Handicappet — men alligevel i stand til at køre bil

„JEG kan køre bil!“ Disse ord lyder måske ikke af noget særligt for dig, men de fik stor betydning for mig. Den lille 50-årige mand som sagde det, stod nede foran mig. Han havde haft polio som barn, og derfor var hans ben næsten ikke vokset. De var små og ubrugelige og foldet sammen under hans overkrop. Han havde imidlertid udviklet kraftige arme og skuldre efter i mange år at have bevæget sig rundt på hænderne. Hans totale mangel på selvmedlidenhed gjorde mig skamfuld, især da han med stolthed og glæde i stemmen fortalte at han kunne køre bil.

I en alder af 28 år var jeg selv blevet ramt af polio. Det slog mig helt ud da jeg fik at vide at jeg ikke længere ville kunne gå uden at bruge krykker. Det denne mand sagde, hjalp mig over min nedtrykthed. Jeg tænkte at hvis han, der var langt mere handicappet end jeg, kunne leve med sin lidelse, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne? Netop da besluttede jeg at jeg også ville køre bil igen.

Besværligheder

Hændelsen ligger næsten 40 år tilbage i tiden. Dengang krævede det mod af handicappede at køre bil. Min ombyggede bil var en sindrig indretning. En krykke udgik fra koblingen og passede ind i min venstre armhule. Når jeg rykkede venstre skulder frem, koblede jeg ud. Speederen var en stang fra en gammel Ford T som skulle betjenes med hånden, og bremsen blev aktiveret med et håndtag. Kan du forestille dig hvordan det så ud når jeg kørte? Min skulder rykkede frem og tilbage, med venstre hånd både styrede og bremsede jeg, og med min højre hånd skulle jeg styre, give gas og give tegn. (I Australien har vi venstrekørsel.) Dengang var der nemlig ikke blinklys på bilerne.

Jeg er glad for at denne besværlige kørestil hører fortiden til. Med vor tids automatgear og fingeraktiverede blinklys er det blevet meget nemmere. Takket være de teknologiske fremskridt kan mange flere handicappede køre bil. Nogle former for hjælpeudstyr er beskrevet i rammen på side 14.

Personlige erfaringer og forslag

Hvis du er handicappet og overvejer at få tilpasset en bil til dine behov, vil jeg stærkt råde dig til at opsøge en specialist på området. Han vil kunne inspicere alt udstyret så du og dine passagerer kan føle jer sikre. Grundet risikoen for ulykker er det vigtigt at tegne en forsikring hos et anerkendt forsikringsselskab.

Generelt vil det altid være klogt at have en anden med når man kører. Et gammelt ordsprog siger viseligt: „Hellere to end én, de får god løn for deres slid. For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op.“ (Prædikeren 4:9, 10, den danske autoriserede oversættelse) En ledsager kan være til stor hjælp hvis man får motorproblemer, kommer ud for en ulykke eller punkterer. Nogle handicappede bilister sørger for at have en mobiltelefon med sig. Så kan de føle sig mere sikre hvis de er nødsaget til at køre alene.

Det er også tilrådeligt at handicappede bilister tilslutter sig en vejhjælpsordning så de både dag og nat kan modtage hurtig hjælp. I forhold til den ro man får i sindet, er prisen ringe.

Vi må som handicappede bilister selvfølgelig kende vore begrænsninger og afpasse kørselen derefter. Vi behøver ikke at køre aggressivt for at bevise at vi kører lige så godt som andre. Mange handicappede bilister har en mærkat på bilen hvor der står „invalidebil“ eller lignende. Dette vil gøre medtrafikanter opmærksomme på at bilisten måske kører lidt mere forsigtigt og derfor også lidt langsommere end normalt. Det betyder naturligvis ikke at andre skal holde sig på lang afstand. Efter hvad jeg har erfaret, er handicappede bilister ikke længere tid om at bremse end andre, især ikke efter at man har taget moderne hjælpemidler i brug.

At køre bil eller ej — en ansvarsfuld beslutning

Hvis du er handicappet og gerne vil køre bil, må du overveje det meget nøje. Tal først med din læge og din familie. Du kan måske spørge dig selv: Er det nødvendigt at jeg kører? Hvordan kan jeg klare en eventuel ulykke? Kan jeg overvinde den frygt jeg måske føler? Hvilke fordele vil et kørekort indebære for mig? Vil det kunne bringe mig tilbage på arbejdsmarkedet? Vil det give mig en større berøringsflade?

Det er også vigtigt at vide hvornår man skal holde op med at køre bil. Den dag kan komme for enhver bilist, handicappet eller ej, hvor han må holde op med at køre bil på grund af svigtende dømmekraft og langsommere reflekser. Hvis du står over for en sådan beslutning, må du huske at der er andre at tage hensyn til — din familie og dine medtrafikanter. Udgør din kørsel en fare for dem?

I nogle lande, som for eksempel mit hjemland Australien, kan handicappede bilister over 65 år kun forny deres kørekort for ét år ad gangen, og da først efter at have fået en lægeerklæring som godtgør at der ikke er nogen helbredsmæssige problemer der forværrer vedkommendes køreegenskaber yderligere.

Min bil og forkyndelsen

I denne hektiske verden er bilen mange steder blevet en nødvendighed for kristne. Bilen har hjulpet dem til at nå tusinder, måske millioner, med den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14) Dette gælder især for handicappede som mig. Mit køretøj, der er specielt indrettet til mig, giver mig mulighed for at fortælle andre om min overbevisning, nemlig at der snart vil komme en ny verden hvor vi vil blive fri for ulykker, sygdom og handicap. (Esajas 35:5, 6) Nogle handicappede har endda kunnet virke som heltidsforkyndere.

Et Jehovas vidne som er kørestolsbruger i Iowa i USA, har kunnet være heltidsforkynder i mange år. Hun fortæller at hendes varevogn har været en stor hjælp; en af hendes medforkyndere har fremstillet nogle særlige hjælpemidler, for eksempel et hejseapparat som kan løfte hende ind i bilen. Når hun er kommet ind i bilen, glider hun fra kørestolen over på førersædet. Hun siger: „På denne måde har jeg regelmæssigt kunnet komme ud at besøge folk i deres hjem, og jeg leder som regel flere hjemmebibelstudier.“

Jeg har ikke mulighed for at være heltidsforkynder, men mit specialbyggede køretøj har været et uvurderligt hjælpemiddel i min forkyndelse. I mange år gik jeg fra dør til dør ved hjælp af krykker, men fik efterhånden problemer med arme og skuldre. Jeg måtte derfor finde på en mindre anstrengende metode. Uanset om jeg forkynder i byen eller på landet, udvælger jeg mig huse med indkørsler der gør det muligt at køre tæt op til døren.

På mit første besøg står jeg som regel ud af bilen, går hen til hoveddøren ved hjælp af krykker, og forklarer kort grunden til mit besøg. Hvis den besøgte viser interesse for budskabet prøver jeg at opbygge et venskab så jeg på senere besøg kan tage mig den frihed at dytte i hornet når jeg kommer — så er det deres tur til at komme ud til mig.

Denne fremgangsmåde virker godt. Folk bliver ikke forlegne, men sætter sig i mange tilfælde ind i bilen et øjeblik så vi kan tale sammen i ro og mag, beskyttet mod elementernes rasen. Der er altid nogle imødekommende mennesker som ser frem til at drøfte Bibelens opmuntrende budskab med mig og modtage de nye numre af Vagttårnet og Vågn op!

Det er selvfølgelig individuelt hvilke muligheder den enkelte handicappede har. Men måske vil dét at køre bil give dig det samme som det har givet mig, nemlig fornyet selvtillid, uafhængighed, muligheden for at hjælpe andre, og den store glæde at kunne sige: „Jeg kører lige en tur.“ — Fortalt af Cecil W. Bruhn.

[Ramme på side 14]

Hvordan biler tilpasses handicappedes behov

DE FLESTE handicappede bilister bruger hænderne til det som benene ikke kan klare. Én form for håndbetjent udstyr er særlig anvendelig. Det er en stang der sidder under rattet. Herfra går en anden stang ned til bremsepedalen. Når stangen under rattet skubbes fremad eller nedad, aktiveres bremsen.

Ved hjælp af en tilsvarende stang kan man aktivere speederen. Betjeningen af dette udstyr kræver kun få kræfter. En særlig fordel ved anordningen er at den ikke hindrer andre i at køre bilen på almindelig vis.

De der er særlig svækkede kan få en anden udgave af hjælpeudstyret. Det fungerer imidlertid elektronisk.

Hvad med kørestolen?

En handicappet bilist står over for endnu et problem: Hvad med kørestolen? Mange yngre bilister anskaffer sig en todørs bil så de kan løfte kørestolen om bag forsædet. Det kræver selvfølgelig en vis styrke i arme og skuldre. De der ikke har kræfter til det, må vente på at en venlig forbipasserende vil løfte stolen ind i bilen.

Et alternativ til dette er at montere en stor glasfiberkasse på taget af bilen. Ved et tryk på en knap får en lille motor langsomt vendt kassen så kørestolen kan anbringes deri. Når det er gjort kan kassen komme på plads igen. I Australien kan et sådant aggregat bekvemt tilsluttes bilens cigarettænder.

En ulempe ved denne kasse er at den øger bilens vindmodstand, hvilket øger brændstofforbruget med 15-20 procent. Derudover kan selve udstyret være meget bekosteligt. Mange vælger imidlertid denne ordning fordi den giver dem stor frihed. En handicappet kvinde siger: „Nu kan jeg komme rundt overalt uden at nogen skal følges med mig eller stå ved bestemmelsesstedet for at løfte kørestolen ud.“

[Illustration på side 13]

Jeg kan forkynde mens jeg sidder i bilen