Unge spørger:

Hvad skal jeg gøre hvis mine forældre opfører sig forkert?

„Min far har været kristen i ti år, men han er uvirksom. Han studerer ikke Bibelen og han kommer ikke fast til møderne. Evig og altid kritiserer han sine kristne brødre i menigheden. Og ikke nok med det, han har også et verdsligt syn på mange ting, deriblandt racespørgsmålet. For mig at se begår han mange fejl.“ — En teenagepige.

INGEN forældre er fuldkomne. „Alle har syndet og mangler Guds herlighed,“ siger Bibelen. (Romerne 3:23) Det er imidlertid noget helt andet hvis ens mor eller far optræder som eksemplariske kristne når de er ude, men har en skændig opførsel når de er hjemme. „Når andre er til stede er min far sød,“ siger en ung pige, „men bag hjemmets fire vægge er han en anden. Dér er han ondskabsfuld. Alt hvad jeg gør er forkert, og alle i familien har det dårligt i hans selskab. Jeg føler ingen glæde ved livet mere. Jeg hader ham.“

Især unge der stiltiende må lide under forskellige former for misbrug, er præget af stærke følelser som vrede og harme. En ung pige ved navn Mary blev udsat for „vold, sjofelheder og misbrug af enhver art“ af sin far, der var alkoholiker i det skjulte. Hun mindes bittert: „Folk kom hen til os børn og fortalte os hvilken vidunderlig far vi havde og hvor lykkelige vi måtte være.“

Bibelen fordømmer alle former for hykleri. (Jakob 3:17) Den siger advarende at der selv blandt Guds sande tilbedere ville være nogle som er „fordægtige“. (Salme 26:4; jævnfør Judas 4.) Men denne viden gør sikkert ikke situationen nemmere hvis det er ens egen far eller mor der er en hykler. Det forventes jo at man elsker og respekterer sine forældre. Nogle unge bliver derfor overvældet af modstridende følelser. En ung pige siger sukkende: „Jeg har brug for hjælp. Bibelen siger at man skal ’ære sin far’, men det kan jeg altså ikke.“

Hvad det vil sige at ære sine forældre

Det er rigtigt at Bibelens påbud om at man skal ære sine forældre ikke indeholder nogen undtagelsesbestemmelser for unge der synes at deres forældre ikke fortjener en sådan ære. (Efeserne 6:1, 2) Men at ære sine forældre vil ikke nødvendigvis sige at man godkender deres livsstil eller at man er glad for den måde de behandler én på. I Bibelens sprogbrug kan „ære“ ganske enkelt betyde at anerkende behørigt indsat myndighed.

Apostelen Peter skrev for eksempel at kristne skulle ’ære kongen’. (1 Peter 2:17) Peter vidste af egen erfaring at konger ofte havde en meget utiltalende opførsel. Kong Herodes Agrippa I førte for eksempel et ødselt og udsvævende liv. Efter at Rom havde udråbt ham til konge over Palæstina, iværksatte han en forfølgelse af de kristne. „Han henrettede Jakob, Johannes’ broder, med sværdet. Da han så at det behagede jøderne, fortsatte han og arresterede også Peter.“ (Apostelgerninger 12:1-3) Men frem for at tilskynde til oprør skrev Peter at man skulle adlyde kongen — hvilket han sagde med rette, for en sådan lydighed mod verdslige herskere er i overensstemmelse med Jehovas vilje. På Peters tid havde nogle konger endda absolut magt og myndighed. Og Salomon sagde: „Han gør hvad som helst han har lyst til, eftersom kongens ord er øverste myndighed; og hvem kan sige til ham: ’Hvad er det du gør?’“ — Prædikeren 8:3, 4.

Uanset dine forældres fejl står du på lignende måde stadig under deres ledelse, og de har en betydelig myndighed over dit liv. Det er derfor uklogt at gøre oprør eller at behandle dem med foragt. Det kan ikke alene gøre livet vanskeligere for dig selv, men også medføre at du mister Guds gunst. (Jævnfør Ordsprogene 30:17; Prædikeren 10:4.) Hvis du derimod samarbejder så godt du formår, kan du sandsynligvis bevare i det mindste et nogenlunde fredeligt og roligt forhold til dine forældre. — Kolossenserne 3:20.

Hvordan man får styr på sin vrede og harme

Men hvordan kan du være respektfuld over for en som har såret eller skuffet dig? Det er på ingen måde nemt. Men hvis du bliver ved med at dvæle ved hans eller hendes fejl og mangler, vil det blot forøge din harme. Måske har du brug for at tænke mere positivt om dine forældre, og at være mere opmærksom på de gode egenskaber de sikkert også har.

Læg mærke til hvad der siges i Ordsprogene 19:11: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“ Når du prøver at forstå dine forældre, vil du sikkert komme til at se sagen i et helt nyt lys. Er din far virkelig ondskabsfuld? Eller er han måske blot svag, modløs og har brug for hjælp? Skyldes hans opførsel sygdom, depression, ensomhed eller alt for meget arbejde? Hvis det er tilfældet kan det måske hjælpe dig at være mere forstående over for sådanne problemer. Det vil sikkert gøre dig mere medfølende og mindre vred.

Uanset hvordan det forholder sig, hjælper det at tale med en anden om sine problemer. (Ordsprogene 12:25) „Min far drak,“ siger en pige. „Jeg kunne ikke tale med mine forældre om hvordan jeg havde det, så jeg holdt det for mig selv.“ Du behøver imidlertid ikke at lide alene. Uden at erstatte dine forældre kan modne voksne i den kristne menighed gøre meget for at opveje enhver mangel på omsorg i hjemmet. (Jævnfør Markus 10:30.) Ordsprogene 17:17 siger: „Venner viser altid deres kærlighed. Hvad har man brødre til, hvis ikke til at dele ens sorger?“ — Today’s English Version.

’Jeg kan lave om på dem’

Nogle unge lider følelsesmæssigt på grund af misforstået ansvarsfølelse. Mary siger om sig selv og sine søskende: „Vi levede i evig frygt for at nogen skulle finde ud af at vores far havde et alkoholproblem.“ Andre slider sig selv op i et forgæves forsøg på at lave om på deres forsømmelige forældre.

Selv om du bekymrer dig for dine forældre og elsker dem højt, er du ikke ansvarlig for deres fejl. En far eller mor må „bære sin egen ansvarsbyrde“ over for Gud. (Jævnfør Galaterbrevet 6:5; Jakob 5:14.) Det er ikke dit ansvar at holde øje med eller at forsøge at kontrollere dine forældres adfærd. Hvis du ustandselig småskændes med dine forældre eller kritiserer dem, vil du blot gøre dem vrede.

Hermed være ikke sagt at du intet kan foretage dig. Du kan for eksempel ’bede uophørligt’ om at dine forældre må ændre sig til det bedre. (1 Thessaloniker 5:17) Hvis du desuden ofte giver udtryk for din kærlighed til dem og giver passende ros af et oprigtigt hjerte, vil det sikkert blødgøre deres holdning over for dig. Ud over dette har du måske ikke andet valg end at udholde situationen så godt du kan.a

Hvis I er kristne i familien og din far eller mor er afhængig af alkohol eller får anfald af ubehersket vrede, vil du naturligvis føle dig forpligtet til at sikre dig at det bliver drøftet igennem med menighedens ældste. (Jakob 5:14) Dette er på ingen måde et udtryk for illoyalitet, men er et kærligt forsøg på at give vedkommende den hjælp han eller hun trænger så hårdt til. Nogle forældre har ganske vist i vrede benægtet ethvert fejltrin og i al hemmelighed straffet deres barn, men unge som i denne forbindelse ’lider for retfærdigheds skyld’, kan være sikre på at Jehova godkender deres modige handlemåde og at han til sin tid vil sørge for at sandheden kommer frem. — 1 Peter 3:14; 1 Timoteus 5:24, 25.

Arbejd på din egen frelse

Salomon sagde: „Undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt.“ (Prædikeren 7:7) Sørgeligt nok er nogle unge blevet bitre på grund af deres forældres dårlige eksempel og er selv begyndt at opføre sig tåbeligt. Nogle er endda begyndt at rase mod Gud og har forladt den kristne livsvej. (Ordsprogene 19:3) Bibelen advarer: „Pas på at forbitrelsen ikke lokker dig til [at handle] hånligt . . . Vogt dig, vend dig ikke til ondskab.“ — Job 36:18-21.

I stedet for at bekymre dig alt for meget om dine forældres forhold til Gud, må du „blive ved med at arbejde på [din] egen frelse med frygt og bæven“. (Filipperne 2:12) På Bibelens tid gjorde en ung prins ved navn Ezekias dette. Hans far, kong Akaz, gav det udseende af at han tilbad Jehova. (Esajas 7:10-12) I virkeligheden tilbad han hedenske guder og ofrede endog en af sine egne sønner. (2 Kongebog 16:1-4) Forestil dig hvor forfærdeligt det må have været for den unge Ezekias at være vidne til dette frafald. Salme 119:28, som nogle tilskriver den unge prins, siger: „Min sjæl har været søvnløs af sorg. Rejs mig efter dit ord.“

Og det var nøjagtig hvad Jehova gjorde. Igennem bøn og studium af Guds ord erfarede Ezekias åndelig vækst trods omgivelserne. (Salme 119:97) Han passede også nøje på hvem han kom sammen med. (Salme 119:63) Trods sin hykleriske fars dårlige eksempel blev Ezekias ved med at ’holde sig nær til Jehova’. (2 Kongebog 18:6) Det samme kan du gøre. Det kan godt være at dine forældre opfører sig hyklerisk, men der er ingen grund til at følge trop. Bliv ved med at holde dig nær til Jehova. Måske vil dit trofaste eksempel en dag tilskynde dine forældre til at forandre sig til det bedre.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 25]

Selv om dine forældre opfører sig forkert, behøver du ikke at gøre det