Vi betragter verden

Nu stiller det skarpt

Efter adskillige pinlige fiaskoer har NASA, USA’s civile rumfartsorganisation, øjensynlig vendt et nederlag til en triumf. Hubble-rumteleskopet, som NASA sendte i kredsløb i 1990, har et defekt hovedspejl, hvilket hidtil har hindret teleskopet i at fokusere skarpt. Men i december 1993 lykkedes det en gruppe astronauter i løbet af 30 timers rumvandring at montere korrigerende optik og udskifte forældede instrumenter. Hvordan har udbedringen virket? Bladet New Scientist siger: „I nogle henseender fungerer Hubble bedre end oprindelig forventet.“ Og ifølge Newsweek „er Hubbles opløsningsevne nu så stor at man kan opdage en ildflue på 14.000 kilometers afstand“. Efter at Duccio Macchetto fra Den Europæiske Rumfartsorganisation havde set billeder fra det reparerede teleskop, skal han efter sigende have udbrudt: „Jeg kan kun sige én ting: Wow!“

Skolebøller

Australske skolebørn bliver ifølge dagbladet The Australian voldelige i en stadig lavere alder. Det har medført at 20 procent af skolebørnene føler sig utrygge i skolen, og hvert syvende barn bliver regelmæssigt mobbet. Forskerne mener at de skolebørn der klarer sig dårligst og mangler selvagtelse, er mest tilbøjelige til at blive aggressive. Undersøgelsen peger klart på at vold i film, på video og i medierne påvirker børn. De værste skolebøller er drengene, mens pigerne og skolepersonalet er de hyppigste ofre. Også lærere bliver udsat for skolevold, og mange tøver med at gøre noget ved problemet af frygt for hævn. En lærerorganisation har anmodet om at gårdvagterne i spisefrikvarteret bliver udrustet med walkie-talkier.

Koffein og graviditet

I 1980 anbefalede Den Amerikanske Sundhedsstyrelse at gravide kvinder holdt måde med koffein, et kemisk stof der forekommer i kaffe, te, kakao og coladrikke. Det var hovedsagelig resultater af dyreforsøg der lå til grund for denne henstilling. Siden da har undersøgelser af gravide kvinder mere utvetydigt påvist nødvendigheden af mådehold med koffein. The Journal of the American Medical Association oplyste for nylig at 75 procent af samtlige gravide kvinder indtager koffein, skønt de fleste undersøgelser har vist at der er risiko for fosterskader hvis man indtager over 300 milligram koffein om dagen, svarende til tre kopper kaffe. En endnu nyere undersøgelse lader formode at selv et mere beskedent koffeinforbrug — 163 milligram daglig — hos nogle kvinder øger risikoen for spontan abort. Forfatterne til artiklen om undersøgelsen konkluderer: „Det er fornuftigt at tilråde gravide et lavere forbrug af koffeinholdige drikke.“

Forurener både legemet og økosystemerne

Det overrasker næppe nogen at kokainmisbruget i USA hvert år koster cirka 3000 personer livet, eftersom stoffets skadevirkning på organismen er velkendt. Men tidsskriftet National Geographic oplyste for nylig at produktionen af dette rusmiddel også er årsag til alvorlig forurening af floder og vandløb i Bolivias, Perus og Colombias regnskove. Bladet skriver: „Ifølge det amerikanske narkotikapoliti blev der på verdensplan i 1992 beslaglagt cirka 280 tons kokain. Til fremstillingen af denne mængde, der kun udgør en brøkdel af verdensproduktionen, er der blevet benyttet 106 millioner liter petroleum, 4,2 millioner liter opløsningsmidler, 1,1 million liter svovlsyre, 70.000 liter saltsyre og 14.000 liter ammoniak. En stor del af den samlede mængde ledes ud i vandløbene og udsletter organismerne heri, samtidig med at drikkevand og vand til overrisling forurenes.“

Mentale lidelser udbredte

Tidligt på året stod der i The New York Times: „Næsten hver anden amerikaner (48 procent) har haft en mental lidelse på et eller andet tidspunkt.“ Det fremgik af en undersøgelse der blev forestået af sociologen ph.d. Ronald C. Kessler; over 8000 mænd og kvinder blev interviewet direkte. Det viste sig at den hyppigste lidelse var svær depression, som 17 procent havde lidt af på et eller andet tidspunkt. Fjorten procent havde i en periode været afhængige af alkohol. Avisen nævnte som et uventet resultat af undersøgelsen at 12 procent af kvinderne havde lidt af posttraumatiske stress-symptomer, hvilket for halvdelens vedkommende „var forårsaget af voldtægt eller seksuelt misbrug“. Kun en fjerdedel af dem der havde haft psykiske lidelser havde søgt professionel behandling. Dr. Kessler blev citeret for denne udtalelse: „Den dårlige nyhed er at psykiske sygdomme er langt mere udbredte end vi troede. Den gode nyhed er at mange flere end man skulle forvente, bliver helbredt — for det meste ved egen hjælp.“

Højt alkoholforbrug — høj operationsrisiko

Patienter der drikker mere end fem genstande dagligt, får tre gange så hyppigt komplikationer i forbindelse med operationer som det er tilfældet med dem der har et forbrug der ligger under dette niveau. Dette oplyser overlæge, dr.med. Finn Hardt i en leder i Ugeskrift for Læger fra den 17. januar 1994. Alkohol har en giftig virkning på stort set alle organsystemer, og komplikationerne består blandt andet i større blødningstendens samt hjerte- og lungeproblemer. Dette medfører som regel at lægerne anbefaler længere indlæggelsestid og ofte også flere blodtransfusioner. De der har et stort dagligt alkoholforbrug risikerer også at svække deres immunforsvar, hvilket øger infektionsrisikoen. Undersøgelser viser imidlertid at immunforsvaret forbedres betydeligt efter nogle ugers total afholdenhed, og dr. Hardt anbefaler derfor en sådan periode inden kirurgiske indgreb.

Børn i krig

Ifølge rapporten The State of the World’s Children 1994, der er udgivet af FN’s Børnefond, er cirka 1,5 millioner børn blevet dræbt i krig i de seneste ti år. Fire millioner er blevet invalideret, lemlæstet, blindet eller har fået hjerneskader. Det anslås at mindst fem millioner børn er flygtninge. Desuden er nogle børn blevet indrulleret i væbnede styrker. I mange lande er børn blevet torteret og tvunget til at overvære eller deltage i grusomheder. I ét område er voldtægt af piger blevet „et systematisk anvendt krigsvåben“. I rapporten hedder det: „Man kan sandsynligvis med rette konkludere at civilisationens fernis aldrig før har været så tyndslidt.“

Er kampen mod græshopperne tabt?

„FN er ved at tabe krigen mod græshopperne,“ stod der at læse i tidsskriftet New Scientist i begyndelsen af året. En gruppe landbrugsforskere der for nylig mødtes i Holland, udtalte at de 400 millioner dollars FN sidst i 1980’erne afsatte til græshoppebekæmpelse, kun har givet få resultater. Det der for alvor gjorde ende på plagen var en uventet vind der blæste insekterne til havs. Græshopper formerer sig og sværmer når en regnbyge lejlighedsvis væder ørkenjorden og får vegetationen til at spire. FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation forsøger at aflive græshopperne før de sværmer, og overvåger derfor ørkenen via satellit for at opspore grønne arealer, men ikke alle små områder kan ses på satellitbilleder. Ressourcemangel og lokale krige hindrer desuden ofte bekæmpelsesholdene i at nå frem til selv de udklækningssteder man har opdaget.

Livskraftige astronomer

Lever astronomer længere end gennemsnitsbefolkningen? Det er der noget der tyder på, ifølge en opgørelse der refereres i det tyske naturvidenskabsblad Naturwissenschaftliche Rundschau. Opgørelsen gjaldt levetiden for personer der blev født mellem 1715 og 1825, og heraf fremgår det at 67 mænd der i en alder af 25 år blev astronomer, gennemsnitlig blev 71,6 år gamle. Omtrent halvdelen af disse mænd var tyskere; men en tysk mands gennemsnitlige levealder var dengang kun 60,7 år. Hvad kan have føjet ekstra levetid til astronomernes liv? „Måske hænger astronomernes lange levetid sammen med den ro der præger deres arbejde,“ hedder det i bladet, som videre filosoferer: „Måske virker selve kontakten med universet og det at fordybe sig i dets undere, positivt på sundheden.“

Kancellisprog

I Italien er officielle dokumenter ofte affattet i en utilgængelig kancellistil og spækket med fagudtryk. De er derfor så uforståelige at landets centraladministration mener at sproget bør forenkles. Ifølge Sabino Cassese, der er minister for Offentlige Arbejder, „har forvaltningen ikke længere nogen forbindelse med borgerne, da de ikke taler det samme sprog“. Fra nu af skal nyansatte funktionærer i den offentlige sektor derfor tale hverdagsitaliensk i stedet for det kancellisprog som vrimler med vendinger der ikke bruges af almindelige mennesker. Fornyelsen blev bekendtgjort i forbindelse med præsentationen af ordbogen „Stilistisk vejledning for skriftlig kommunikation i den offentlige administration“. Den indeholder en ordliste med 7050 almindelige og letforståelige ord, og den har til hensigt at bortluge de utallige forældede og uforståelige vendinger der ofte gør love, formularer, cirkulærer og officielle bekendtgørelser til sort tale for gennemsnitsborgeren.