Kreditkort og lønchecks — ægte eller falske?

HVOR er de bekvemme! Så små og så nemme at have med sig, enten i en pung eller en dametaske. Uden at have en øre på lommen kan man købe næsten alt. Både luftfartsselskaber, skibsrederier og ferie- og hotelbranchen verden over reklamerer for og tilskynder til brug af kreditkort. Ét slogan lyder: „Gå ikke ud uden dit kort.“ Nogle forretninger tager hellere imod kreditkort end rede penge. Kort kan, i modsætning til penge, erstattes hvis de tabes eller stjæles. Det er dine personlige penge, der bærer dit navn og et bestemt kontonummer.

Vi kender dem som plasticpenge, kredit- eller kontokort. I 1985 kom nogle banker frem med deres egne avancerede, lasertegnede hologrammer der virker tredimensionelle, samt med andre sikkerhedssystemer — fra særlige koder i magnetstriben på bagsiden til et usynligt mærke der bliver synligt i ultraviolet lys. Alt dette er modtræk mod forfalskninger. Det anslås at der på verdensplan bruges mere end 600 millioner kreditkort.

Det anslås at der i begyndelsen af 1990’erne på verdensplan blev svindlet med kreditkort for mindst én milliard dollars. Svindelen antager forskellige former, men forfalskning siges at være den form der breder sig mest, idet den tegner sig for mindst 10 procent af det totale tab.

For eksempel tabte bankerne for et af de største kreditkortselskaber 133,8 millioner dollars i 1993 på grund af forfalskninger; det er 75 procent mere end det foregående år. Et andet førende internationalt kreditkortselskab rapporterer også om rystende tab på grund af forfalskninger. „Det gør forfalskning til et stort problem, ikke blot for banker, kreditkortselskaber og firmaer som lader kunder betale med dem, men også for forbrugere i hele verden,“ siger en avis i New Zealand. Den ærlige kortbruger er ikke skyld i tabene, men udgifterne kommer utvivlsomt til at hvile på ham.

Hvad med de indbyggede sikkerhedssystemer der skulle hindre forfalskninger, som for eksempel de lasertegnede hologrammer og magnetstriberne med de særlige koder? Kun et år efter at disse blev taget i brug begyndte de første forfalskninger at dukke op. Snart efter var alle sikkerhedsdetaljer enten kopieret eller på anden måde omgået. „Vi er nødt til hele tiden at finde på noget nyt,“ siger en bankfunktionær i Hongkong. „Svindlerne forsøger altid at være et skridt foran.“

Interessant nok anslår eksperter at halvdelen af alle tab ved forfalskning af kort i begyndelsen af 1990’erne fandt sted i Asien, og næsten halvdelen af disse kunne spores til Hongkong. En ekspert har sagt: „Hongkong er for falske kreditkort hvad Paris er for haute couturen.“ Andre har beskyldt Hongkong for at være verdenscentret for kreditkortforfalskning — „et samlingspunkt for kreditkortforfalskningernes ’plastictrekant’, der også inkluderer Thailand, Malaysia og nu det sydlige Kina“. „Politiet i Hongkong siger at lokale syndikater med forbindelse til kinesiske organiserede forbrydertriader graverer, præger og koder falske kort, idet de bruger talkombinationer som de får opgivet af korrupte mellemhandlere. Derefter sender de ganske enkelt de falske kort til udlandet,“ rapporterer en avis i New Zealand.

„En maskine til prægning af kreditkort er blevet købt [i Canada] af asiatiske bandemedlemmer og bliver nu brugt til fremstilling af falske kreditkort. Maskinen printer 250 kort i timen, og politiet mener den har været brugt i bedrageri til flere millioner dollars,“ rapporterer den canadiske avis Globe & Mail. I de senere år er Hongkong-kinesere blevet arresteret for at have benyttet falske kreditkort i mindst 22 lande fra Europa til Australien, deriblandt Guam, Malaysia og Schweiz. Japanske kreditkort er især efterspurgte, da deres hævegrænse er højest.

Bølgen af fup og forfalskninger i forbindelse med kreditkort betyder at „de selskaber der udsteder kortene er tvunget til at fordele udgifterne ved det stigende bedrag,“ siger en canadisk bankfunktionær. Og sådan går det. Et kreditkort kan være bekvemt og gavnligt når man ikke har tilstrækkeligt med rede penge på sig. Men man må huske at alt hvad en svindler behøver for at misbruge ens kort, er kontonummeret og udløbsdatoen. „Det er plasticpenge, men folk har endnu ikke lært at behandle dem med samme omhu som var det rede penge,“ påpeger en regional sikkerhedschef for American Express International.

„Systemet er fyldt med svagheder,“ udtaler en politiinspektør. „Skurkene har fundet hver og en af dem — og udnyttet dem til det skamløse,“ siger han om svindlerne.

Checkforfalskning

I en tid hvor man med de rigtige kontormaskiner kan lave en nærmest fejlfri kopi af enhver pengeseddel, måtte det næste skridt snart komme. Bedragerne kunne nu forfalske et væld af dokumenter: pas, fødselsattester, immigrationspapirer, aktier, ordresedler, recepter og mange andre. Det største udbytte kunne dog hentes ved forfalskning af checks.

Teknikken er meget simpel. Når en svindler får fingre i en løncheck fra et stort firma med millioner af dollars i banken, kan han begynde sit bedrageri. Med en printer, en optisk skanner og andet elektronisk udstyr til sin rådighed, kan han ændre checken efter forgodtbefindende — han kan ændre datoen, indsætte sit eget navn i modtagerens sted, og sætte ekstra nuller på beløbet. Derefter printer han den ændrede check ud på sin egen laserprinter, med papir der har samme farve som checken og som kan købes i den nærmeste boghandel. Han kan lave i dusinvis af disse checks samtidig og indløse dem i en hvilken som helst af bankens filialer i en hvilken som helst by.

Checkforfalskning med disse enkle midler er så udbredt at bankfunktionærer og politifolk samstemmende siger at det måske drejer sig om bedrageri for én milliard dollars. Om en sag af særlig frækhed rapporterede The New York Times at en omrejsende bande fra Los Angeles indløste i tusindvis af falske lønchecks for et beløb af over 2 millioner dollars. Industrianalytikere anslår nu at de totale omkostninger ved checkforfalskning årligt beløber sig til 10 milliarder dollars i De Forenede Stater alene. „Det største kriminelle problem for pengeinstitutter,“ siger en embedsmand fra FBI, „er forfalskninger af omsættelige papirer, såsom checks og udbetalingskort.“

[Tekstcitat på side 7]

Det største udbytte høstes gennem forfalskning af lønchecks