Gå trygt på opdagelse i den undersøiske verden

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

DER findes en fascinerende verden som forholdsvis få har set med deres egne øjne. Den ligger lige under havets bølger, klar til at blive udforsket. ’Hvor sikkert er det at besøge den verden?’ spørger du måske. ’Skal man være en dygtig svømmer før man kan få denne fascinerende undersøiske verden at se? Og hvad nu hvis man slet ikke kan svømme?’

To måder at udforske havet på

Der er to former for dykning som benyttes af dem der udforsker denne undersøiske verden — dykning med snorkel eller med iltapparat.a

En snorkel er et bøjet rør der i den ene ende passer ind i munden, og hvis anden ende holdes over vandet mens man svømmer i vandoverfladen med ansigtet under vand. Den gør det muligt for svømmeren at trække vejret uden at skulle løfte hovedet. En dykkermaske beskytter øjnene.

Et iltapparat består af en eller flere cylindriske beholdere med komprimeret luft der er tilsluttet et apparat som dykkeren trækker vejret igennem. Dykning med iltapparat er selvfølgelig for dem som er interesserede i at dykke til større dybder. Det er mere kompliceret og kan være temmelig dyrt.

Hvis man nøjes med den enklere og billigere snorkeldykning i overfladen, kan man alligevel se meget af den fortryllende undervandsverden. En begejstret snorkeldykker beskriver sin første oplevelse på denne måde: „Jeg husker endnu tydeligt da jeg for første gang som kun 14-årig dykkede med snorkel og svømmede igennem en tæt stime af småfisk. Det forekom mig at fiskestimen dannede en levende tunnel for at jeg kunne passere igennem. Deres sølvglinsende kroppe reflekterede sollyset og skabte en smuk effekt. Jeg var ude af mig selv af begejstring. Sådan begyndte min store lidenskab for snorkeldykning.“

Er det slet ikke farligt?

En entusiast som i mere end tyve år uskadt har dykket med snorkel, mener at det farligste ved at dykke er køreturen til stranden! Når man først er i vandet afhænger risikoen mere af en selv end af den sport man udøver. Er man ikke en dygtig svømmer bør man kun vove sig ud i lavt og stille vand — og aldrig gå længere ud end man kan bunde. Der kan faktisk være meget at iagttage på blot en meters dybde. Efterhånden som man bliver dygtigere og mere fortrolig med at dykke, vil man uden fare kunne tage ud på dybere vand. Men selv da bør man altid have en øvet kammerat i nærheden. De fleste erfarne dykkere gør sig det til en regel aldrig at vove sig langt ud fra kysten eller ud på dybt vand alene. Ud over hensynet til sikkerheden er det samtidig mere underholdende og afslappende at kunne dele sine oplevelser som snorkeldykker med en anden.

Det er sandt at det kan tage et stykke tid at vænne sig til at trække vejret igennem en snorkel med ansigtet under vand. Men hvis man tålmodigt fortsætter vil man opdage at det faktisk ikke er så svært endda. Nogle begyndere øver sig i et svømmebassin eller på lavt vand ved en kyst hvor der ikke er bølger. Andre øver sig endda i et badekar.

Udstyr man skal bruge

Det udstyr man skal bruge til snorkeldykning er forholdsvis enkelt og koster ikke mange penge: en dykkermaske, et par svømmefødder, og selve snorkelen. Det er klart at hvis man tænker på at snorkeldykke om vinteren eller i vand som normalt er for koldt til at svømme i, bør man nok anskaffe sig en våddragt, og det vil forhøje udgifterne betydeligt. Lad os nu holde os til de tre nødvendige dele man skal anskaffe sig for at kunne begynde.

Dykkermasken skal passe godt, være vandtæt, og føles behagelig at have på. Den skal være udformet sådan at man kan holde sig for næsen. Senere kommer vi ind på hvorfor. Masken bør også have et stort synsfelt, og den skal være kompakt, hvilket vil sige at glasset bør sidde tæt på ansigtet, så der er minimalt med luft inde i masken. De mest behagelige masker er lavet af silikone. I dag er det endda muligt for dem der er nærsynede at købe masker med styrke i glasset.

Så kommer vi til svømmefødderne. De er normalt fremstillet af gummi og har form som padleårer. Med dem på kan man svømme hurtigere. Der er to slags at vælge imellem: en svømmefod med lukket hæl og en model med åben hæl. Hvis man er tvunget til at bære fodtøj fordi man på vej ud til større vanddybder må gå hen over skarpe sten eller klipper belagt med rurer, eller måske et lavvandet sted med koraller, bør man nok anskaffe sig svømmefødder af typen med åben hæl. De kan blot spændes uden på fodtøjet hvorefter man kan begynde at dykke. Svømmefødder med hæl tager man på ligesom sko, og dem kan man anskaffe sig hvis ikke det er nødvendigt at bruge andet som fodtøj end svømmefødderne.

Til sidst er der selve snorkelen. En enkel J-formet snorkel er bedst for begyndere fordi den er let at trække vejret igennem. En dykkerhåndbog giver udtryk for at de bedste modeller er dem hvis rør er to centimeter i indvendig diameter og som er 30-35 centimeter lange.

Nyttige vink når man bruger snorkel

Som det allerede er forklaret, er det muligt at trække vejret gennem snorkelen uden at løfte hovedet når man svømmer i vandoverfladen med ansigtet under vand. Men kan man dykke dybere? Ja, det er også muligt, men først må man tage en dyb indånding. Det er klart at i det øjeblik snorkelen kommer ned under overfladen, vil den blive fyldt med vand. Du har måske set hvordan vandet ofte sprøjter op af snorkelen når en dykker kommer op til overfladen. Den metode som bruges til at rense snorkelen for vand kaldes „stødmetoden“. Selv om der skal et kraftigt pust til, er denne metode faktisk ikke svær at lære. Hvis man vil kunne rense snorkelen fuldstændigt for vand, må man blot have tilstrækkelig luft tilbage i lungerne når man kommer op.

Nogle synes at „udskiftningsmetoden“ er bedre, men den kræver lidt mere øvelse. Hvordan virker denne metode? Idet man efter at have dykket nærmer sig overfladen, skal man se lige op. Snorkelens ende skulle nu pege en anelse nedad. Med hovedet i denne stilling skal man kun puste svagt for at tømme snorkelen. Hovedet bør nu holdes i denne stilling indtil ansigtet er lige ved at bryde igennem overfladen. På det tidspunkt bøjer man ansigtet ned og puster ud. Den tømte snorkel vil forblive tom, og man kan igen ubesværet trække vejret.

Bliv endelig ikke forskrækket hvis du engang er ved overfladen og det sker at snorkelen bliver fyldt med vand af en bølge. Hvis det sker, så pust kraftigt til, og snorkelen tømmes for vand.

Få udbytte af at dykke med snorkel

Mens man er ved overfladen bør man øve sig i at få en regelmæssig vejrtrækning — tage en dyb indånding og ånde roligt og fast ud igen. Lungerne vil have gavn af dette. Husk at hemmeligheden ved at få udbytte af snorkeldykningen er ikke hvor langt eller hvor hurtigt man svømmer, men hvor meget man ser og udforsker undervejs. Når man får lyst til at kunne dykke ned under overfladen, bør man lære at slappe af for derved at spare mest muligt på ilten. Hvis man gør det, kan man blive længere tid under vandet, men man skal ikke prøve at sætte rekord i udholdenhed!

Man bør lade armene hænge afslappet langs siden og bøje knæene en anelse, og svømme udelukkende ved hjælp af lange og jævne bevægelser med svømmefødderne. Det vil i begyndelsen kræve koncentration at kunne gøre dette smidigt og ubesværet, men inden længe vil det være noget man gør uden at tænke over det. Hvad skal man gøre hvis glasset i masken hele tiden dugger? Det kan man hindre ved at gnide lidt spyt på glasset inden man tager masken på. Efter et øjeblik skyller man glasset, og nu forbliver det klart i længere tid.

Mens man dykker kan man komme ud for at det smerter i mellemøret. Det kaldes „mellemøretryk“ og skyldes at der på inder- og ydersiden af trommehinderne dannes en trykforskel. Normalt vil man begynde at mærke det når man befinder sig i én til to meters dybde. Man må endelig ikke ignorere denne smerte og dykke dybere i håb om at den vil forsvinde. Den vil blive stærkere jo dybere man dykker og kan sprænge trommehinden. Et dykkertidsskrift, Padi Diver Manual, anbefaler at man udligner trykket for cirka hver meter der dykkes ned, inden smerterne opstår. Det gør man ved at holde sig for næsen mens man puster blidt. Derfor bør dykkermasken være udrustet med nogle fordybninger som gør det muligt for dykkeren at holde sig for næsen imens han har masken på. Med øvelse bliver denne fremgangsmåde ganske nem, ja, noget man gør helt spontant. Så snart man føler smerte, er det bedst at stige op til overfladen. Mens man føler dette ubehag vil nemlig ethvert forsøg på at udligne trykket være uden virkning.

Snorkeldykning er en sund, lærerig og fornøjelig fritidsinteresse for praktisk talt alle aldersklasser. Det er en udmærket måde hvorpå man kan kombinere motion, frisk luft og solskin. For dem som føler sig draget af snorkeldykning er det i sig selv en udfordring at kende og huske navnene på selv et lille antal undersøiske skabninger. De fleste mener ikke desto mindre det samme som Tony, der netop er vendt hjem efter at have dykket ved Fiji-øerne. Han begrunder sin glæde ved snorkeldykning med den dybe tilfredshed man føler når man „er i en anden verden fyldt med farver så smukke at det næsten tager vejret fra én“. Lena, hans veninde, er enig: „Jeg var så begejstret over al den skønhed der omgav mig, at jeg helt glemte hvor jeg var!“

Har du lyst til at dykke med iltapparat?

Dykning med iltapparat vil være det næste skridt for dygtige svømmere der føler sig fristet af det dybere vands undere, eller som gerne vil prøve undervandsfotografering. Hvis man har et godt helbred, holder sit udstyr i orden og følger nogle enkle retningslinjer, behøver man ikke at være bange for at dykke. Man bør imidlertid aldrig dykke med iltapparat uden først at have gennemgået et passende kursus, og hvis det er et krav, skal man også erhverve sig et dykkerbevis hos en anerkendt instruktør. Selv da må man ikke overskride den dybdegrænse som dykkerbeviset tillader, og man bør kun dykke når en anden dykker er i nærheden. Australien er blandt de lande som ved lov kræver at man skal have gennemgået en lægeundersøgelse med specielt henblik på dykning inden man begynder på et kursus.

Det nødvendige udstyr kan være temmelig dyrt. Ud over det standardudstyr man bruger når man snorkeldykker — dykkermaske, svømmefødder og snorkel — har man sikkert brug for en våddragt, undtagen hvis man dykker i varme, tropiske vande. Det er også nødvendigt at anskaffe sig et apparat til kontrol af opstigningen, et bælte med vægte, en kniv, et iltapparat (med en reserve til hvis en kammerat får problemer med sin iltforsyning) og en luftflaske med komprimeret luft. Af andet nødvendigt udstyr kan nævnes: et dykkerur, en dybdemåler og et manometer til måling af trykket i luftflasken, så man ved hvor meget ilt man har tilbage. Ved de populære dykkersteder er det ofte muligt at leje dette udstyr, og dykker man ikke så tit, kan det vise sig at være mere økonomisk at leje udstyret end at købe sit eget.

Respekt for havet og dets skabninger

„Jeg betragtede på blot et par meters afstand en farverig børstetand (Chaetodontidae), mens jeg snorkeldykkede ved et rev i nærheden af Caloundra ved Queenslands ’solkyst’,“ fortæller en entusiastisk snorkeldykker ved navn Peter. „Pludselig kom en skinnende stålpil susende og stoppede med et brutalt ’plop’. Den lille fisk kæmpede forgæves — den var spiddet fast igennem gællerne til en klippe. Drengen der havde skudt indrømmede at fisken var for lille til at blive spist; han havde kun dræbt den fordi han øvede sig i at skyde til måls.“ I hele verden oplever man desværre en optrapning af sådanne tankeløse handlinger.

Forureningen har også sat sine spor. Populære steder ender ofte med at blive noget der ligner lossepladser, hvor plasticposer og tomme dåser ligger spredt ud over det hele. I nogle lande er udledning af kemikalieforurenet spildevand blevet et stadigt stigende problem. Efterhånden som der bliver dumpet mere og mere affald i havene, begiver fiskene sig andre steder hen, og korallerne dør.

Når man dykker med iltapparat er det en god vane altid at have handsker på. Men selv da er det en god idé at være varsom med hvad man rører ved. Det allestedsnærværende søpindsvin er med sine spidse pigge i stand til at gennembore ubeskyttede hænder, og den fortryllende men forholdsvis lille dragefisk skilter med sine knaldrøde og hvide striber som advarselssignal: „Kom ikke for tæt på, du er inde på mit territorium!“ I dens frynsede finner skjuler sig nogle lange pigge der er dækket med giftigt slim. Det kan være smertefuldt bare at strejfe dem med hånden.

Andre skabninger er næsten umulige at få øje på. Pjaltefisken, for eksempel, er en mester i at camouflere sig. Den ligner bare noget vegetation og er derfor kun synlig for dykkere med et skarpt blik. I modsætning hertil fanger den nøgne baggællesnegls udsøgte og stærke farver virkelig ens opmærksomhed. Mon den er en fristende lækkerbisken? Eventuelle håbefulde rovdyr tager grundigt fejl, for den er udrustet med nogle skrappe kemiske stoffer.

Mange udbytterige stunder

Hvad enten man dykker med snorkel eller med iltapparat, vil man opdage at havet er fyldt med liv. Ved blot at svømme nogle få meter ud fra kysten vil man kunne betragte koralrevets panoramaer med utallige skabninger og farver. En dykker siger: „Den opløftede stemning man føler sig i når man er omgivet af farvede fisk i alle former og størrelser, og nogle af dem spiser af ens hånd, er svær at beskrive. Det er en meget bevægende oplevelse.“ Han tilføjer: „At være dernede som en af havets skabninger, næsten upåvirket af tyngdekraften, er utroligt.“

Hvis du derfor nogen sinde skulle få mulighed for at snorkeldykke eller dykke med iltapparat, husk da at det kan foregå sikkert hvis du tager nogle enkle forholdsregler som anbefales af erfarne dykkere. Ja, måske vil du engang få del i den berigende oplevelse det er at gå på opdagelse i den undersøiske verden.

[Fodnote]

[Illustration på side 16]

En dragefisk

[Illustration på side 17]

Cyphoma gibbosum

[Illustration på side 17]

Acanthur

[Illustration på side 17]

Baggællesnegl på koral

[Kildeangivelse på side 15]

Med tilladelse fra Australian International Public Affairs