Flodens farlige øjne

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

EN DRISTIG turist padlede sig støt og roligt frem ad en af bifloderne til East Alligator River i Kakadu National Park — et smukt vådområde i Australiens Northern Territory. Pludselig blev hendes kano overfaldet af noget der havde lignet en flydende træstamme. Det var den frygtede listekrokodille. Turisten havde vovet sig ind på dens territorium, tilmed på den farligste tid af året.

Febrilsk fik hun padlet kanoen hen til en gruppe træer. Men idet hun trådte op på en af de laveste grene, kom krokodillen op af vandet, greb hende, trak hende tilbage og væltede hende rundt tre gange. Hver gang krokodillen skiftede greb prøvede kvinden at slippe fri og komme op på den mudrede flodbred. Ved tredje forsøg lykkedes det hende. Hun slæbte sig af sted næsten to kilometer, indtil en forstmand hørte hendes råb om hjælp. Trods svære kvæstelser overlevede hun.

Den dramatiske hændelse fandt sted i 1985. To år senere var en amerikansk turist mindre heldig. Hun ignorerede advarsler fra sine rejsefæller og besluttede at tage sig en svømmetur i Prince Regent River i staten Western Australia, et sted hvor der også er krokodiller. Hun blev angrebet og dræbt af en listekrokodille. Meldinger om at der også var krokodilleunger i floden tyder på at angriberen har været en voksen hun der ville beskytte sine unger.

Pas på flodens øjne!

Alt hvad en fisker ser i dette deltaområde når han er ude en måneklar nat, er en uskyldig krusning dér hvor et insekt lander på det blikstille vand. Men fiskeren her i det nordligste Australien ved kun alt for godt at floden kan have farlige øjne som han ikke ser! Hvis han tænder en lommelygte kan strålen i ét nu ramme et par uhyggelige øjne, der sender et rødt genskær tilbage. Et medlem af denne gamle slægt af rovdyr, hvis enemærker han har vovet sig ind på, følger ham lydløst fra vandets overflade.

Listekrokodillen (der også findes andre steder end i Australien) er en af de største og farligste af de 12 kendte krokodillearter i verden. Den kan blive op til 7 meter lang. Det intetanende bytte ser ikke de stirrende øjne før det er for sent at undslippe det store gab. Offeret gribes og væltes rundt i vandet indtil det drukner. Dyr så store som bøfler og heste er blevet angrebet når de er kommet til en flodbred for at slukke tørsten.

Truet — af luksus

Udtrykket „krokodilletårer“ hentyder som bekendt til den overtro at krokodillen græder hyklerisk over sit eget offers skæbne. Hvis mennesker har fældet tårer på krokodillens vegne, har det som oftest også været krokodilletårer. Den har været jagtet uden barmhjertighed på grund af det værdifulde skind.

Det er ikke så få krokodiller der har endt deres dage på modeopvisningernes „catwalk“ i form af smukt forarbejdet lædertøj. Listekrokodillens skind regnes for at være det bedste læder i verden — blødere og stærkere end noget andet. En dametaske i London blev for nylig sat til salg for næsten 90.000 kroner. Mange steder i verden er krokodilleskind et statussymbol.

Udsigten til stor profit har truet listekrokodillen i Australien, og mellem 1945 og 1971 blev der alene i staten Northern Territory dræbt 113.000 eksemplarer. For at de ikke skulle blive helt udryddet, indførte man i begyndelsen af 1970’erne nogle begrænsninger, og i 1986 var bestanden oppe på det tidligere antal. Krokodillen er ikke længere truet i Australien, skønt en del mener at dens naturlige hjemsteder er truede.

I de senere år har oprettelsen af krokodillefarme, samt større oplysning, bidraget til at bevare krokodillerne. Nu flokkes turisterne om disse krokodillefarme, hvilket giver farmene økonomisk mulighed for at fortsætte. Det kontrollerede opdræt giver også mulighed for at skaffe kød og skind uden at det går ud over den vildtlevende bestand.

En kendt australsk krokodillefarmer har gjort den iagttagelse at folk kun beskytter noget de forstår, føler sig tiltalt af, giver plads for og bruger tid på. „Det levner ikke krokodillerne mange chancer, skønt de jo har lige så stor økologisk værdi som mange af de flotte ting man kunne lave af dem.“

Det er spændende at besøge en krokodillefarm, hvor man på nært hold — men i sikkerhed bag trådhegn — kan betragte de jordfarvede, læderklædte reptiler. De ansatte bevæger sig derinde med sand dødsforagt; de får dyrene til at optræde, og belønner dem med rå kyllinger og andet kød. En af hjælperne måtte dog sande at man aldrig skal regne sig for sikker. En krokodille snappede pludselig efter ham, greb hans venstre arm og rev den helt af!

Det er en mere uskyldig oplevelse at prøve at holde en unge på kun et år. Dens bugskind er utrolig blødt, men på ryggen er der nogle hårde benlister som danner en slags strømlinet skjold. Pas godt på når du holder babyen! Selv om den kun er et år gammel og har kæberne godt bundet sammen, har den mange kræfter i forhold til sin størrelse.

Noget der i særlig grad begejstrer tilskuerne, er at se de små bane sig vej ud af ægget. Ved hjælp af en tand der midlertidigt sidder yderst på den lille snude bryder ungen ud af ægget. Dette er sikkert det eneste tidspunkt hvor en krokodille ser „sød“ ud.

Nogle myter aflivet

Indførelsen af krokodillefarme, hvor besøgende kan betragte dyrenes adfærd på nært hold, har medvirket til at aflive nogle myter. I mange år mente man at en krokodille tålmodigt fulgte sit bytte i dagevis eller ugevis, før den endelig slog til som et lyn. Iagttagelser har nu vist at den blot forsvarer sit territorium særlig aggressivt i parringstiden (monsuntiden). Hvis et byttedyr kommer ind på området i denne periode, er krokodillen aggressiv; men hvis det sker på et andet tidspunkt af året, kan det være at den blot betragter dyret uinteresseret og på afstand.

Når man i dag finder krokodiller nær et udflugtsområde, tilkalder man professionelle krokodillejægere, som indfanger dem og tager dem med til andre steder. En del af teknikken består i at få en løkke om den nedhængende underkæbe, trække til, og hurtigt binde underkæben og overkæben sammen. Dermed kan krokodillen ikke bruge kæberne; for selv om underkæbens lukkemuskler er meget kraftige, er åbningsmusklerne ret svage. Hvis jægeren ikke er forsigtig, kan han dog blive slået omkuld af et slag med krokodillens kraftige hale.

Også andet end jagt og overfald

De kæber der kan være så dødbringende, anvendes dog også med blidhed. Hvis de små krokodiller er lidt længe om at komme ud af æggene, tager moderen forsigtigt og ruller æggene rundt, så de små bliver vakt til dåd.

Krokodillens tænder er til at gribe med snarere end til at skære med. Hvis et byttedyr ikke er for stort, bliver det slugt som det er. Ellers bliver det flået itu og spist stykke for stykke. Tarmindholdet hos døde krokodiller har vist at der også af og til bliver slugt sten. Hvad enten dette sker forsætligt eller ikke, er stenene med til at give ballast.

Turister bemærker ofte at krokodillerne har gabet vidt åbent når de ligger på en flodbred. De fleste formoder nok at der er tale om et tegn på aggressivitet. Men det åbne gab har en anden årsag. Når tungen er fri medvirker den til at justere kropstemperaturen. Som alle reptiler er krokodillen konstant i færd med at regulere sin temperatur.

Skønt krokodillen sorterer under krybdyrene, har den overraskende nok fire hjertekamre, ligesom et pattedyr. Men under dykning sker der en forandring, så dens hjerte fungerer som om det kun havde tre kamre.

Listekrokodillen adskiller sig fra alligatoren ved at dens snude er smallere og tænderne i underkæben er synlige når gabet er lukket. Ægte krokodiller findes i Afrika (hvor den kortsnudede krokodille lever), tværs over Indien og ned gennem Asien til Papua Ny Guinea, og de kan trives så langt mod syd som i Australien. De foretrækker mangrovebevoksede kyster og tropiske vådområder, for de bygger deres rede i nærheden af en vandkant. En naturlig ulempe ved dette er at små krokodiller let kan drukne inden de er udklækket. Dertil kommer faren fra andre dyr, deriblandt voksne krokodiller, barramundifisk og nathejrer. I betragtning af disse trusler forstår man hvorfor kun 50 procent af alle nyudklækkede krokodiller overlever deres første år.

Et særligt træk er at krokodiller lige fra „fødselen“ har deres egen madforsyning. De har en slags indbygget æggeblomme hvorfra de i deres første uger kan hente næring. Næsten lige så snart moderen forsigtigt tager dem ind i sin mund for at bære dem ned til vandkanten, begynder de at snappe efter alt omkring sig for at øve sig i at bruge kæberne.

Hvorfor er udtrykket ’flodens øjne’ så passende? Fordi krokodillerne, selv som nyudklækkede, har øjne der skinner rødt når de rammes af kunstigt lys om natten. Et lag af krystaller bag regnbuehinden forstærker natsynet og giver øjnene deres røde skær.

Ja, krokodillen er fascinerende at iagttage. Men gør det kun på afstand! Den er farlig at komme i nærheden af, og mange kan bekræfte at ethvert forsøg på at tæmme den er omsonst.

I Jobs Bog, hvor krokodillen kaldes Livjatan, beskrives den i disse meget passende vendinger: „Kan du trække Livjatan frem med en fiskekrog eller holde dens tunge nede med et reb? Kan du sætte et siv i dens næse eller gennembore dens kæber med en torn? Vil den bede dig om nåde igen og igen? Eller vil den tale søde ord til dig? Vil den slutte en pagt med dig, så du kan tage den som træl for stedse? Kan du lege med den som med en fugl, eller tøjre den for dine piger? Vil et fangerhold købslå om den? Vil de fordele den mellem handelsfolk? Kan du fylde dens hud med harpuner, eller dens hoved med fiskespyd? Læg din hånd på den. Du vil huske kampen. Du gør det ikke igen.“ — Job 41:1-8.

Ja, de nysgerrige og de uforsigtige gør klogt i at lytte til advarselen: Pas på flodens farlige øjne — den frygtindgydende krokodille!

[Illustration på side 25]

Krokodillens øjne skinner rødt gennem nattemørket når man lyser på vandet

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Koorana Crocodile Farm, Rockhampton, Queensland, Australien

[Illustrationer på side 26]

Til venstre: En krokodilleunge bryder pludselig ud af sit æg

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Koorana Crocodile Farm, Rockhampton, Qld., Australien

Indsat: En voksen krokodille tager solbad på en mudret flodbred (Mary River)

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Australian International Public Relations

[Kildeangivelse på side 24]

Med tilladelse af Australian International Public Relations