Vi betragter verden

Fødevarespild i Brasilien

Ifølge Brasiliens landbrugsministerium „smider man årligt 2,34 milliarder dollars væk i form af ris, bønner, majs, soja, hvede, grøntsager og frugter,“ oplyser avisen O Estado de S. Paulo. „Hvis man hertil lægger tabene af andre [landbrugs]produkter og spildet hos forbrugerne, løber tallet op i 4 milliarder dollars.“ Men hvorfor går 20 procent af landbrugsproduktionen og 30 procent af frugtudbyttet til spilde? Man peger blandt andet på ’for ringe lagerkapacitet på gårdene, utilstrækkelig produktionsteknologi, farlige hovedveje og dårlig forvaltning af afgrøderne’. Benedito Rosa fra landbrugsministeriet beklager at der mangler regler for styring af spildet, og siger: „Dette tab af fødevarer kunne brødføde folk i nød.“

Mandag-morgen-syndrom

„At skulle begynde på arbejde mandag morgen er så stressfremkaldende at det forøger risikoen for hjerteanfald med 33 procent,“ skriver avisen Jornal do Brasil. En tysk undersøgelse af 2636 tilfælde „viser at risikoen for hjertelammelse varierer, alt efter hvilken ugedag og hvilket klokkeslæt der er tale om“. Man fandt ud af at mandage var de farligste, og at der er tre gange så stor risiko for at få et hjerteanfald om formiddagen som på noget andet tidspunkt af dagen. Fabriksarbejdere lider i større grad af mandag-morgen-syndromet end akademikere og kontorfolk. „Vi formoder at forandringen til en mere intens rytme, lige efter weekendens afslapning, forårsager [hjerte]anfaldene,“ siger professor Stefan Willich, der ledede undersøgelsen. Man foreslår at folk med et svagt hjerte begynder arbejdsugen i et roligt tempo.

„Verdens førende spillenation“

Ifølge avisen The Asahi Evening News er „Japan blevet verdens førende spillenation“. De fleste penge (65 procent) spilles op på pachinko eller flippermaskiner. Japanerne bruger også flere penge end nogen anden nation på hestevæddeløb. Omsætningen i 1992 var over dobbelt så stor som i De Forenede Stater og mere end fire gange så stor som i Hongkong, England og Frankrig. For at øge omsætningen satser man nu på at få unge kvinder til at spille. En ung pige fra Nagoya siger: „Mine forældre skælder mig altid ud, men så siger jeg til dem at [spillene] er organiseret af regeringen og kommunen, så hvad er problemet?“ Faktisk forbyder japansk lov i princippet hasardspil, men offentlige hasardspil er „en reel indtægtskilde,“ siger forskeren Hiroshi Takeuchi. Efter hans opfattelse er hasardspil et socialt problem når overskuddet overstiger 4 procent af et lands bruttonationalprodukt. Overskuddet ved hasardspil i Japan udgør nu 5,7 procent af landets bruttonationalprodukt.

Kirker mærker kriminaliteten

Indtil for nogle år siden stod de fleste australske kirker ulåste, også når der ikke var gudstjeneste. Men sådan er det ikke mere, oplyser avisen The Weekend Australian. Dette skyldes røverier, indbrud, og hærværk på kirkebygningerne, samt en del tilfælde hvor præster er blevet overfaldet. „Jeg er bange for at man i de fleste af vore sogne nu låser kirkerne. Det er meget sørgeligt,“ siger den katolske ærkebiskop John Bathersby. „Jeg tror at ærefrygten for religion har lidt et knæk og at hele verdsliggørelsen af samfundet har skabt et miljø hvor mange ikke længere kan skelne kirken fra andre samfundsinstitutioner, hvilket har bevirket at den særlige aura af respekt der tidligere omgav kirken, er forsvundet. For nogle mennesker er kirken blot en bygning som enhver anden.“

Alsidig pave

Pave Johannes Paul II er ikke blot den katolske kirkes overhoved, men er også dramatiker, forfatter og pladekunstner. Hans nyeste bog, Over håbets tærskel, var på bestsellerlisten i adskillige uger. Et teaterstykke, en operette kaldet Juvelerbutikken, kom sidste år i december på plakaten i New York med et begrænset antal opførelser. Teaterstykket blev skrevet af paven i 1960 under pseudonymet Andrzej Jawien. „Paven var dramatiker, skuespiller, direktør, oversætter og teaterkritiker for den lokale avis i Kraków,“ siger stykkets iscenesætter. Der er også en meget populær dobbelt-cd på markedet hvor paven reciterer rosenkransen. Paven er desuden kendt for at rejse jorden rundt og i år har han planer om at besøge fem kontinenter. Hans 63. rejse i januar blev af The New York Times beskrevet som „den 74-årige paves forsøg på at aflive forestillingen om et pavedømme i forfald og at give indtryk af at hverken hans helbred eller hans alder vil afholde ham fra at gøre verden opmærksom på hans moralske holdning“.

Blod — en farlig „medicin“

„Kan det tænkes at Jehovas vidner har ret når de nægter at modtage blodtransfusion?“ spørger den engelske avis The Sunday Telegraph. De seneste forskrækkelser i forbindelse med transfusioner skyldes blod der er inficeret med hepatitis-C-virus og AIDS-virus. „Men smittefaren er kun én blandt mange farer som er beskrevet i fagtidsskrifter,“ oplyser avisen. „Offentligheden kender for eksempel ikke meget til en undersøgelse hvori man har anslået at der er op til 20 procents risiko for en negativ reaktion på en transfusion. Folk kender heller ikke noget til de undersøgelser der har vist at en transfusion giver den største sandsynlighed for at man vil have svært ved at komme sig efter en underlivs- eller en tyktarmsoperation.“ Forskning viser også at en stor procentdel af blodtransfusionerne er overflødige og at praksis i forbindelse med transfusionerne varierer meget fra sted til sted og bygger på vane snarere end på videnskabelige data. Tom Lennard, overlæge og kirurg ved Royal Victoria Infirmary, kalder blod for „en kraftigtvirkende medicin som de fleste kirurger bruger alt for nonchalant“. Han fortsætter: „Hvis blod var et nyt lægemiddel ville det ikke blive godkendt.“

Beskyt dine børn mod støj

„For meget støj kan skade fostre og nyfødte spædbørn,“ siger en pressemeddelelse fra Radio France Internationale. Et barn i moders mave er særlig ømfindtligt over for de høje lyde som moderen udsættes for og det kan blive påført et traume. Eftersom moderens bugvæg og fostervandet kun yder meget ringe beskyttelse mod udefrakommende lyde, kan et barn blive hæmmet allerede før fødselen. Risikoen for at miste evnen til at høre højfrekvente lyde er for eksempel tre gange større blandt børn hvis mødre har været udsat for et støjniveau på mellem 85 og 95 decibel, hvilket er et ret almindeligt niveau på mange diskoteker og ved rockkoncerter. Nogle forskere advarer om at høje lyde ikke blot kan forårsage høreskader, men også forøge det ufødte barns hjertefrekvens, især hvis påvirkningen sker i de sidste måneder af graviditeten.

„Følelsesmæssig førstehjælp“

Førstehjælp ved et ulykkestilfælde bør indbefatte mere end behandlingen af de fysiske skader. Ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung har tilskadekomne også brug for følelsesmæssig hjælp. Hvad skal denne hjælp indbefatte? Det tyske Psykologforbund foreslår fire enkle ting i forbindelse med „følelsesmæssig førstehjælp“. Som en hjælp for hukommelsen begynder hvert af forslagene med et S og lyder: „Sig at du er til stede. Skærm den tilskadekomne mod forstyrrelser. Søg at få kropskontakt. Sig noget og lyt.“ Man forsøger at få læger og køreskoler til at tage forslagene op og at få dem indlemmet i førstehjælpskurser.

„Indiens små ’lastdyr’“

I en avisartikel i The Times of India brugte man denne benævnelse om de 17 til 44 millioner børn der arbejder i Indien. Til trods for at man har cirka 23 millioner raske, voksne arbejdsledige til rådighed, vælger fabriksejere ofte at ansætte børn, der uden at protestere arbejder for halvdelen af den løn som voksne får. Og børnene sætter sjældent spørgsmålstegn ved eventuelle sundhedsrisici ved arbejdet. Det var først da nogle lande i Vesten nægtede at importere varer der var fremstillet af børn, at nogle fabrikanter skiftede børnene ud med voksne. Indiens regering har bebudet mere restriktive love i et forsøg på at dæmme op for dette misbrug og for at tvinge forældre til at give deres børn en grundlæggende uddannelse. Indiens præsident, dr. Shankar Dayal Sharma, siger: „Hverken tradition eller økonomisk nødvendighed kan retfærdiggøre at børn arbejder, og en af vore største udfordringer i dag er at få sat en stopper for denne udnyttelse.“ Men mange retfærdiggør denne praksis og nævner at ynkelig fattigdom er en af landets „barske realiteter“, og at den løn som et barn tjener, er en yderst tiltrængt støtte for familien.