Kunne Holocaust gentage sig?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SVERIGE

DEN 26.-28. januar 2000 samledes statsoverhoveder og andre officielle repræsentanter fra 48 lande til Stockholms Internationale Forum om Holocaust. Nogle af de udtalelser som blev fremsat fra talerstolen, røbede at verdens ledere frygter at nazismen vil få fornyet vind i sejlene. Den daværende israelske ministerpræsident Ehud Barak sagde: „Denne konference har et universelt budskab: Intetsteds på jorden må man atter tolerere et ondt regime der myrder og diskriminerer mennesker på grund af deres religion, race eller hudfarve.“

Ikke kun et jødisk anliggende

Mange forbinder kun ordet „Holocaust“ med jøder. Men de var ikke de eneste ofre. I forbindelse med ovennævnte konference blev der under stor mediebevågenhed holdt en jødisk Holocaust-mindehøjtidelighed i Stockholms store synagoge; og herunder foreslog Sveriges statsminister at man indgik en bindende aftale om at alle arkiver i hele verden skulle åbnes med det formål at oplyse offentligheden om Holocaust. Han erklærede: „Lad os få kendskab til folkemordet på roma [sigøjnere], massemordet på handicappede og den forfølgelse der førte til mord på homoseksuelle, afvigere og Jehovas Vidner.“

Den svenske regering har fået udarbejdet en bog om Holocaust med titlen „Om detta må ni berätta“ og har ladet den omdele gratis til alle husstande med børn. Bogen oplyser at Jehovas Vidner „nægtede at sværge Hitler og Nazityskland troskab. En sådan modstand er noget særligt, eftersom [Jehovas Vidner] kunne gøre ende på forfølgelsen blot ved at underskrive en erklæring. Men det var ganske få der valgte den udvej.“

Holocaust og Jehovas Vidner

I 1933 var der rundt regnet 25.000 Jehovas Vidner i Tyskland. Tusinder af dem blev som nogle af de første kastet i de nazistiske koncentrationslejre og fængsler. De erklærede at de som kristne forholdt sig neutrale i alle politiske og militære anliggender. De nægtede at sige „Heil Hitler!“, at antage den nazistiske raceideologi og at støtte Hitlers krigsmaskine. Mindst 350 blev henrettet; i alt omkom cirka 2000.

Jehovas Vidner hjalp desuden deres medfanger, både jøder og andre, til at holde ud. Det gjorde de ved at dele alt hvad de havde, med de syge og afkræftede — både deres bibelske håb og ofte deres sidste stykke brød. I de første år med nazistisk forfølgelse smuglede de også oplysninger ud til omverdenen og røbede at der fandtes koncentrationslejre, og hvad der foregik i dem. Siden dengang har deres blade, Vagttårnet og Vågn op!, i hele verden bragt talrige artikler om nazisternes grusomheder samt øjenvidneudsagn fra de overlevende.

Hos de delegerede ved Stockholms Internationale Forum om Holocaust sporede man en frygt for at nazismen igen skulle blusse op. Professor Yehuda Bauer, der er direktør for det israelske internationale center for Holocaust-studier ved instituttet for nutidsjødedom, formulerede det sådan: „Eftersom det er sket én gang, kan det ske igen, ikke i samme form, ikke nødvendigvis mod det samme folk, ikke for de samme menneskers hånd, men mod hvem som helst, forårsaget af hvem som helst. Dengang var det uden fortilfælde; det er det ikke i dag.“

[Illustrationer på side 12, 13]

1. Julius Engelhardt, et af Jehovas Vidner, blev henrettet af nazisterne i Brandenburg den 14. august 1944

2. Tre Jehovas Vidner på vej hjem efter at være blevet befriet fra Sachsenhausen i 1945

3. Elsa Abt, et af Jehovas Vidner, blev adskilt fra sin lille datter og spærret inde i næsten tre år

[Kildeangivelse]

Nordrhein-Westfälisches Hauptstaatsarchiv, Düsseldorf

[Illustration på side 12]

Den lilla trekant var et særligt kendetegn for Jehovas Vidner i lejrene

[Illustrationer på side 13]

Overlevende fortæller deres historie på videobånd