Styres dit liv af en tvangspræget adfærd?

„Jeg vågner klokken 6 hver morgen,“ siger Keith.a „Mit vækkeur er sat til at ringe klokken 6. Jeg ved at det står rigtigt, for jeg sætter det aldrig til at ringe på andre tidspunkter. Alligevel må jeg hele tiden checke efter. Hver aften ser jeg på uret mindst fem gange før jeg lægger mig til at sove. Jeg er også nødt til at sikre mig at jeg har slukket for ovnen og alle kogepladerne. Jeg kan godt se at de er slukkede, men for at være sikker må jeg gå tilbage og se efter, én, to eller tre gange. Derefter skal jeg flere gange kontrollere om køleskabsdøren er lukket og om alle dørene i huset er låst. Først er der de to låse på hoveddøren . . .“

KEITH lider af en obsessiv-kompulsiv neurose (der også kaldes tvangsneurose).b Den defineres som en udmattende tilstand der er præget af tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner).c Personen føler at disse tvangstanker og tvangshandlinger er fuldstændig uden for viljens magt. Det er som om de trænger sig ind på og fuldstændig overmander personen.

Vi kan alle af og til få uønskede tanker og tilbøjeligheder, men for tvangsneurotikeren kan de være så plagsomme og vedholdende at personen ikke kan føre et normalt liv. De kan være meget ubehagelige og undertiden føre til depressioner. „Den konstante psykiske kamp fik mig til at overveje selvmord,“ siger én. Lad os se nærmere på nogle af symptomerne på denne gådefulde sygdom.

At se er ikke nok

Hvis Bruce kører over en bule på vejen bliver han overvældet af dyb rædsel. ’Måske har jeg ramt en fodgænger,’ tænker han ved sig selv. Tvivlen vokser i ham, indtil han til sidst er nødt til at køre tilbage for at se efter. Og det gør han ikke kun én gang, men gentagne gange! Bruce finder selvfølgelig ikke en tilskadekommen fodgænger, men er alligevel ikke sikker. Så når han kommer hjem, tænder han for tv-avisen for at se om man eftersøger en flugtbilist. Han ringer endda til politiet for at „tilstå“ sin „forbrydelse“.

Mange der lider af en tvangsneurose plages ligesom Bruce af usikkerhed: ’Har jeg været skyld i at nogen er kommet til skade? Fik jeg slukket for komfuret før jeg tog hjemmefra? Har jeg nu husket at låse døren?’ Den slags tanker har de fleste indimellem, men neurotikeren vil kontrollere og stadig ikke være tilfreds. Dr. Judith Rapoport skriver: „Det er som om disse patienter mener at ’vished kun opnås ved hjælp af sanseindtryk’. Det er derfor de gentagne gange tager i dørhåndtaget eller måske tænder og slukker lyset igen og igen. Det giver personerne nogle øjeblikkelige oplysninger, men er ikke nok til at overbevise dem.“

Når rent ikke er rent nok

Den 14-årige Charles nærede overdreven frygt for at blive smittet med bakterier. Hans mor måtte rense alt hvad han rørte ved med sprit. Han var også bange for at gæster ville tage snavs med ind fra gaden.

Fran fik det dårligt når hun vaskede tøj. „Hvis tøjet kom til at røre ved det udvendige af vaskemaskinen idet jeg tog det ud, måtte det hele vaskes om igen,“ fortæller hun.

Ligesom Charles og Fran har mange med denne lidelse tvangsforestillinger der drejer sig om bakterier. Det kan resultere i at de tager bad eller vasker hænder i tide og utide, i nogle tilfælde så mange gange at de ligefrem får blærer — uden at de føler sig rene.

Plaget af sindet

Elaine lider af ufrivillige, respektløse tanker om Gud. „Det er slet ikke min mening at tænke sådan, ja, jeg ville hellere dø,“ siger hun. Alligevel vender tankerne tilbage. „Jeg kæmper hver dag for at beherske disse tanker og er nogle gange helt udmattet om aftenen.“

Steven aflægger løfter til Gud af skyldfølelse over de synder han begår. „Jeg er ked af at jeg har det sådan, for det er som om det sker mod min vilje. Bagefter tvinger min samvittighed mig til at holde det jeg har lovet. Én gang betød det at jeg måtte ødelægge noget der havde stor affektionsværdi.“

Elaines og Stevens neuroser foregår mest i deres sind. De der lider af tvangstanker befinder sig i en ond cirkel af skyld og frygt, selv om symptomerne ikke umiddelbart kan ses.

Disse er blot nogle få af de mange symptomer på tvangsneurose.d Hvad skyldes denne sygdom? Findes der en behandling?

At beherske det ukontrollable

Ifølge én læge er en tvangspræget adfærd et resultat af „en kortslutning i hjernen“. Hjernen registrerer ikke de informationer der modtages gennem sanserne, og „programmet spilles om og om igen“. Hvorfor? Ingen ved det med sikkerhed. Transmitterstoffet serotonin kan øve en påvirkning, men andre af hjernens funktioner er også under mistanke. Nogle siger at barndomsoplevelser, måske kombineret med genetisk disponering, kan udløse tvangsneuroser.

Uanset hvad årsagen er, står én ting fast: At fortælle patienten at han eller hun blot skal holde op med at vaske sig eller med at checke ting igen og igen, vil ikke løse problemet. Viljestyrke alene er nemlig ikke nok.

Mange er blevet hjulpet gennem medicinsk behandling. En anden mulighed består i at lade patienten blive udsat for den situation vedkommende frygter, for derefter at forhindre den sædvanlige reaktion. En person der udfører vaskeritualer kan for eksempel blive bedt om at holde på noget der er snavset, hvorefter vedkommende skal lade være med at vaske hænder. Der sker ikke nogen helbredelse fra den ene dag til den anden, men med udholdenhed har nogle fået det bedre.

Eksperter har undersøgt muligheden af at tvangsneuroser, i hvert fald i visse tilfælde, kan stamme fra oplevelser man har haft i sin barndom. Man har lagt mærke til at mange misbrugte børn under deres opvækst har følt sig værdiløse og urene, og nogle af disse børn har af den grund udviklet tvangsprægede vaskeritualer.

Hjælp til dem der lider af tvangstanker og tvangshandlinger

Hvis man lider af en tvangsneurose skal man ikke føle at man er til en side eller er ved at blive sindssyg. „De der lider af en form for tvangsneurose bevarer deres realitetssans på alle andre områder af tilværelsen,“ skriver ph.d. Lee Baer. Man kan blive hjulpet! Husk at tvangsneuroser skyldes ufuldkommenhed. De er ikke et tegn på moralsk svaghed eller en åndelig brist. De er heller ikke et udtryk for Guds mishag. „Jehova er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ — Salme 103:8, 14.

Men hvad nu hvis ens tvangstanker virker uærbødige eller blasfemiske? For dem der lider af en tvangsneurose kan frastødende tanker volde skyldfølelse, og dette kan skabe flere frastødende tanker. Elaine siger: „Jeg tænker hele tiden på at Jehova måske er vred på mig, og det gør mig meget irritabel og anspændt.“ Nogle kan endog føle at deres tanker svarer til en utilgivelig synd!

Men Jesu udtalelser om utilgivelig synd, hvilket vil sige synd mod Guds hellige ånd, tager ikke sigte på uoverlagte og tvangsprægede tanker. (Mattæus 12:31, 32) Jesus henvendte sig til farisæerne. Han vidste at deres anslag mod ham blev gjort med vilje. Deres forsætlige handlinger udsprang af et hjerte der var fyldt med had.

Dét at en kristen er bekymret for om han har forsyndet sig mod Gud, kan meget vel tyde på at han ikke har begået en utilgivelig synd. (Esajas 66:2) Det er desuden trøstende at vide at Skaberen har indsigt i denne lidelse. Han er nådig og „rede til at tilgive“. (Salme 86:5; 2 Peter 3:9) Selv når vort hjerte fordømmer os er „Gud . . . større end vort hjerte og kender alle ting“. (1 Johannes 3:20) Han kan bedømme i hvor høj grad tanker og tilbøjeligheder skyldes en lidelse som man ikke selv helt har herredømme over. Den som indser dette vil ikke længere plage sig selv med unødig skyldfølelse.

Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova har givet løfte om en ny verden, hvor vi vil blive befriet for alle fysiske, mentale og følelsesmæssige lidelser! (Åbenbaringen 21:1-4) Men indtil da er der nogle praktiske skridt som de der har en tvangspræget adfærd kan tage for at forbedre deres situation.

[Fodnoter]

[Ramme på side 22]

Hvordan andre kan hjælpe

DER er meget du som ven kan gøre for at hjælpe en der lider af en tvangsneurose.

• Begynd med at analysere din egen indstilling. Hvis du tror at den syge har en svag karakter, er doven eller stædig, vil vedkommende uvægerlig fornemme dette og ikke være motiveret for at gøre fremskridt.

• Tal sammen. Find ud af hvad det er han kæmper med. At have en fortrolig ven som er åben og ærlig, er ofte det første skridt mod helbredelse. — Ordsprogene 17:17.

• Drag ikke sammenligninger. Tvangsneuroser fremkalder stærke tilbøjeligheder som er helt anderledes end dem raske personer får. Fortæl ikke vedkommende hvordan du bearbejder dine indskydelser. — Jævnfør Ordsprogene 18:13.

• Hjælp personen til at sætte sig nogle realistiske mål og til at nå dem. Udvælg et af symptomerne og opstil lidt efter lidt højere mål som kan hjælpe vedkommende til at overvinde det. Begynd med et mål som ikke er så vanskeligt at nå. Det kunne være at personen giver sig selv en tidsfrist for hvor længe han eller hun må tage bad.

• Ros når der gøres fremskridt. Anerkendelse vil opmuntre til yderligere fremskridt. Ethvert skridt i den rigtige retning har betydning, uanset hvor betydningsløst det måtte forekomme. — Ordsprogene 12:25.

At leve sammen med en der har en tvangspræget adfærd kan være følelsesmæssigt opslidende for resten af familien. Gode venner bør derfor være forstående og træde hjælpende til når som helst der er mulighed for det. — Ordsprogene 18:24b.

[Illustrationer på side 21]

Overdreven trang til at kontrollere og til at vaske sig er symptomer på tvangsneurose