Etiopien — et besøg værd

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ETIOPIEN

I ÅREVIS var Etiopien kendt som det skjulte rige. Århundreders isolation er nu slut, men det er de færreste i dag der kender til landets spændende historie, dets forskelligartede folkeslag og kulturer og dets usædvanlige geografi. Etiopien har over 50 millioner indbyggere — næsten ti gange så mange som Danmark — og landet er cirka 28 gange større end Danmark. Så det er bestemt ikke et land man nemt overser.

Det var sandsynligvis de gamle grækere der dannede ordet „Etiopien“, som betyder „brændte ansigters land“. Dets tidlige historie er omgivet af mystik og legender. Traditionen hævder at Etiopien var en del af fortidens Saba der nævnes i Bibelen, og at det var dets velstående dronning som aflagde kong Salomon et besøg. Adskillige af Etiopiens tidligere herskere har derfor hævdet at de nedstammede fra en mand ved navn Menelik, der skulle være resultatet af en kærlighedsaffære mellem Salomon og dronningen af Saba.

Imidlertid lå Saba efter al sandsynlighed i det sydvestlige Arabien.a Etiopien omtales både i De Hebraiske Skrifter og i De Kristne Græske Skrifter i Bibelen. I Apostelgerninger, kapitel 8, nævnes der for eksempel en ætiopisk eunuk, eller hofembedsmand, som gik over til kristendommen. På Bibelens tid omfattede Etiopien hovedsagelig det nuværende Sudan.

Omkring det 3. århundrede blev Aksum-riget grundlagt i Etiopien. Riget havde sin storhedstid under kong ’Ēzānā i det 4. århundrede. Kong ’Ēzānā konverterede til „kristendommen“ og gjorde den til statsreligion. Etiopien havde i en periode forbindelser til den vestlige verden, men disse blev afbrudt i det 7. århundrede. The Encyclopedia Americana forklarer: „I næsten 1000 år var Etiopien isoleret fra resten af den kristne verden i et forsøg på at forsvare sig mod de fremtrængende muslimer fra nord og øst, såvel som mod hedenske fjender fra syd.“ Det var især muslimernes erobring af Ægypten og Nubien der isolerede Etiopien fra resten af den kristne verden.

I modsætning til andre afrikanske lande har Etiopien aldrig været europæisk koloniseret gennem længere tid, bortset fra en kort periode ved begyndelsen af dette århundrede, og fra 1935 til 1941 hvor Italien havde besat landet. Ved et militærkup i 1974 oplevede dette gamle rige en voldelig afslutning. Siden 1991 har en ny regering indført reformer der har gjort landet til et mere åbent samfund. Det har bevirket at vi nu kan løfte sløret og kigge nærmere på dette tidligere isolerede land.

Indbyggerne og deres kultur

Man kan ikke skære alle etiopiere over én kam, da de er meget forskelligartede. Der er Afar-nomaderne som i stegende hede vandrer om i Danakilørkenen. Mod vest lever de mørkhudede niloter. Den sydlige del er især beboet af Oromo-folket. Amhara-folket holder til i det centrale højland, hvor de opdyrker de vindomsuste bjergtoppe. Det er derfor ikke overraskende at der tales omkring 300 sprog i Etiopien. De respektive etniske grupper har deres egen stil hvad angår frisure, klædedragt og arkitektur. Den arkitektoniske udformning af husene varierer meget. I syd ser man runde tukul’er af bambusrør, i det centrale Etiopien hytter af soltørrede lersten, og i den nordlige del etageejendomme af sten.

Der benyttes mange forskellige personnavne, der ikke blot tjener som identifikation. De fremmedartede navne har en betydning som de fleste lokale beboere kender. Piger kan blive kaldt Fikre (Min elskede), Desta (Glæde), Senait (Godhed), Emnet (Tro), Ababa (Blomst), eller Trunesh (Du er god). Drenge kan hedde Berhanu (Lys), Wolde Mariam (Marias søn), Gebre Yesus (Jesu tjener), Haile Selassie (Treenighedens kraft), eller Tekle Haimanot (Troens plante).

Mange af disse navne er et tydeligt vidnesbyrd om den etiopisk-ortodokse kirkes indflydelse. Religionen har faktisk påvirket hele den etiopiske kultur. Kalenderen, hvor der er indføjet en 13. måned, er fyldt med religiøse helligdage. De vigtigste højtider er Meskel, „Korsets fest“, og Timkat, hvor man i farverige optog fejrer Kristi dåb. Og som du måske har gættet, er størstedelen af Etiopiens traditionelle kunst af religiøs art.

Geografiske træk

Hvis man vil besøge Etiopien må man endelig bruge tid på at betragte landets pragtfulde natur. For eksempel den kendte gravsænkning, Rift Valley, der deler landet i to halvdele ned mod Kenya. Langs dens sider er der mange varme kilder og grotter. I området langs gravsænkningen findes syv smukke søer. Højlandet hæver sig mere end 2000 meter op langs begge sider og ender mod nord i Semienbjergene. Disse bjerge kaldes „Afrikas tag“, da det højeste punkt er 4600 meter over havets overflade. Områdets majestætiske søjlelignende bjerge og imponerende kløfter er et fantastisk syn. Ikke langt derfra ligger Tanasøen, der er kildesø for Den Blå Nil. I vestlig retning skærer Den Blå Nil sig gennem en snoet kløft mod Sudan. I nærheden af Tanasøen kan man, takket være Den Blå Nil, nyde det smukke Tisissat-vandfald, der strømmer ned over klipperne som en mindre udgave af de kendte Victoriafald. I nordøstlig retning pryder mangefarvede saltsøer Danakilørkenen, hvor Afrikas lavest beliggende punkt befinder sig — langt under havets overflade.

Etiopien producerer et forbavsende stort udvalg af afgrøder — hvede, byg, bananer, majs, bomuld, druer, appelsiner og et væld af krydderier. Etiopien hævder også at være kaffeplantens hjemland, og i dag er landet storproducent af kaffebønner. Den usædvanlige kornsort teff dyrkes også her. Den ligner græs, og dens bittesmå frø er hovedingrediensen i Etiopiens vigtigste spise og nationalret — injera. Retten tilberedes i en speciel ovn og bliver ofte serveret i en kæmpestor rund kurv, den dekorative mesob. I mange etiopiske hjem står mesob’en på gulvet, hvor den både gør nytte og er en uundværlig del af indretningen.

Dyrelivet

Hvad har Etiopien at byde på i forbindelse med dyrelivet? En hel del. Faktisk er der flere afsidesliggende dyreparker i Etiopien hvor der lever mange forskellige antilopearter og løver. Over 830 fuglearter menes at holde til i dette land, og nogle af dem findes kun i Etiopien.

Blandt de mere sjældne dyr kan nævnes den prægtige abessinske stenbuk, som kun lever i de højtliggende Semienbjerge. Der er et par hundrede eksemplarer tilbage, og deres levested er de mest utilgængelige klippeskrænter. Stenbukken kan hoppe over tilsyneladende bundløse afgrunde og lande sikkert igen. Så er der den smukke gelada. Det er en bavianlignende abe med langt hår og iøjnefaldende lyserøde brystpletter. Men man behøver ikke at rejse langt omkring i Etiopien for at opleve landets dyreliv, eftersom man på vejene ofte kan se kameler, muldyr, kvæg og æsler.

Landet har imidlertid mange problemer at kæmpe med. Hovedstaden, Addis Abeba, er en moderne by med over en million indbyggere. Men den lider under boligmangel og arbejdsløshed. Tørke og borgerkrig har gjort mange hjemløse og berøvet mange deres førlighed, og der er et stort antal enker og forældreløse. Jehovas vidner gør en ihærdig indsats i dette land for at hjælpe etiopierne til at indse at Guds rige ved Jesus Kristus er den eneste løsning på alle disse problemer. — Mattæus 6:9, 10.

Men Etiopien er afgjort et land der er et besøg værd. Vi håber at den lille artikel her har vakt din interesse, så du måske selv vil besøge dette fascinerende land en dag.

[Fodnote]

[Illustration på side 18]

Etiopiens nationalret, „injera“, serveres i en „mesob“