Betydningen bag de afrikanske masker

I en centralafrikansk skov går en skovhugger hen imod et træ med sin økse i hånden. han er ude i et religiøst ærinde, et som i afrika er blevet udført utallige gange igennem tusinder af år.

DA skovhuggeren tror at der inden i træet bor en ånd som fortjener dyb respekt, har han forinden rådført sig med en troldmand for at beskytte sig mod åndens vrede. Bagefter har han gennemgået en renselsesceremoni og frembåret et offer til træets ånd.

Han svinger med stor kraft øksen mod træet, hvorpå han suger noget af saften ud af hugmærket for at opnå samhørighed med træet. Efter at træet er fældet, får det lov at ligge i nogle dage for at give ånden rigeligt med tid til at finde sig en anden bolig. Manden tror at træet besidder en iboende kraft efter at ånden er draget bort. Og træet tillægges så stor kraft, at de som bearbejder det, for deres egen sikkerheds skyld nøje følger nogle foreskrevne traditionelle ritualer.

Efterhånden som træet tager form som en maske i en billedskærers dygtige hænder, menes det at øge sin kraft. Træet må ikke udskæres som det falder billedskæreren ind; han må rette sig efter sin stammes tradition for billedkunst. Hvis ikke han gør det, udsætter han sig selv for kritik fra lokalsamfundet; man tror også at han nedkalder maskens ånds vrede over sig.

Når masken er færdig udfører medicinmanden en indvielsesceremoni. Han påfører masken magiske stoffer, hvorefter den menes at besidde en stærk, overnaturlig kraft og bliver bolig for ånden som masken er indviet til. Nu kan masken bruges i religiøse ceremonier.

Maskens betydning i Afrika

I det meste af Afrika bruger man masker i gudsdyrkelsen. Bogen Masks — Their Meaning and Function siger: „Maskerne kan have to formål: de kan bruges som feticher, som det er tilfældet med de små masker; eller de kan tages på hovedet og anvendes til at fremmane forfædre, ånder eller andre overnaturlige væsener.“

Teologen Geoffrey Parrinder giver en mere detaljeret forklaring i sin bog Religion in Africa: „[Afrikanske træmasker] er religiøse genstande, hvad enten de er naturalistiske, formalistiske eller abstrakte. De repræsenterer de døde eller de tilstedeværende ånder i ritualer eller ’hemmelige selskaber’ der har tilknytning til de døde eller som skal modvirke trolddom. Alle masker, om de er udtryksløse eller skrækindjagende, forvredne eller abstrakte, giver på en magtfuld måde udtryk for de dødes ærefrygtindgydende magt og troen på at døden ikke er enden på alt. De bliver båret af dem som skal personificere de døde. Disse optrædende har normalt kroppen dækket af en dragt under masken, og de må ikke omtales som mennesker, kun som ånder.“

Ud over at blive brugt i begravelsesritualer eller som beskyttelse mod trolddom, spiller maskerne en vigtig rolle under optagelsesceremonier, højtider, retsmøder, frugtbarhedsritualer og ved „kommunikation med de døde“. Til tider ser man også maskerne optræde i kristenhedens ceremonier og højtider. I Sierra Leone danser for eksempel maskerede „djævle“ foran en kirke til ære for brudepar i forbindelse med bryllupper. I alle disse situationer symboliserer maskerne det samme. Bogen African Masks siger at de er „relikvier med guddommelig kraft, hvad enten man bruger dem seriøst eller i forbindelse med underholdning“.

Omkring 100 af de over 1000 etniske grupper i Afrika laver masker. Maskerne varierer i form fra gruppe til gruppe, og de er forskellige alt efter hvad de bruges til. Trods denne variation forstår folk i store dele af Afrika maskernes grundlæggende træk. For eksempel er der typisk noget fredfyldt over de masker som skildrer forfædrenes ånder, mens ikkemenneskelige ånder ofte er fremstillet med bizarre ansigter. En høj og hvælvet pande er et udtryk for visdom og åndelighed. Udstående øjne og et stift ansigtsudtryk vidner om en tilstand af besættelse. Hvidt farvestof leder tankerne hen på de dødes ånder, eller andet af ’overjordisk’ art. Masker som forestiller dyr med horn, især afrikansk bøffel eller antilope, benyttes i ceremonier som har at gøre med djævleuddrivelse, sjælevandring og trolddom.

Masken i funktion

I Afrika hænger maskerne ikke bare på væggen, men bruges i ritualer og danse. Nogle masker dækker ansigtet, mens andre dækker hele hovedet. De optrædende er klædt i en lang dragt der kan være lavet af fibre og taver fra træagtige planter, som for eksempel raffiapalmen.

Den der bærer masken menes at stå i direkte forbindelse med maskens åndemagt. The New Encyclopædia Britannica beskriver hvad der foregår: „Når bæreren har taget masken på, gennemgår han til tider en psykisk forandring, og antager som i trance den ånds egenskaber der er afbildet på masken. En dygtig maskebærer bliver normalt ’partner’ til den han spiller . . . Men ofte ser man at bæreren bliver knyttet psykisk til den han skildrer. Han mister sin identitet og bliver som en viljeløs robot, underordnet maskens personlighed.“

For godkendte tilskuere — som oftest kun mænd — repræsenterer masken ikke kun en overnaturlig person. De tror at en levende, overnaturlig person inkarnerer sig i masken. Derfor er selve masken hellig, og enhver overtrædelse af reglerne straffes strengt af lokalsamfundet, nogle gange med døden. Som beskyttelse må bæreren altså ligesom skovhuggeren og billedskæreren følge visse godkendte fremgangsmåder.

Maskens betydning for en samler

Afrikanske masker er blevet eftertragtede samlerobjekter i hele verden, især i løbet af de sidste hundrede år. Maskerne har en helt anden betydning for en samler end de har for en udøver af traditionel afrikansk religion.

Samlere opfatter ikke masken som en hellig, religiøs genstand. De betragter den som et stykke kunsthåndværk der afspejler afrikansk kultur. I stedet for at vurdere masken efter dens brug i samfundet, bedømmes den efter sin enkelhed, livlighed og følelsesmæssige dybde. Samlere spørger sig selv: I hvilken udstrækning lader billedskæreren sig lede af sine følelser for træet, årringene og mønstrene i træets struktur? Hvor dygtigt bruger billedskæreren sin egen kreativitet og opfindsomhed, samtidig med at han holder sig inden for den kulturelle traditions afstukne stilramme?

Samleren overser selvfølgelig ikke den rolle religionen spiller med hensyn til kvaliteten af arbejdet. Da billedskærerne ledes af forskellige motiver, er der normalt stor forskel på masker som bruges i religiøst øjemed og dem som bliver skåret ud i mange kopier og solgt til turister. Bogen Masks of Black Africa gør opmærksom på følgende: „Billedskærerens . . . dybe overbevisning, hans ærbødighed for den opgave at skulle lave en bolig til et almægtigt åndevæsen, og hans evne til i kraft af sin stilling at opfylde et samfundsansvar, var tilsammen en kilde til inspiration. Til trods for at han teknisk præsterede det samme, blev hans værker livløse og af dårligere kunstnerisk kvalitet . . . da den religiøse tro blev svækket.“

De der af museer har fået til opgave at indsamle masker, er som regel mere opmærksomme på det formål masken har tjent i det samfund den stammer fra end kunstsamlere er. Men måden hvorpå maskerne i årenes løb er blevet erhvervet, har ofte medført at oplysningerne er mangelfulde. Nogle er blevet indsamlet som souvenirs, andre er indsamlet som bytte fra militærekspeditioner. Atter andre er blevet indsamlet i store partier for senere at blive solgt. Derfor kender man i mange tilfælde ikke den oprindelige betydning eller de enkelte maskers anvendelse.

Maskens betydning for kristne

En udøver af traditionel religion tillægger derfor ikke maskerne den samme betydning som en samler der ser på deres kunstneriske og kulturelle værdi. Men for kristne betyder de noget helt andet.

Bibelen siger klart og tydeligt at der ikke bor nogen overnaturlig kraft i masken eller i træet den er lavet af. Profeten Esajas beskriver hvor tåbeligt det er at en person bruger noget af et stykke træ til at lave mad og varme sig ved, for senere af den resterende del at udskære en gud han kan se hen til efter hjælp. (Esajas 44:9-20) Det samme princip kan overføres på religiøse masker.

Men kristne er dog klar over at der findes onde „åndemagter i det himmelske“. (Efeserne 6:12) Med kraft fra Satan vildleder de mennesker ved hjælp af falsk religion. — Åbenbaringen 12:9.

Kristne erkender også at dæmoner bruger genstande hvorigennem de kommunikerer med mennesker. Derfor ejer Guds tjenere ikke noget som helst der har at gøre med spiritistisk religion, hvad enten det er en amulet, en magisk ring eller en maske. På denne måde følger de det eksempel som blev sat af de første kristne i Efesus. Om dem siger Bibelen: „En hel del af dem der havde øvet magi, samlede deres bøger sammen og brændte dem for alles øjne. Og de regnede værdien af dem sammen og fandt at de var halvtreds tusind stykker sølv værd.“ — Apostelgerninger 19:19.

De som ønsker at tjene Jehova vil hverken eje eller bruge masker eller noget andet som er forbundet med falsk religion. Følgende kommentar fra en kristen ældste i Nigeria ved navn Pius er typisk: „Maskerne afspejler brugernes religiøse tankegang. Masker har navne, og afhængigt af hvilken gud de repræsenterer bliver de æret eller frygtet. Jeg ville aldrig have en maske hængende i mit hjem, for det ville mishage Jehova, og gæster ville måske gå ud fra at jeg bifalder den religiøse tro som masken repræsenterer.“

Sande kristne kender den lov Gud gav Israel. Heri hed det udtrykkeligt: „Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem, for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed.“ — 2 Mosebog 20:4, 5.

[Ramme på side 23]

Masker i mange kulturer

Hvad kommer du til at tænke på når du hører ordet „maske“? I nogle kulturer er det en talemåde som beskriver at man forsøger at skjule noget. Hvis du er interesseret i sport, tænker du måske på noget som beskytter ansigtet mod skader, for eksempel i baseball eller fægtning. Måske tænker du på en gasmaske, en kirurgs operationsmaske, eller en maske man tager på når man skal klæde sig ud.

Men for mange i dag er en maske ensbetydende med religion. The New Encyclopædia Britannica siger: „Masker som repræsenterer velgørende eller skadelige hellige kræfter i religiøse danse — især i buddhistklostre i Nepal, Tibet og Japan, samt i de fleste primitive samfund — udgør [en] kategori af hellige figurative genstande. Normalt bliver de tilbedt på samme måde som statuer.“

Der findes religiøse masker i alle kulturer, og mennesket har lige fra de tidligste tider brugt dem. De har sandsynligvis spillet en stor rolle for vore forfædre i det religiøse og sociale liv. Bogen Masks — Their Meaning and Function siger: „Oprindelig var hver eneste maske symbolladet, og selve masken eller dens bærer repræsenterede på mystisk vis en kraft eller ånd.“