Falskneri — et globalt problem

I Frankrig kunne man indtil slutningen af det 18. århundrede risikere at blive kogt levende for at have begået denne forbrydelse. I England medførte det dødsstraf fra 1697 til 1832, og det blev takseret som forræderi. Mere end 300 englændere blev hængt på grund af det, mens et ukendt antal blev idømt tvangsarbejde og forvist til straffekolonien i Australien for samme lovovertrædelse.

I MERE end 130 år har de amerikanske domstole idømt dem der var skyldige i denne forbrydelse op til 15 års fængsel. Og desuden er der faldet bøder på i tusindvis af dollars. I Rusland og Kina er der dødsstraf for det den dag i dag.

Trods de hårde straffe fortsætter folk med at begå denne kriminelle handling. Selv ikke frygt for døden har kunnet dæmme op for at folk med de fornødne tekniske færdigheder har gjort brug af disse ’bliv-rig-i-en-fart-metoder’. Myndighederne er i vildrede. „Det bliver svært at finde et afskrækkende middel,“ siger de, „ligesom det har været i århundreder.“

Falskneri er en af de ældste kriminelle handlinger i historien. Her sidst i det 20. århundrede er det blevet et eskalerende globalt problem. Robert H. Jackson, der er dommer ved USA’s Højesteret, har sagt: „Falskneri er en forbrydelse der aldrig bliver begået ved en fejltagelse, og heller ikke i uvidenhed eller affekt eller fordi man er drevet af dyb fattigdom. Det er en kriminel handling der udføres med snilde og dygtighed af en der har de nødvendige færdigheder og som er villig til at bruge en anselig sum penge på at anskaffe sig udstyret til det.“

Den amerikanske dollar bliver for eksempel illegalt reproduceret rundt om i verden, og i større antal end nogen sinde. En talsmand for USA’s Finansministerium har sagt: „Dollaren er ikke blot den mest efterspurgte valuta i verden. Det er også den nemmest efterlignelige.“ Det der har gjort de amerikanske myndigheder rådvilde er at de fleste falske sedler bliver produceret uden for USA.

Til belysning: I 1992 blev 30 millioner falske dollars beslaglagt i udlandet, rapporterede Time i 1994. „Sidste år kom det samlede beløb op på 120 millioner dollars, og det forventes at denne rekord bliver slået i 1994. Mange flere millioner er i omløb og bliver slet ikke opsporet,“ skrev bladet videre. Disse tal udgør kun en del af historien. Eksperter der tager sig af sager om falskneri siger at mængden af falske dollars i omløb kan beløbe sig til hele ti milliarder dollars.

Eftersom så mange lande efterspørger den amerikanske valuta, og måske endda sætter den over deres egen, og siden den er så nem at efterligne, tjener mange lande og lyssky elementer penge på dollaren. I Sydamerika har colombianske narkokarteller gennem mange år forfalsket amerikanske dollars for at øge deres illegale indtjening. Nu er også lande i Mellemøsten blandt dem der spiller en fremtrædende rolle i den udbredte forfalskning, siger U.S.News & World Report. Et af disse lande siges at være „i besiddelse af avanceret udstyr som minder om det der bruges af Det Amerikanske Finansministeriums seddeltrykkeri“. Dette land „kan derfor producere falske 100-dollarsedler der praktisk talt ikke er til at afsløre; de er kendt som ’superdollars’.“

Folk i Rusland samt i Kina og andre asiatiske lande er også begyndt på falskmøntneri, for det meste med amerikansk valuta. Det anslås at 50 procent af de amerikanske dollars der er i omløb i Moskva er falske.

Da der efter Gulfkrigen i 1991 begyndte at komme millioner af dollars i omløb, „blev internationale bankfolk rystede over at opdage, at mere end 40 procent af 100-dollarsedlerne var falske,“ skriver Det Bedste.

Falske penge er ikke kun et problem for Amerika, hvilket mange lande på kloden kan tale med om. Frankrig har også problemer med sin valuta, ligesom mange andre europæiske lande har.

Falskneriet lettes

Indtil for nogle få år siden tog det lyssky håndværkere, blandt andet billedkunstnere, dygtige gravører, kemigrafer og trykkere, mange timers omhyggelig arbejdsindsats at kopiere et andet lands valuta — og resultatet var i bedste fald en dårlig faksimile af forbilledet. Men i dag, med højteknologiske farvekopimaskiner, laserprintere der kan trykke på begge sider af papiret, og med skannere på kontoret og i hjemmet, er det teknisk muligt for så at sige enhver at kopiere den seddeltype han ønsker.

Vi er gået ind i ’skrivebordsfalskneriets’ tidsalder. Det der tidligere krævede professionelle gravørers og trykkeres ekspertise kan nu udføres af kontoransatte eller af folk der har en computer i hjemmet. Med computerprogrammer og udstyr der koster under 5000 dollars kan man nu lave falske penge som selv eksperter kan have svært ved at skelne fra de ægte. Det betyder at en der er i bekneb for penge kan spare turen ned til banken og i stedet trykke sine egne penge, endda i den valuta han kunne tænke sig. Sådanne effektive remedier er allerede virkningsfulde våben i hænderne på vor tids falskmøntnere. „Disse driftige kriminelle vinder gentagne sejre over ordensmagten og kan en dag udgøre en trussel mod verdens store valutaer,“ skriver U.S.News & World Report.

I 1992 blev der i Frankrig beslaglagt 30 millioner franc (cirka 33 millioner kroner) i falske penge, og 18 procent af dem var fremstillet på kontormaskiner. En embedsmand fra Den Franske Nationalbank ser ikke blot dette som en trussel mod det økonomiske system, men også mod offentlighedens tillid. „Når folk finder ud af at man kan efterligne en ægte pengeseddel med udstyr der er tilgængeligt for størstedelen af befolkningen, kan det betyde at de mister tilliden,“ klager han.

Som et led i bestræbelserne for at standse strømmen af falske penge i Amerika og andre lande, er man ved at udvikle nyt design til pengesedlerne, og i nogle lande er de nye sedler allerede i omløb. På den amerikanske dollar, for eksempel, vil billedet af Benjamin Franklin på 100-dollarsedlen blive en halv gang større og rykket godt 1,9 centimeter til venstre. „Desuden gennemføres der 14 andre ændringer i gravering og skjulte sikkerhedstræk,“ oplyser Det Bedste. Man overvejer også et væld af andre ændringer, som for eksempel at vandmærket og farverne tager sig anderledes ud når de betragtes under forskellige vinkler.

I Frankrig har man gennem nogen tid søgt at foretage nogle modtræk i kampen mod forfalskningerne, blandt andet ved at ændre udformningen af pengesedlerne. En talsmand for Den Franske Nationalbank indrømmer imidlertid at „der stadig ikke findes en fuldstændig sikker metode til gardering mod potentielle falskmøntnere“. „Men,“ tilføjer han, „vi kan nu kombinere så mange forhindringer på selve pengesedlen at det bliver [vanskeligt] og meget dyrt at lave efterligninger.“ Han beskriver disse forhindringer som „den primære forsvarskæde mod falskmøntneri“.

I Tyskland og Storbritannien har man truffet sikkerhedsforanstaltninger ved at indsætte sikkerhedstråde i papiret, hvilket gør det svært at lave en efterligning. En canadisk 20-dollarseddel har et lille skinnende kvadrat, kaldet en optisk sikkerhedsanordning, som ikke kan gengives på en kopimaskine. Australien begyndte i 1988 at trykke pengesedler i plast, som kan sikres på måder der ikke er mulige med papir. Finland og Østrig bruger diffraktionsfolie på deres pengesedler. De glitrer og skifter farve ligesom et hologram. Myndighederne frygter imidlertid at bedragerne ikke er langt bagefter med at foretage de nødvendige justeringer så de kan fortsætte deres kriminelle handlinger; det frygtes at man vil komme til kort uanset hvilke skridt man tager, sådan som det også er gået hidtil. En embedsmand fra USA’s Finansministerium har sagt: „Det er som den gamle talemåde siger: ’Hvis man bygger en 3 meter høj mur, laver forbryderne bare en stige på 4 meter.’“

Forfalskninger drejer sig imidlertid ikke kun om penge, som det vil fremgå af de næste artikler.

[Tekstcitat på side 4]

Med computerprogrammer og udstyr der koster under 5000 dollars kan man nu lave falske penge som selv eksperter kan have svært ved at skelne fra de ægte