Fra flasker til smukke glasperler

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I NIGERIA

DU HAR travlt og rækker ud efter en flaske på bordet, men den glider ud af din hånd, falder på gulvet og går i stykker. Du sukker og fejer skårene sammen, smider dem i affaldsspanden, og glemmer så alt om det.

Hvis du boede i byen Bida blandt nupefolket i Nigeria, ville nogen måske interessere sig for skårene. Hvorfor det? Fordi denne by er hjemsted for håndværkere der kan omdanne flaskeskår til smukke perlekæder. Dette kunsthåndværk, som er gået i arv fra generation til generation, har ikke ændret sig meget igennem århundrederne.

Perleproduktion i Bida

Værkstedet er en lille rund, lerklinet hytte. I midten af hytten står en keramikovn. Håndværkerne tænder op i ovnen, og ved hjælp af hånddrevne blæsebælge får de ilden til at blusse op som buldrende flammer. Efterhånden som de kommer mere brænde på, stiger en rød flamme op fra den øverste del af ovnen. En flaske bliver sat på en stang og hængt over ovnen, og snart bliver glasset blødt og elastisk.

Perlemageren laver kun én perle ad gangen. Han lægger en spids stang over ilden ved siden af den stang flasken hænger på. Når den spidse ende er rødglødende stikker han den ind i det blødgjorte glas og drejer stangen netop så meget at han har den rette mængde til en perle.

Bagefter glatter og former han glasset til en perle med en machetelignende kniv. Hvis han er særlig dygtig kan han arbejde med flere farver glas på én gang og overtrække hver enkelt perle med et mønster. Til sidst lirker han med kniven forsigtigt glasperlen af stangen og lægger den til afkøling i et kar med aske. Den er nu klar til brug. Nu mangler han kun at vaske perlen, trække den på snor sammen med andre perler, og så har han en perlekæde. Perlen trækkes på snor igennem det hul som den spidse stang har lavet.

Andre lærer perlemageren kunsten efter

Hvordan lærer man at fremstille disse kunstfærdige perler? Nupebørnene begynder med at se på, og når de bliver omkring ti år hjælper de til med at samle og hugge brænde.

Dernæst lærer de at betjene blæsebælgene, som består af to sammenføjede stofposer der hver er forsynet med en pind. „Blæseren“ driver blæsebælgene ved med hænderne at bevæge pindene op og ned. Det kræver både styrke og koordinationsevne. Han må være stærk nok til konstant at pumpe mens perlerne bliver fremstillet, og det kan godt tage mange timer!

Han må desuden kunne koordinere sine bevægelser så rytmen er både tilstrækkelig hurtig og tilstrækkelig stabil. Hvis han pumper for langsomt vil varmen være for lav til at blødgøre glasset. Og hvis han pumper for hurtigt vil varmen få det bløde glas til at falde ned i ilden.

En lærling hos en perlemager arbejder almindeligvis fem år ved blæsebælgene. Derefter lærer han endelig at forme perler. Ildens hede og den tropiske varme gør det til en udfordring at lære dette håndværk — det kan være en hård prøve.

Lærlingen modtager en fremadskridende oplæring. Efter at han har hjulpet en erfaren perlemager med at håndtere stængerne, lærer han at forme små, simple glasperler. Og med tiden går han videre til at fremstille større perler eller belægge perler med et glasmønster i en anden farve. Det ser let nok ud når en erfaren perlemager arbejder i sit værksted, men det tager tid før man mestrer de nødvendige færdigheder og kan seriefremstille perler, én perle ad gangen, hver af dem i samme størrelse og udformning og med samme mønster.

At fremstille perler er en kunst der bringer glæde. Perlemagere har fornøjelsen af at se folk i hele landet smykke sig med deres farverige produkter — børn med små perler, kvinder med fint udformede perler, og mænd med store ’ceremonielle’ perler. Det er også en glædelig begivenhed når folk samles i festligt lag omkring værkstedet for at synge og danse til blæsebælgenes rytme.

Bogen History of West Africa siger: „Nupefolkets . . . glaskunst . . . er stadig noget af det bedste af sin art i Afrika.“ Og det er der bred enighed om. En kristen missionær sagde engang: „Inden vi tog hjem på ferie købte vi altid glasperler fra Bida og andre steder som gave til vore venner i USA. De syntes hver gang bedst om glasperlerne fra Bida!“

[Illustration på side 26]

Glasset opvarmes ved hjælp af en keramikovn