Vi betragter verden
Et stigende antal sindslidende
Et internationalt hold af sundhedseksperter advarer om „et alarmerende stort antal sindslidende i udviklingslandene,“ fastslår publikationen First Call for Children. Forskere på Harvards lægefakultet har dokumenteret et højt antal sindslidelser som „skyldes krig, naturkatastrofer, misbrug og drab af kvinder og børn, samt demografiske, politiske og økonomiske ændringer“. Derudover var antallet af mentalt retarderede og epileptikere mellem tre og fem gange højere i samfund hvor folk havde en lav indkomst, og selvmord skilte sig ud som en hovedårsag til dødsfald blandt unge. Ifølge dr. Arthur Kleinman, som er leder af holdet, bør den mentale sundhed have international opmærksomhed. „Hverken fattige eller rige nationer har foretaget de nødvendige investeringer til at kunne restituere og opretholde den mentale sundhed,“ siger han.
Forbavsende enighed
„Russisk-ortodokse og muslimske ledere fra fire overvejende muslimske republikker i det tidligere Sovjetunionen — Kasakhstan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan — har opnået hidtil uset enighed om en fællesreligiøs aftale om at bremse trosretninger og afvigende religiøse grupper der er ved at opnå indflydelse i Centralasien,“ skriver tidsskriftet Christianity Today. Under mødet i Tasjkent, hovedstaden i Usbekistan, „lovede [de religiøse ledere] at de ville samarbejde om at stoppe indflydelsen fra de evangelisk-kristne, baptisterne, mormonerne og Jehovas Vidner,“ siger rapporten.
Intet hensyn til fredningsloven
Da den sjældne rødhalsede odinshane blev set ved et reservoir i Leicestershire i England, rejste fuglekiggere fra hele Storbritannien dertil. Men med rædsel i blikket så de at en kæmpestor gedde på 1,2 meter slugte denne trækfugl i én mundfuld. „Det mindede om en scene fra filmen Dødens Gab,“ siger en hitjæger (en fuglekigger der specielt opsøger sjældent forekommende arter). „I det ene øjeblik svømmede fuglen rundt — og i det næste øjeblik lød der et smæld og et plask og den var væk.“ „Nogle få fjer var det eneste bevis på at denne eksotiske fugl havde besøgt reservoiret i Leicestershire,“ siger rapporten fra Reuters Bureau.
„Bibelen bør ikke censureres“
Under denne overskrift fordømte en lederartikel i avisen The Weekend Australian „de forsøg der bliver gjort på at genfortolke og ændre dele af Bibelen for at imødekomme samtidens behov“. Til trods for at de fleste nyoversættelser „er udarbejdet af forskere som har gjort brug af nye fund af oldtidens tekster og støttet sig til historisk forskning“, advarer artiklen mod „at forveksle oversættelse med fortolkning“. Man var uenige om nogle retningslinjer for præster og lærere der er udgivet af Rådet for Kristne og Jøder i et forsøg på at undgå antisemitiske anstrøg. Udtryk som „jøderne“, anvendt i forbindelse med Jesu rettergang og henrettelse, ville blive ændret til „nogle af Jerusalems borgere“, og udtrykket „farisæerne“ ville blive ændret til „nogle religiøse ledere“. Artiklen tilføjer: „Brevene i Det Nye Testamente er ikke skribenternes personlige fortolkninger. . . . Omskrivning og tekstændringer kunne nemt tage overhånd, og føre til en usandfærdig fremstilling af Kristi liv. Rammen om hans liv må stemme overens med den tid han levede på.“
Katastrofale klimaændringer må forhindres
Inden for de næste 25-30 år vil vi stå over for katastrofale klimaændringer hvis vi ikke snart foretager os noget, advarer en videnskabelig, rådgivende kommission i Tyskland. „Eksperter kræver at man på verdensplan nedsætter udslippet af den klimaødelæggende kuldioxid (CO2) med mindst 1 procent om året,“ rapporterer avisen Süddeutsche Zeitung. „Temperaturstigningen må ikke være større end 0,2 grader for hvert tiår.“ De største syndere er industrilandene, som tegner sig for 80 procent af skaderne på verdens klima. For eksempel produceres der for hver indbygger i Tyskland 20 gange så meget kuldioxid som for hver indbygger i Indien. Af andre store menneskeskabte miljøproblemer blev omtalt jorderosionen, mangelen på frisk vand og udryddelsen af dyre- og plantearter.
„Familiemønsteret må omstruktureres“
Antallet af forsømte og voldsramte børn er stigende, rapporterer den brasilianske avis O Estado de S. Paulo. Selv om socioøkonomiske problemer kan være en medvirkende faktor, er børnemishandling ikke begrænset til fattige kvarterer. Ifølge Lia Junqueira, der er leder af et center som hjælper børn og unge, ’er der slet ingen forskel på rig og fattig — bortset fra at i blikskure og boligkomplekser kan alle høre børnenes gråd; men i villaer dæmper murene gråden’. Paulo Victor Sapienza fra Red Barnet mener at det bedste middel til bekæmpelse af problemet er at styrke familiebåndene. „Man opnår intet ved at anbringe barnet på en institution hvor det ikke modtager nogen kærlighed,“ siger han. „Familiemønsteret må omstruktureres så barnet bliver kærligt behandlet i hjemmet.“
Koffeinbørn
Børn som er uopmærksomme, rastløse, ukoncentrerede og impulsive har måske indtaget for meget koffein, siger Tufts University Diet & Nutrition Letter. Hvis et barn på 18 kilo „drikker en dåsecola og en halv kop iste svarer det til [at en voksen har drukket] tre kopper kaffe“. Artiklen henviser til en undersøgelse foretaget af Mitchell Schare, professor i psykologi ved Hofstra University, der viser at „mange symptomer ved et for stort koffeinforbrug hos børn minder om symptomerne hos børn med enten nedsat opmærksomhed eller hyperaktivitet“. Artiklen tilføjer: „Inden du når til den slutning at dit rastløse eller meget aktive barn har et sådant problem, opdager du måske at løsningen på rastløsheden ganske enkelt ligger i at skære ned på barnets forbrug af cola og te.“
Påmindelse til dyreelskere
Er du glad for dyr? Hvis det er tilfældet, har du sandsynligvis prøvet at blive slikket i ansigtet eller på hænderne af en kåd hund. Ifølge Lane Graham, parasitolog på Manitobas universitet, er der risiko for at man derved kan pådrage sig larveparasitter eller rundorm. „Det er bedst ikke at lade hundens mund komme for tæt på ens egen,“ skriver avisen Winnipeg Free Press. Hunde bruger tungen til at rense sig med; og eftersom deres tunge er som et vaskebræt, efterlades der en masse ting på den, deriblandt ekskrementrester. „Det er almindeligt kendt at pelsen hos [hvalpe] er fyldt med bakterier,“ bemærker avisen. Selv om risikoen for at blive syg er lille, gives der det råd at man „vasker hænder og ansigt på sig selv og på småbørn, hvis de er blevet slikket af en hund, bare for at være på den sikre side“.
Uindfriede løfter
„Som enhver anden revolution inden for lægevidenskaben begyndte genterapien med visionen om en lysere fremtid,“ skriver tidsskriftet Time. „Forskere lovede at helbrede arvelige sygdomme som cystisk fibrose, muskelsvind og seglcelleanæmi, ikke med almindelig medicin, men med magien fra genteknologi, hvor defekte gener udskiftes med deres sunde modstykke.“ Men i dag, hvor det er over fem år siden at de første forsøg med mennesker blev udført og hvor 600 personer har været engageret i 100 kliniske forsøg, har der ikke været nogen positive resultater. „Efter alle de forsøg og al den omtale er der stadig ingen tydelige beviser for at genterapi har helbredt — eller så meget som hjulpet — én eneste patient,“ siger Time. Faktisk ved forskerne endnu ikke hvordan de bedst kan overføre generne til de defekte celler eller hvordan man undgår at kroppens immunsystem afviser dem. „Når der ikke er noget bevis for at [genterapi] virker,“ siger genetikeren Robert Erickson fra Arizonas universitet, „er der ikke stor forskel på den og mirakelmedicin.“
Problemer med elge
„I halvdelen af de trafikulykker der indberettes til det svenske politi, er der tale om kollisioner med vilde dyr,“ rapporterer New Scientist. Hvert år omkommer 12-15 svenskere i disse ulykker. Især europæiske elge, som kan veje helt op til 800 kilo og ikke pr. instinkt frygter biler, skal man være på vagt over for. I nabolandet Finland er elge den ’næststørste årsag til færdselsulykker; den største er alkohol,’ siger Newsweek. Som en hjælp til at løse problemet efterprøver den svenske bilfabrik Saab sikkerheden i deres biler ved at lave sammenstødsforsøg med elg-attrapper. Og myndighederne i Finland har budgetteret med cirka 127 millioner kroner til at bygge tunneler til elge langs befærdede veje. ’De vil blive bygget sådan at elgene kan se lys for enden af tunnelen, og de vil blive beplantet med deres favoritspise,’ siger Newsweek. „I parringssæsonen ser elge nemlig hverken til højre eller venstre inden de går over vejen.“