Fra vore læsere

Holocaust Det har altid undret mig at ingen tog bladet fra munden med hensyn til holocaust. Artikelserien „Holocaust — Hvem sagde sandheden?“ (22. august 1995) har besvaret mit spørgsmål. Jehovas vidner tog til orde; jeg er meget stolt af mine medkristne.

C. B., De Forenede Stater

Jeg, en udenforstående, vil gerne lykønske jer med behandlingen af emnet holocaust. Jeres fordomsfri behandling af dette onde udtryk for menneskers grusomhed mod hinanden var noget af det mest oplysende stof jeg har læst. Det mod jeres medforkyndere dengang lagde for dagen, er desværre ikke noget verden kender meget til.

L. B., England

Min far mistede livet i Sachsenhausen. Desuden døde min ældste bror efter at have været fængslet af nazisterne. Jeg har stadig nogle meget levende minder om nazisternes forfølgelse af Jehovas vidner og vil derfor gerne udtrykke min værdsættelse af artiklerne. Flot!

F. D. J., Canada

Artiklerne gjorde stort indtryk på mig. Men jeg er ikke enig med Jehovas vidner i at de var ’den eneste stemme der brød tavsheden’. Kommunisterne advarede også mod Hitler før han kom til magten. Der var også mange kommunister som blev sendt i koncentrationslejr.

B. W., Tyskland

„Vågn op!“ anerkender at Hitler havde mange politiske modstandere. Artiklerne drejede sig imidlertid hovedsagelig om de religiøse organisationers fejltrin, hvoraf de fleste samarbejdede med naziregimet. Nazisterne betragtede Jehovas Vidner som deres største modstander på den religiøse front. Jehovas Vidner var følgelig den eneste religiøse gruppe der fik deres eget identifikationssymbol i koncentrationslejrene — den velkendte lilla trekant. — RED.

Jordskælvet i Japan Jeg græd da jeg læste artiklen „Jordskælvskatastrofen i Japan — Hvordan de overlevende klarede sig.“ (22. august 1995) Jeg mistede min bedste kristne veninde i det jordskælv. Hun var meget nidkær, og jeg ved at hun vil få en opstandelse så vi kan ses igen. Jeg er meget taknemmelig for den åndelige og materielle hjælp vi fik fra menigheden og fra Selskabet. Men jeg kommer stadig til at græde når jeg tænker på det der skete den dag.

T. M., Japan

Det var overvældende at se hvor hurtigt og velorganiseret brødrene kunne arbejde. Da jeg læste de kærlige ord fra menigheden i Korea, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Det glædede mig at tænke over hvilken kærlig organisation jeg tilhører.

M. K., Japan

Sexchikane Tak for artiklen „Unge spørger: Hvordan kan jeg blive fri for sexchikane?“ (22. august 1995) Jeg er 17 år og traf en ikkekristen dreng i skolen. Jeg stolede på ham, men efter nogen tid begyndte han og hans venner at chikanere mig med sjofle forslag og trusler. Jeg måtte skifte skole for at komme ud af situationen. Artiklen lærte mig mange ting. Nu ved jeg hvordan jeg skal opføre mig over for det modsatte køn.

T. G., Portugal

Jeg blev udsat for sexchikane og trusler af en kollega på min arbejdsplads. Som barn blev jeg misbrugt og har derfor ofte svært ved at sige fra over for andre. Men gentagne gange bad jeg ham om at lade mig være. Til sidst gik jeg til vores arbejdsgiver, og det hjalp. Jeg sætter stor pris på artiklen. Kvinder har brug for at vide hvordan de skal tackle dette problem.

V. A., De Forenede Stater