Vulkaner — er du i farezonen?

VULKANER der udspyr varm aske og strømme af hvidglødende lava er en af naturens smukkeste former for energiudladninger. Måske har du ikke selv overværet et sådant sceneri, men så kan det være at du har badet i vulkanske varme kilder eller nydt smagen af fødevarer der er dyrket i den frugtbare jord som dannes af vulkansk aske. Nogle har også geotermisk energi i deres hjem.

I de senere år har mange der bor i nærheden af en aktiv vulkan imidlertid været vidne til død og ødelæggelse som følge af vulkanudbrud. Siden Mount St. Helens’ voldsomme udbrud i den sydvestlige del af staten Washington den 18. maj 1980, er forskellige dele af verden blevet ramt af en tilsyneladende uophørlig serie af dødbringende vulkanudbrud. Antallet af dødsofre i denne periode overstiger antallet af registrerede dødsofre i de foregående syv årtier, og de materielle skader beløber sig til mange hundrede millioner dollars. Det er også sket at fly har været nær ved at forulykke fordi de er fløjet ind i skyer af vulkansk aske og har mistet motorkraft så de måtte nødlande.

De mest ødelæggende udbrud og efterfølgende mudderstrømme er kommet fra Mount Pinatubo på Filippinerne, hvor titusinder af hjem forsvandt, og fra Nevado del Ruiz i Colombia, hvor over 22.000 omkom. Flere katastrofer er måske på vej. Vulkaneksperterne Robert Tilling og Peter Lipman fra USA’s geologiske institut siger at „antallet af mennesker der risikerer at blive ofre for vulkanudbrud, sandsynligvis vil være steget til mindst 500 millioner i år 2000“.

Måske vil du derfor spørge: ’Bor jeg i nærheden af en aktiv, eller potentielt aktiv, vulkan? Hvilke former for udbrud er de farligste, og kan de forårsage andre slags udbrud der bliver efterfulgt af nogle der er endnu farligere? Hvis jeg bor i et område hvor der er risiko for vulkanudbrud, hvordan kan jeg da mindske faren?’

Hvor er der aktive vulkaner?

Du ville nok blive overrasket hvis du fandt ud af at du boede i nærheden af en slumrende vulkan og var prisgivet hvis den skulle blive aktiv. Videnskabsfolk der studerer vulkaner (kaldet vulkanologer) har inden for de seneste årtier været i stand til ikke alene at identificere aktive og slumrende vulkaner, men også at finde ud af hvorfor vulkaner er tilbøjelige til at opstå bestemte steder.

Kortet på side 17 stedfæster nogle af de mere end 500 vulkaner der er registreret som aktive. Bor du i nærheden af en af dem? Andre steder afslører gejsere, vulkanske gasudslip og varme kilder tilstedeværelsen af slumrende vulkaner; også de kan blive aktive i fremtiden. Over halvdelen af de aktive vulkaner befinder sig langs Stillehavets udkant og danner det man kalder Ildringen. Nogle af disse vulkaner findes på kontinenterne, som for eksempel i Cascade Mountains i Nordamerika og i Andesbjergene i Sydamerika, hvorimod andre danner øbuer i havet, som for eksempel Aleuterne, Japan, Filippinerne og det sydlige Indonesien. Vulkaner er også udbredte i og omkring Middelhavet.

Eksperter har konstateret at disse vulkaner forekommer langs randen af store stykker jordskorpe, eller plader, der bevæger sig, og de findes i særlig grad hvor en havplade bevæger sig ind under en kontinentalplade. Denne proces kaldes subduktion. Den varme der opstår ved denne proces frembringer magma (smeltede stenmasser) som presses op til overfladen. Desuden kan pladernes pludselige indbyrdes bevægelser forårsage store jordskælv i mange af de områder som også rammes af vulkanudbrud.

Der kan ligeledes opstå vulkaner hvor oceanplader glider væk fra hinanden. Mange af disse udbrud finder sted på oceanbunden og ses ikke af mennesker. De der bor på Island befinder sig derimod på toppen af Reykjanesryggen, som er forbundet med Den midtatlantiske Ryg, den oceanbjergryg som danner skel hvor de plader der indbefatter Nord- og Sydamerika bevæger sig væk fra dem der indbefatter Europa og Afrika. I nogle få andre tilfælde har enkelte hot spots (varme pletter) under jordskorpepladerne dannet store vulkaner på Hawaii og på det afrikanske kontinent.

Hvori består farerne?

Faren ved en vulkan bedømmes ud fra dens hidtidige aktivitet, deriblandt udbruddenes omfang og de ledsagende farer. Risikoen skal også ses i forhold til hvor mange der bor i farezonen og hvor godt et beredskab de har. Lad os først se nærmere på farerne.

Normalt skyldes de mere farlige, eksplosive udbrud at magmaen er rig på silika. Denne type magma er tyktflydende, og den kan tilstoppe en vulkan indtil gasserne har opbygget et tilstrækkeligt tryk til at sprænge tilstopningen bort. Når silikamættet magma størkner, dannes der lyse bjergarter, som det ses ved de fleste vulkaner langs pladerandene. Der kan også udløses eksplosioner når den opstigende magma kommer i berøring med vand og skaber store mængder damp. Vulkansk aske fra eksplosive udbrud kan være livsfarlig — tre vulkaner i det caraibiske og mellemamerikanske område dræbte i 1902 over 36.000 mennesker inden for et halvt år.

Oceaniske hot spot-vulkaner og pladespredningsvulkaner, samt mange andre, består for en stor del af mørk basalt, som ikke indeholder ret meget silika, men er rig på jern og magnesium. Magma bestående af basalt er tyndtflydende og resulterer som regel i mere fredelige udbrud eller blot langsomme lavastrømme som man relativt let kan undslippe. Disse udbrud kan dog fortsætte længe — vulkanen Kilauea på Hawaii har haft gentagne udbrud siden januar 1983. Sådanne udbrud har anrettet store materielle skader, men har sjældent kvæstet eller dræbt nogen.

Visse udbrud aflejrer store mængder løs aske på vulkanens skråninger, hvilket kan medføre jordskred, eller — hvis asken er blandet med store mængder sne, is eller vand — danne tungt slam som hurtigt kan hærge et helt dalområde. Sådanne mudderstrømme kan flyde mange kilometer bort fra en vulkan, endda lang tid efter at udbruddet er ovre.

Noget der har særlig vidtrækkende følger er de heldigvis sjældne tsunamier — kæmpemæssige havbølger forårsaget af et vulkanudbrud på oceanbunden eller et undersøisk jordskred fra skråningen af en vulkan der udvider sig. Disse kraftige bølger kan bevæge sig med flere hundrede kilometer i timen. Tsunamierne er ikke ret høje ude på det åbne hav og udgør i realiteten ikke nogen fare for passerende skibe, men de vokser hurtigt i højde når de nærmer sig land. Disse bølger kan blive højere end beboelseshuse og andre bygninger. Da Krakatau i 1883 kom i udbrud, mistede 36.000 livet fordi tsunamier ramte Javas og Sumatras kyster.

Andre årsager til materielle skader eller dødsfald i forbindelse med vulkanudbrud er nedfald i form af vulkansk aske og klippestykker, atmosfæriske trykbølger forårsaget af voldsomme eksplosioner, giftige gasarter, syreregn og jordskælv. I betragtning af de mange farlige vulkaner man nu kender til rundt om i verden og det utal af potentielle farer der findes, er det afgjort en vanskelig og krævende opgave at bedømme vulkaners farlighed.

Kan du mindske risikoen?

Efterhånden som verdens befolkningstal stiger, kommer flere og flere til at bo i nærheden af potentielt farlige vulkaner. På grund af dette samt den senere tids øgede vulkanske aktivitet på verdensplan har vulkanologer intensiveret deres bestræbelser for at mindske faren ved vulkaner. I nogle tilfælde har man haft held til at advare om udbrud i forvejen, og liv er blevet reddet. Hvad danner grundlag for sådanne varslinger?

Forud for et udbrud indtræffer der ofte jordskælv i vulkanen eller dens underliggende gange, som adviserer om at magmaen er på vej op. Efterhånden som mere og mere magma samler sig øverst i vulkanen, vokser trykket. Der begynder at sive gasser ud, og grundvandets temperatur og surhedsgrad kan stige. Der kan også forekomme mindre udbrud forud for et stort. Alle disse aktiviteter kan registreres.

Geologer kan vurdere de potentielle farer i god tid ved at undersøge bjergarternes tekstur.a Man ser ofte at en vulkans udstrømninger og sekundære faremomenter er en gentagelse af mønsteret fra tidligere udbrud fra samme vulkan, eller at de har en vis lighed med andre vulkaners udbrud. På grundlag af sådanne oplysninger har man udarbejdet kort over mange vulkaners væsentligste farezoner.

Hvis man skal undgå at vulkanudbrud koster menneskeliv, skal der altså ske en vurdering af faren; vulkanologer må overvåge vulkanen, og de lokale myndigheder må i god tid udsende advarsler om en forestående katastrofe. I modsætning til jordskælv, som stadig er vanskelige at forudsige, kan mange aktive vulkaner overvåges tilstrækkeligt til at folk i farezonen kan evakueres inden en altødelæggende katastrofe indtræffer. Det vigtigste er at komme væk fra området, eftersom menneskeskabte indretninger normalt kun yder ringe eller slet ingen beskyttelse mod den voldsomme hede der kommer fra vulkanske udstrømninger og eksplosioner samt de ødelæggende kræfter der skyldes jordskred, mudderfloder og tsunamier.

Trods den rosværdige indsats der gøres for at mindske skader og hindre dødsfald som følge af vulkanudbrud og efterfølgende hændelser, er det stadig umuligt for mennesker at forudsige udbrud og ledsagende katastrofer med usvigelig sikkerhed, og derved helt undgå farerne ved vulkanudbrud. Selv nogle af dem der overvåger vulkaner har mistet livet som følge af et uventet udbrud. Men hvis du bor i nærheden af en potentielt aktiv vulkan, bør du give agt på enhver advarsel fra de lokale myndigheder. På den måde vil du stærkt forøge dine chancer for at overleve et vulkanudbrud. — Indsendt af en astrogeolog.

[Fodnote]

[Ramme på side 18]

Kan vulkanudbrud forudsiges fra rummet?

Man er nu i stand til at måle vulkanernes overfladebevægelser med én centimeters nøjagtighed fra satellitter der befinder sig i 20.000 kilometers afstand fra jorden og farer af sted med en hastighed på 5 kilometer pr. sekund! Det kan lade sig gøre ved hjælp af Global Positioning System (Globalt system til stedbestemmelse, forkortet GPS), der indbefatter en række satellitter samt strategisk anbragte radiomodtagere på jorden. Ved hver måling finder man mindst fire satellitters position. Som tidmålere bruges atomure, der er særdeles nøjagtige. Denne form for overvågning, der kan lade sig gøre under næsten alle vejrforhold, har adskillige fordele frem for de undersøgelsesmetoder der foretages udelukkende fra jorden. GPS-målinger vil måske gøre det betydeligt nemmere at forudsige vulkanudbrud, eftersom vulkaner flere år forud for et udbrud kan begynde at udvide sig. Denne teknologi bruges allerede i forbindelse med overvågning af vulkaner på Island samt i Italien, Japan og USA.

[Kort på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jordens randplader og aktive vulkaner

Aktive vulkaner

Pladegrænser

Herover er nogle af de mere end 500 aktive vulkaner markeret

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps™ copyright © 1993 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 16]

Aske fra vulkanen Unzen, Japan, vælder ned over et boligområde

[Kildeangivelse]

Orion Press-Sipa Press

[Illustration på side 16]

Mount St. Helens’ udbrud

[Kildeangivelse]

USGS, David A. Johnston, Cascades Volcano Observatory

[Illustration på side 16]

Vulkanen Etna, Sicilien, udspyede for nylig lava i 15 måneder

[Kildeangivelse]

Jacques Durieux/Sipa Press

[Illustration på side 17]

Mount Kilauea, Hawaii, har forøget øens areal med 200 hektarer

[Kildeangivelse]

©Soames Summerhays/Photo Researchers