/5 s. 3
  • Mumien der kom ind fra kulden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Mumien der kom ind fra kulden
  • Vågn op! – 1995
  • Lignende materiale
  • Indicier i sagen om mumien i gletscheren
    Vågn op! – 1995
  • Indblik i Similaun-mandens tankeverden og tilværelse
    Vågn op! – 1995
  • Bibelhistorier skildret i sne og is
    Vågn op! – 2005
  • Det fascinerende ved at isfiske
    Vågn op! – 2004
Se mere
Vågn op! – 1995
g95 8/5 s. 3

Mumien der kom ind fra kulden

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ITALIEN

Ved første øjekast kan det have set ud som om der var begået en forbrydelse. Et udtørret lig lå på maven, halvvejs indhyllet i is. Var det et ulykkestilfælde? Et hævndrab? Eller ganske enkelt endnu en bjergbestiger der ikke klarede turen? Hvad lavede han i det hele taget deroppe i de tyrolske alpers stilhed, 3200 meter over havets overflade? Hvem var han? Og hvordan døde han?

’ISMANDEN,’ som han omgående blev kaldt, eller Homo tyrolensis, som videnskabsmændene betegner ham, blev opdaget tilfældigt af et tysk ægtepar der i september 1991 var på vandretur på Similaun-bjerget (i Ötztaler-alperne), på grænsen mellem Østrig og Italien. Den usædvanlig varme sommer det år havde fået det meste af sneen til at smelte, så der nu kom nogle menneskerester til syne som måske ellers ville have ligget skjult i umindelige tider. Efter at nogle forskere indledningsvis havde afklaret visse tvivlsspørgsmål angående fundet, blev liget brutalt hakket løs og trukket fri af isen, hvilket medførte visse beskadigelser. Det viste sig dog snart at der ikke var tale om noget helt almindeligt lig. I nærheden af den afdøde lå der forskellige genstande som slet ikke lignede dem moderne bjergvandrere bruger i disse højder.

Nogle kom til den slutning at liget var meget gammelt. Efter de første undersøgelser fremsatte Konrad Spindler fra Universitetet i Innsbruck en overraskende udtalelse — at det mumificerede lig der blev fundet på Similaun-bjerget var flere tusind år gammelt! Yderligere prøver og undersøgelser på fundstedet fik videnskabsmændene til at konkludere at det pågældende lig var „langt det ældste menneske man har fundet i så godt som hel stand“. (Time, 26. oktober 1992) Arkæologer mener at ’ismanden’, der har fået kælenavnet Ötzi (fra Ötztal, det tyske navn på den nærliggende dal), døde omkring år 3000 f.v.t.

Så snart fundet blev antaget som værende af særlig betydning, vendte arkæologer flere gange tilbage til Similaun-bjerget for at lede efter yderligere genstande der kunne hjælpe til at opklare hvad der var sket med manden for så mange hundrede år siden. Hvad har de fundet? Hvorfor har der været så stor interesse for mumien der lå begravet i isen? Har det været muligt at løse nogle af gåderne?

[Illustration på side 3]

Ötzi, ’manden fra isen’

[Kildeangivelse]

Foto: Archiv Österreichischer Alpenverein/Innsbruck, S.N.S. Pressebild GmbH

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del