Hvad er kunst?
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I SPANIEN
HVAD er det smukkeste du nogen sinde har set? En tropisk solnedgang, sneklædte bjergtinder, ørkenblomster i fuldt flor, eller en skov i gyldne efterårsfarver?
De fleste glæder sig over at mindes særlige stunder hvor de er blevet betaget af naturens skønhed. Mange vil helst tilbringe ferien i naturskønne omgivelser og forsøger at tage nogle af de særlig mindeværdige scenerier med hjem i kameraet.
Næste gang du står og betragter den uspolerede natur kunne du måske stille dig selv nogle spørgsmål. Forestil dig at du befandt dig på en maleriudstilling. Ville du da ikke føle at der manglede noget hvis der under hvert eneste billede stod „Kunstneren anonym“? Kunne du ikke tænke dig at vide hvem der havde malet billederne hvis de var så smukke og af en sådan kvalitet at de gjorde stort indtryk på dig? Kan man da ikke på samme måde spørge om vi bør være tilfredse med blot at betragte naturens skønhed uden at bryde os om hvilken Kunstner der står bag?
Nogle hævder ganske vist at der ikke findes kunst i naturen — at kunst forudsætter menneskelig kreativitet og fortolkning. Men denne definition af kunst er måske for snæver. Hvad er da kunst?
En definition på kunst
Det er nok ikke muligt at finde en definition der tilfredsstiller alle. I Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary defineres det engelske ord art som „den bevidste brug af færdigheder og kreativ fantasi, specielt til frembringelse af genstande af æstetisk værdi“. Ifølge denne definition må en kunstner altså både eje visse færdigheder og en kreativ fantasi. Når han gør brug af dette kan han frembringe noget som andre vil finde smukt og tiltalende.
Men er det kun menneskeskabte kunstgenstande der er et udtryk for færdighed og kreativ fantasi? Eller finder man det også i naturens verden?
Californiens knejsende kæmpefyrretræer, Stillehavets vidtstrakte koralrev, regnskovenes mægtige vandfald og den afrikanske savannes vældige dyreflokke har på hver deres måde større værdi for menneskeheden end „Mona Lisa“. Derfor har UNESCO (FN’s Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur) besluttet at gøre Redwood National Park i USA, Iguaçúfaldet i Argentina og Brasilien, Det Store Koralrev i Australien og Serengeti National Park i Tanzania til en del af „menneskehedens arv“.
Disse naturskatte er blevet fredet på linje med menneskeskabte monumenter. Hvorfor? Målet er at bevare alt af „særlig universel værdi“. UNESCO forklarer at både det smukke Taj Mahal i Indien og Grand Canyon i USA fortjener at blive beskyttet af hensyn til kommende generationer.
Men man behøver ikke at tage til en nationalpark for at se hvad gode skaberevner kan udvirke. Man kan blot betragte menneskelegemet. Billedhuggerne i det gamle Grækenland anså menneskelegemets udformning for at repræsentere den ypperste form for kunst, og de bestræbte sig for at gengive det så nøjagtigt som muligt. Med den viden vi i dag har om legemets funktioner kan vi i endnu højere grad forstå hvilke evner det har krævet at skabe og formgive det.
Findes der også eksempler på kreativ fantasi i naturen? Ja, tænk blot på en blomstrende rose, en farvestrålende kolibri som giver opvisning i luftballet, eller en påfuglehale der er spilet ud til en vifte. Sådanne kunstneriske udtryk var naturligvis også kunst før de blev afbildet på lærred eller film. En skribent ved National Geographic der var faldet i forundring over de lavendelblå støvtråde på en taccalilje, spurgte en ung videnskabsmand om hvilket formål de tjente. Han svarede ganske enkelt: „De fortæller noget om Guds fantasi.“
Naturens verden er fyldt med vidnesbyrd om skaberevne og kreativ fantasi og har derfor været en stadig inspirationskilde for kunstnere. Den berømte franske billedhugger Auguste Rodin har for eksempel sagt: „Kunstneren er naturens fortrolige. Blomsterne samtaler med ham gennem stilkenes graciøse bøjning og kronernes harmonisk afstemte farver.“
Nogle kunstnere erkender åbent deres begrænsninger med hensyn til at gengive naturens skønhed. „Det sande kunstværk er blot en skygge af guddommelig fuldkommenhed,“ sagde italieneren Michelangelo, der anses for at være en af de største kunstnere der har levet.
Ligesom kunstnere kan også videnskabsmænd blive overvældet af naturens skønhed. En professor i matematisk fysik, Paul Davies, siger i sin bog The Mind of God at „selv nøgterne ateister ofte har hvad man kunne kalde en følelse af ærbødighed, betagelse og respekt for naturens uudgrundelighed, skønhed og raffinementer, en følelse som er beslægtet med religiøs ærefrygt“. Hvad fortæller det os?
Kunstneren bag mesterværkerne
En der studerer kunst lærer om kunstneren for at kunne forstå og værdsætte dennes kunstværker. Han eller hun ved at værkerne er en afspejling af kunstneren selv. Naturens kunstværker afspejler også deres Ophavs, den almægtige Guds, personlighed. „Hans usynlige egenskaber ses . . . klart . . . i de ting der er frembragt,“ forklarede apostelen Paulus. (Romerne 1:20) Desuden er jordens Skaber på ingen måde anonym. Som Paulus sagde til de athenske filosoffer på hans tid ’er Gud ikke langt borte fra en eneste af os’. — Apostelgerninger 17:27.
Udformningen af Guds skaberværk er ikke tilfældig og formålsløs. Ud over at berige vor tilværelse fortæller den om hvilken fantasi og storhed og hvilke færdigheder den største Kunstner, universets Skaber, Jehova Gud, besidder. Den følgende artikel forklarer hvordan naturen kan hjælpe os til at få mere at vide om den største af alle kunstnere.
[Kildeangivelse på side 3]
Musei Capitolini, Roma