Vi betragter verden
Blodpenge
I 1994 blev den tyske befolkning chokeret ved nyheden om at omtrent 2500 var blevet smittet med HIV gennem blodtransfusioner og blodprodukter. (Se Vågn op! for 22. april 1994, side 28.) Avisen Süddeutsche Zeitung oplyser at sundhedsministeren ved en debat i Forbundsdagen i januar 1995 „på forbundsregeringens vegne [bad ofrene] om tilgivelse“ for fejl som har betydet en forværring af deres situation. Ved debatten blev der sagt at medicinalindustrien og lægerne var de hovedansvarlige og at det tyske Røde Kors havde skadet sit gode omdømme ved at være for ivrig efter at blive „producent af medicin udvundet af blod“. En kvinde som er blevet smittet med HIV af sin nu afdøde mand, siger: „Mindst 700 blødere kunne stadig have været i live hvis [medicinalindustrien] dengang havde haft andet i tanke end økonomisk vinding.“
Mangel på præster
Spanien, som før i tiden var kendt for at eksportere katolske missionærer, kæmper nu for at skaffe præster nok til at dække landets eget behov. Madridavisen El País skriver at antallet af præster i Spanien årligt falder med 150. Kirkeledere frygter at de 2000 elever der nu er indskrevet på præsteseminarierne ikke vil kunne dække det fremtidige behov for præster. Sidste år blev kun 216 præster ordineret, hvilket var 73 færre end i 1993. Samtidig er 70 procent af de spanske præster over 50 år. I kontrast hertil er pionerantallet blandt Jehovas vidner i Spanien i de senere år vokset med 300 om året. Pionerer er ulønnede ordets tjenere som anvender mindst 90 timer om måneden på at forkynde den gode nyhed om Riget.
Flere risici ved blodtransfusion
Ifølge den australske avis The Canberra Times har Røde Kors advaret læger om at en dødelig bakterieinfektion, hvis mikroorganisme det i øjeblikket ikke er muligt at påvise ved screening, kan overføres via inficeret blod. The Times henviser til en artikel i The Medical Journal of Australia, og skriver at der i perioden 1980-89 var fire mennesker fra staten New South Wales som døde af dette bakterieinficerede blod. Avisen fortsætter: „Problemet er at denne bakterie, Yersinia enterocolitica, kan formere sig hurtigt i poser med fuldblod, selv når blodets temperatur ligger nær frysepunktet. Donorer som har haft en maveinfektion nogle uger inden de gav blod kan undertiden videreføre mikroorganismen, som kan formere sig i stort antal mens blodet bliver lagret. Transfunderede patienter risikerer at få akut toksisk shock og dø.“
Overvægtige børn i Canada
„Mange ernæringseksperter, børnelæger og forskere“ siger at „udkørte forældre giver deres børn en ensidig, højt forarbejdet og fedtholdig kost,“ skriver The Globe and Mail. Når begge forældre er udearbejdende er hverdagen ofte så hektisk at det kan være vanskeligt for familien at få tid til at spise nærende måltider sammen. Forskningsresultater viser at „mindst 20 procent af de canadiske børn er overvægtige på grund af en fedtholdig kost og manglende motion,“ skriver The Globe. Dr. Stan Kubow, docent i diætetik og ernæring ved McGill-universitetet i Montreal, understreger behovet for en alsidig kost. Han siger at forældre må „sikre sig at deres [børns] kost indeholder mælkeprodukter, proteiner, frugt, grøntsager og fibre“. En bekymret forsker siger: „Hvis man ikke skulle interessere sig for sit helbred, hvad skulle man så interessere sig for?“
Asbestproblemet fortsætter
Tusinder af britiske byggearbejdere vil dø af asbestrelaterede kræftsygdomme på grund af en fejlbedømmelse fra Arbejdstilsynets side, oplyser tidsskriftet New Scientist. Da læger for år tilbage, i 1960’erne, gjorde opmærksom på at asbestfibre var sundhedsskadelige, indførte den britiske regering sikkerhedskrav på fabrikker for at begrænse mængden af disse fibre i luften. Men nu mener forskere at de mest udsatte arbejdere var tømrere, elektrikere, blikkenslagere og gasmontører, der arbejdede med asbest uden nogen form for beskyttelse. Eftersom én type lungekræft er 30 år om at udvikle sig, er det først for nylig at man har opdaget fejlen. Hvilke byggemetoder eller asbestprodukter der er de farligste vides ikke på nuværende tidspunkt. Englands Sundheds- og Sikkerhedskommission henstiller derfor til byggearbejdere at de udviser den yderste forsigtighed hvis de opdager noget der indeholder asbest, og at de melder det til deres arbejdsgivere, som bør undersøge materialerne og sørge for tilstrækkelig beskyttelse.
Hvem er vinderen?
„Der er ingen krise inden for spilleverdenen,“ skriver Veja. Ifølge tidsskriftet bruger brasilianere årligt omkring 4 milliarder dollars på lotteri og andre former for spil. Det er mere end årsindtægten for en stor national automobilindustri! Bingo er særlig populært på grund af de sociale aspekter ved spillet. „Bingo giver én mulighed for at stifte nye bekendtskaber, tale med sine venner, spise, drikke og more sig mens man prøver lykken,“ skriver bladet. Men hvem er den egentlige vinder? „Ingen anden form for spil indbringer så stor en indtjening til spilleetablissementet som bingo,“ hævder matematikeren Oswald de Souza. „Vinderen af et spil [bingo] modtager kun 45 procent af hele indskudssummen.“
Problemer overskygger løsninger
Selv om Indiens regering har iværksat det største ernæringsprogram i verden, er der stadig 250 millioner mennesker i landet der lider af underernæring i varierende grad. Trods de bestræbelser der gøres, viser en rapport fra FN’s Børnefond at 43,8 procent af alle børn i Indien lider af moderat proteinmangel. Dertil kommer 6,6 millioner der er lettere retarderede og motorisk handicappede, 2,2 millioner der lider af kretinisme, og 60.000 årligt der bliver blinde på grund af vitaminmangel. Seksoghalvtreds procent af børnene under den skolepligtige alder lider af jernmangel, og selv børn kan tælles blandt de 40 millioner som har struma.
Dåser med buler
„Folk som vil spare penge køber eller opbevarer ofte dåsemad som kan være fordærvet og som burde have været smidt ud,“ advarer avisen Winnipeg Free Press. „Selv om indholdet i bulede konservesdåser ofte er spiseligt, gælder det ikke i alle,“ siger Peter Parys fra Winnipegs sundhedsvæsen. „Dåserne er som regel gode nok ved fremstillingen; skaden opstår senere.“ Byens sundhedsvæsen anbefaler at kassere en dåse hvis den har fastgroet rust i sammenføjningerne, på låget eller andre steder, hvis den giver en svuppende lyd når man ryster den, er beskadiget, utæt, mangler etiketten eller hvis dens udløbsdato er overskredet. Avisen skriver advarende: „En dåse som ikke længere er hermetisk tillukket kan blive yngleplads for salmonellabakterier og stafylokokker. Begge bakterier kan give diarré, opkastninger og krampe.“
Lave fødselstal
Mange ægtepar i Østeuropa venter med at få børn på grund af økonomisk usikkerhed og truslen om arbejdsløshed. The New York Times skriver at denne „usikkerhed ikke blot har ført til en drastisk nedgang i fødselstallet men også i antallet af indgåede ægteskaber; og antallet af sterilisationer er mere end tidoblet“. The Times tilføjer at man ifølge demografer „aldrig før har været vidne til sådanne bratte fald undtagen i tider med krig, pest eller hungersnød“. I et forsøg på at dæmme op for denne tendens har regeringerne i Belgien, Luxembourg, Polen, Portugal og Ungarn i en periode udbetalt pengebeløb til familier som et incitament til at få flere børn. Myndighederne i den tyske delstat Brandenburg er for nylig begyndt at tilbyde omkring 3600 kroner for hver nyfødt.
Langtrækkende konsekvenser af krig
Ofrene for krigen i det tidligere Jugoslavien indbefatter langt flere end dem der er blevet dræbt eller lemlæstet af kugler eller bomber. En nylig undersøgelse viser at „de hundreder af tons giftige stoffer der slippes ud i naturen som følge af ildebrande, bombesprængninger og kemikalieudslip vil give alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser,“ oplyser The Medical Post. Disse kemikalier og giftige metaller forurener floderne og kan sive ned i grundvandet. Ifølge The Post advarer forskere om at der vil være „en betydelig stigning i antallet af børn med medfødte misdannelser som et resultat af at deres forældre drikker vand der er forurenet med giftige stoffer“.