Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g99 22/5 s. 25-27
  • Deltakrokodillen — krybdyrenes konge

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Deltakrokodillen — krybdyrenes konge
  • Vågn op! – 1999
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Kæberne!
  • Mesterligt konstrueret
  • Majestætisk omfang
  • Et vendepunkt
  • ’Arten erklæres krig’
  • Flodens farlige øjne
    Vågn op! – 1996
  • Kan du lide krokodiller?
    Vågn op! – 2005
  • Tæt på krokodillen
    Vågn op! – 1995
  • Krokodillens kæbe
    Vågn op! – 2015
Se mere
Vågn op! – 1999
g99 22/5 s. 25-27

Deltakrokodillen — krybdyrenes konge

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I PALAU

RETTEN til herredømmet over øgruppen Palau (også kendt som Belau) i Stillehavet er flere gange blevet anfægtet. Spanien var den første kolonimagt der herskede over disse tropiske øer, som ligger cirka 900 kilometer øst for Filippinerne. Med tiden blev Spanien afløst af Tyskland, og Tyskland af Japan. Derefter blev øgruppen et formynderskabsområde under USA indtil 1994, hvor Republikken Palau blev en suveræn stat.

Under alle disse stridigheder var der dog et andet herredømme på øerne der aldrig blev rejst tvivl om. Det var deltakrokodillens — den ubestridte konge over krybdyrene i Palau. I dag er krokodillernes trone imidlertid noget vakkelvorn. Nogle forskere siger faktisk at „deltakrokodillen snart vil uddø i Palaus vildnis medmindre der træffes strenge forholdsregler til at beskytte arten“.

Hvorfor er krokodillerne i Palau i fare? Og hvordan er det gået til at de har fået benævnelsen krybdyrenes konge?

Kæberne!

Deltakrokodillen har det latinske navn Crocodylus porosus, som betyder „en krokodille fuld af fortykkelser i huden“.a Dette navn henviser til de skælagtige pukler på snudens overside. De danner to kamme der strækker sig fra øjenkrogene til næseborene. Snuden har en trekantet facon og udgør omtrent en syvendedel af hele kropslængden. På museet i Palau er der udstillet en krokodille hvis kæmpehoved har en bredde på 45 centimeter dér hvor det er bredest.

Når krokodillens underkæbe åbnes, blottes nogle knivskarpe tænder, som sidder solidt i et par kæber der kan smække i med dødbringende kraft. Det eneste svage punkt i kæberne er åbningsmusklerne. Én kilde siger at en enkelt elastik normalt er tilstrækkelig til at holde munden lukket på en 2 meter lang krokodille.

Mesterligt konstrueret

Krokodillens hoved er ikke kun enormt, men også mesterligt konstrueret til livet i vandet. Prøv at betragte det på nærmere hold (et udstoppet eksemplar vel at mærke!), og du vil se at ørerne, øjnene og næseborene udgør de højeste punkter på krokodillens hoved. De rager lige op over vandoverfladen når krokodillen flyder. Mærkeligt nok kan dyret — selv med lukket mund — ikke holde vandet ude eftersom det ikke har læber der dækker kæbeknoglen. Men vandet der passerer munden, kan ikke komme ned i halsen fordi en klap blokerer halshullet. Og eftersom krokodillen ånder gennem næsen sådan at luften kommer ind bag denne klap, kan dyret trække vejret med munden fuld af vand.

Hvordan har krokodillen det med at se under vandet? Det er ikke noget problem. Når den dykker ned, lukker den en gennemsigtig hinde, eller et ekstra øjenlåg, ned over øjet. Denne hinde beskytter øjet uden at nedsætte synet.

Majestætisk omfang

Deltakrokodillen er verdens største krybdyr. Når handyrene er godt 3 meter lange, er de kønsmodne, men de bliver ved med at vokse mange år frem. Mark Carwardine, der er forfatter til The Guinness Book of Animal Records, oplyser at et dyrereservat i Indien huser en deltakrokodille af hankøn som er 7 meter lang.

Deltakrokodillens levested er også af majestætisk omfang. Mark Carwardine siger at dens udbredelsesområde er større end nogen anden krokodillearts. Deltakrokodiller lever i alle tropiske områder i Asien og i Stillehavsområdet, der strækker sig fra Indien til Australien og øgruppen Palau.

Et vendepunkt

Mangrovesumpene på Palauøerne giver skygge, beskyttelse og rigeligt med føde til krokodillerne. Derfor er det ikke så underligt at disse krybdyr har udset sig Palau som deres yngleplads og faste tilholdssted. Faktisk skønnes antallet af krokodiller med tilholdssted på disse øer i 1960’erne at have ligget mellem 1500 og 5000.

Men december 1965 betød et vendepunkt for krokodillerne på Palau. Den måned gik en deltakrokodille til angreb på en lokal fisker og dræbte ham. Nogle uger senere blev dyret fanget og fremvist for offentligheden. Folk blev så rasende på dyret at det blev dræbt.

’Arten erklæres krig’

To krokodilleeksperter, Harry Messel og F. Wayne King, forklarer at myndighederne kort efter denne episode satte en „kampagne i gang for at udrydde alle krokodiller i Palau, lige meget hvor de viste sig. Man erklærede nærmest arten krig.“ Man udlovede dusører, stillede fælder op og tog jagtbåde i brug i et forsøg på at få fat på dyrene. Fra 1979 til 1981 skød jægerne mellem 500 og 1000 krokodiller. De flåede dem og solgte skindene.

Eftersom voksne krokodiller har et meget stort skind, blev de et særlig eftertragtet bytte. Men hver gang jægerne dræbte et voksent hundyr, forhindrede de også udklækningen af de cirka 1000 unger som hunnen kunne have fået. Som følge heraf svandt krokodillebestanden ind. I begyndelsen af 1990’erne opdagede Messel og King at der var „færre end 150 vildtlevende krokodiller tilbage i Palau“.

Selvfølgelig har mennesket god grund til at tage sig i agt for deltakrokodiller, for deres angreb kan være skæbnesvangre. Ikke desto mindre „er den skade de forvolder os, minimal sammenlignet med den død og ødelæggelse vi har spredt iblandt dem,“ siger forfatteren Mark Carwardine.

I 1997 oprettede man Ngardok Naturpark. Selv om reservatet ikke primært er blevet oprettet for at beskytte deltakrokodiller, er det alligevel til gavn for dem. Sumpene der omgiver søen Ngardok, tjener som skjul og ynglested for krokodillerne.

Deltakrokodillen er måske ikke lige det dyr man helst vil have på nært hold, men man må indrømme at dens titel, krybdyrenes konge, ikke er helt ved siden af.

[Fodnote]

a Porosus kommer af det græske ord porosis, der betyder „en fortykkelse af huden“, og den latinske endelse -osus, som betyder „fuld af“.

[Ramme/illustrationer på side 27]

Krokodille eller alligator?

Hvordan ser man forskel på en krokodille og en alligator? Den mest påfaldende forskel ses på deres tænder. Når krokodillen har kæberne lukket, er den store, fjerde tand i underkæben synlig. Hos alligatoren dækkes denne tand af overkæben.

[Illustrationer]

Krokodille

[Kildeangivelse]

F. W. King photo

Alligator

[Ramme på side 27]

Krokodilletårer

Når man siger at en person græder krokodilletårer, betyder det at vedkommende viser sorg eller medfølelse uden at mene det. Men hvorfor skildres krokodiller som hyklere? Ifølge The International Wildlife Encyclopedia er en mulig forklaring på denne talemåde at krokodiller holder deres øjne fugtige. Således „løber der fra deres øjenkroge tårer, eller snarere vand, som deres øjenlåg har holdt tilbage. Dette, sammen med det konstant lumske smil de har på grund af deres kæber, kan have givet dem det legendariske ry som hyklere.“

[Illustrationer på side 26]

Se engang dens tænder!

[Kildeangivelser]

Med tilladelse af Koorana Crocodile Farm, Rockhampton, Queensland, Australien ▲

© Adam Britton, http://crocodilian.com ▲

[Kildeangivelse på side 25]

Med tilladelse af Australian International Public Relations

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del