Vi betragter verden
Ægteskaber slår revner
Mange gifte kvinder i Kobe-området i Japan er utilfredse med deres mænds opførsel under og efter det jordskælv som i begyndelsen af 1995 anrettede store ødelæggelser. Avisen Asahi Evening News citerer en kvinde for at sige: „Der er opstået revner ikke blot i vort hus men også i vort ægteskab, for det er gået op for mig at jeg ikke kan stole på min mand.“ Ægtemændene kritiseres for at være ufølsomme, for ikke at give den fornødne trøst, men allermest for at de under jordskælvet blot koncentrerede sig om at redde sig selv. En af hustruerne „var chokeret over at hendes mand spiste alle de risboller de fik som nødhjælp, uden at give hende nogen,“ oplyser kvindecenteret i Hyogo-præfekturet. En anden kvinde siger: „Jeg mistede fuldstændig tilliden til min mand da jeg opdagede at han kun ledte efter vore børn, og ikke efter mig.“ Centeret tilføjer dog at omkring det samme antal siger at jordskælvet har styrket deres forhold.
Truede dyr vender tilbage
Et „italiensk mirakel“ — sådan beskriver Milanoavisen Corriere della Sera den måde hvorpå flere næsten uddøde dyrearter er dukket op igen. Først og fremmest på grund af fredede områder i Alperne og i Appenninerne er dyr som hjorte, gemser, dådyr og rådyr blevet hyppigere i Italien. Der er sket en kraftig vækst i antallet af den appenninske ulv, og bestanden breder sig nu fra Italien til Søalperne i Frankrig. Flere dyrearter er dog stadig truede, for eksempel odderen og munkesælen, men eksperter er overbeviste om at seriøse fredningsprogrammer „ikke kan undgå at føre til langsigtede, reelle og positive resultater,“ skriver avisen.
Den perfekte vinterpels
Forskere som fra flyvemaskiner forsøger at få øje på isbjørne, har det ikke nemt — og det er ikke kun fordi bjørnene er hvide og opholder sig i snelandskaber. Ifølge tidsskriftet Popular Science havde nogle forskere fundet frem til en tilsyneladende smart løsning: de anvendte følsom, infrarød film, som de mente let ville påvise den kropsvarme der udgik fra disse store dyr. Men da filmen blev fremkaldt var den blank! Det lader til at isbjørnens pels er så effektiv en isolator at dyret kun afgiver meget lidt varme. Tidsskriftet nævner også at pelsen åbenbart er god til at lede solens ultraviolette stråler ind til hvad man kunne kalde bjørnens „solceller“, som på en eller anden måde formår at omdanne lys til varme.
Fans der besvimer
Hvorfor er der så mange fans der besvimer når de overværer rockkoncerter? En neurolog ved universitetshospitalet i Berlin har for nylig undersøgt dette fænomen. Under en rockkoncert i Berlin hvor publikum hovedsagelig bestod af unge kvinder, besvimede cirka 400 fans. Ifølge tidsskriftet Discover fandt neurologen at 90 procent af de besvimede havde stået i de forreste rækker. For at få disse gode pladser havde pigerne ventet i timevis i lange køer, havde ikke fået noget at spise længe, og havde ikke sovet natten før koncerten. Andre faktorer — deres eget skrigeri og publikums skubben og masen — havde øget trykket for brystet og resulteret i faldende blodtryk. Dette forårsagede en utilstrækkelig tilstrømning af blod til hjernen og besvimelse. Neurologen anbefaler rockfans at spise og sove før en koncert, at blive siddende på deres pladser, forholde sig rolige og holde sig fra menneskemængden under koncerten. Men han indrømmer at nok de færreste teenagere vil rette sig efter sådanne råd.
Gratis babysittere?
Fortravlede forældre har fundet en ny måde at få deres børn passet på, så de kan få fred til at gå på indkøb. De efterlader ganske enkelt deres børn i en legetøjsbutik eller i en multimedia computerforretning. Børnene, som ofte er fascinerede af højteknologiske maskiner, spiller på demonstrationsmodellerne indtil forældrene vender tilbage. Mange ekspedienter er forståeligt nok mindre begejstrede for denne udvikling, oplyser tidsskriftet Newsweek. De klager over at børnene afholder mulige købere fra at prøve de udstillede varer eller, værre endnu, ødelægger maskinerne. Andre fortæller om forældre der kommer tilbage og klager over at ingen har holdt øje med deres børn eller hjulpet dem hen til toilettet. Nogle forretninger er derfor begyndt at tage deres forholdsregler — enten ved at gøre de udstillede computere mindre tilgængelige eller ved at tilkalde sikkerhedsvagter hvis de finder børn uden opsyn.
Klitter i fare
„Israel er ved at løbe tør for sand,“ skrev tidsskriftet New Scientist for nylig. Hvad skyldes denne knaphed? Sand er en hovedbestanddel af beton, som landets blomstrende byggeindustri har haft et umætteligt behov for. I over 30 år har bygherrer, uden nævneværdig indblanding fra myndighedernes side, kørt mange vognladninger sand væk fra Israels langstrakte sandbanke langs kysten, som engang strakte sig fra Jaffa til Gaza. Årligt stjæles der desuden en million tons sand, som sælges på det sorte marked. Økologer er bekymrede over at sandklitternes svindende og skrøbelige økosystem er ved at blive ødelagt, hvilket går ud over de få plante- og dyrearter som lever dér. Bygherrerne er derimod begyndt at spekulere på hvor de kan få sand fra når Israels forsyninger engang slipper op.
Japanernes helbredstilstand og Vestens indflydelse
Japanerne har den højeste gennemsnitslevealder i verden, men grundet påvirkningen fra den vestlige livsstil er dette muligvis ved at ændre sig. Tidsskriftet New Scientist har for nylig skrevet at ud af 2,1 million japanere som i 1994 blev lægeundersøgt, var kun 18 procent helt raske. Ti år tidligere var tallet 30 procent. Ifølge en af forfatterne til en rapport fra Den Japanske Hospitalsforening, stammer problemerne fra det høje fedt- og kolesterolindhold i vestlig mad, alkoholindtagelse, og det stigende antal rygere. Den største tilbagegang blev registreret i stærkt industrialiserede regioner, som for eksempel i Osaka-Kobe-området. Sundhedstilstanden var derimod bedst i den nordlige del af landet, nemlig i landdistrikterne på Hokkaidoøen.
Hvad tiden går med
Hvor er tiden dog blevet af? For mange er dette blot et retorisk spørgsmål, men for nylig prøvede man at finde et videnskabeligt svar herpå. En forskningsvirksomhed i Illinois i USA foretog en treårig undersøgelse af folks daglige aktiviteter. Tre tusind mennesker blev bedt om at føre løbende optegnelser over hvad de brugte deres tid til. De adspurgte var i alderen fra 18 til 90 år og havde vidt forskellig baggrund. Søvn var den største tidssluger. Derefter kom arbejde, som lagde beslag på gennemsnitlig 184 minutter pr. dag. Dernæst brugte man 154 minutter på at se fjernsyn og videofilm. Huslige pligter optog 66 minutter i gennemsnit, transporttid 51, personlig pleje 49, og børn og kæledyr 25. Næsten nederst på listen kom religion, som man i gennemsnit anvendte 15 minutter på hver dag.
Flere kirker til salg
I Australien har investorer ifølge ejendomsmæglere travlt med at få fat i sjældent besøgte kirkebygninger i Brisbane, hovedstaden i den nordlige delstat Queensland. To faktorer synes at gøre sig gældende: en nedgang i antallet af kirkegængere og et ønske fra investorernes side om at købe „noget der er ud over det sædvanlige“. Avisen The Courier-Mail skriver at der i øjeblikket er over en halv snes kirker til salg og at nogle allerede er blevet omdannet til beboelseshuse og kontorer. Avisen citerer en forretningsmand for at sige: „Ikke så få“ kirker er blevet „brugt som restauranter, gallerier, antikvitetsforretninger, kontorer eller familiehuse“. En ejendomsmægler siger: „Jeg ville ønske at jeg havde flere [kirker] til salg.“
Helt igennem verdsliggjort
Den tyske delstat Bayern er stærkt katolsk. Ifølge bayerske skoleregulativer skal der faktisk hænge et krucifiks i samtlige klasseværelser i alle statsejede skoler. Bestemmelsen er imidlertid nu blevet omstødt af den tyske forbundsforfatningsdomstol, da den strider mod den tyske grundlov, som garanterer religionsfrihed, oplyser avisen Süddeutsche Zeitung. En „skamplet på vort folks historie,“ siger ærkebiskop Meisner af Köln beklagende ifølge Westfälische Allgemeine Zeitung. Nogle var mere forundrede over stridens genstand end over selve afgørelsen. Når alt kommer til alt, er det tyske samfund „helt igennem verdsliggjort,“ skriver Hamburgavisen Die Zeit, og det „hylder materialisme, forbrugerisme og ren selvrealisering“.