Hjælp fra hele verden

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Sydafrika

„EN AF verdens største katastrofer.“ „Den største katastrofe der har ramt kloden siden den anden verdenskrig hærgede Europa.“ Sådan har forskellige skribenter omtalt de senere års hungersnød i Afrika.

„I løbet af ét år er ikke mindre end 1 million etiopiske bønder og 500.000 sudanske børn omkommet,“ hedder det i bladet Newsweek. Fra Moçambique forlyder det at 100.000 er omkommet af sult, og i Tchad døde der i en periode tusind om måneden.

Der kom ganske vist hjælp fra hele verden, men for utallige afrikanere var det for sent. I nogle tilfælde skyldtes denne forsinkelse at embedsmænd tilslørede hungersnødens virkelige omfang. I Sudan var denne tilsidesættelse af den sultende befolknings behov i 1985 medvirkende til regeringens fald.

I marts 1984 rettede Etiopien anmodning til verden om en nødhjælpsforsyning på 450.000 tons korn. Dette var bestemt ikke for meget, da der i virkeligheden var behov for dobbelt så stort et kvantum. Men FN og dets medlemslande ofrede kun anmodningen ringe opmærksomhed. Selv om mængden af korn i verdens overskudslagre på det tidspunkt nærmede sig 190.000.000 tons, sendte man ikke engang 100.000 tons til det nødstedte land! Situationen skærpedes kun yderligere ved at de lovede nødforsyninger var flere måneder undervejs. I mellemtiden sultede folk ihjel. I en enkelt nødhjælpslejr døde der hundrede om dagen.

Men i oktober 1984 hændte der noget. Et engelsk fjernsynshold blev forsinket i Etiopien da de skulle skifte fly. De brugte tiden til at besøge nødhjælpslejrene, hvor de filmede mennesker der sultede til døde. „Jeg græd mens jeg redigerede denne film,“ har fotografen Mohammed Amin fortalt, „jeg brød sammen og græd.“

En voldsom reaktion

Filmen blev vist i fjernsynet, først af BBC, dernæst af 425 TV-stationer verden over. Den virkede stærkt. Den oprørte offentlighed krævede regeringsindgreb. Popmusikere omdannede deres indbringende virksomhed med henblik på at skaffe penge til hjælpearbejdet. Foreløbig har de indsamlet mere end hundrede millioner dollars! Denne offentlige opmærksomhed har resulteret i et af de største nødhjælpsprogrammer verden nogen sinde har oplevet.

Skibsladninger af overskudskorn begyndte at strømme til Afrika. De europæiske regeringer samarbejdede om en luftbro for at transportere fødevarer til det indre Sudan. Endnu mere bemærkelsesværdig var den fælles indsats for at bringe forsyninger til Etiopiens højland. I bogen Ethiopia: The Challenge of Hunger beskriver Graham Hancock aktiviteten i Addis Abebas Bole-lufthavn på denne måde: „Fly fra Sovjetunionen, Amerika, Østtyskland, England og en lang række andre lande stod på rad og række mens de blev lastet med nødforsyninger af fødevarer . . . Det var som om alle de ophøjede principper De forenede Nationer står for, pludselig blev bragt i anvendelse. Jeg kunne næsten høre sværdene blive smedet til plovjern.“

Selv om verden var længe om at reagere på Afrikas behov, forlyder det at man ikke desto mindre har reddet over tre millioner menneskeliv! Men der er stadig fødevaremangel i Afrika. Ifølge nyligt udsendte rapporter er millioner i Etiopien, Sudan og Moçambique stadig på sultedødens rand. Men hvorfor er Afrika ikke i stand til at brødføde sig selv? Og, endnu vigtigere, hvad er løsningen?

[Kildeangivelse på side 3]

Foto: FAO