Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g96 22/5 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1996
  • Lignende materiale
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1996
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1996
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1996
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1996
Se mere
Vågn op! – 1996
g96 22/5 s. 30

Fra vore læsere

Eneforsørgerfamilien Jeg har lige modtaget Vågn op! for 8. oktober 1995 og er blevet færdig med at læse artikelserien „Eneforsørgerfamilien — Hvordan klarer den sig?“ Tusind tak for disse artikler. De er yderst aktuelle. Jeg har været alenemor i syv og et halvt år, og det har været en vanskelig tid. Jeg har en 15-årig datter som for tiden er inde i en vanskelig periode hvor hun er oprørsk. Samtidig er min arbejdssituation usikker. Jeg er imidlertid taknemmelig for at være Jehovas vidne og tilhøre en kærlig menighed, som støtter mig. Når som helst jeg har haft brug for et lyttende øre eller for at få min bil repareret, har mine åndelige brødre altid været parate til at hjælpe.

D. R., De Forenede Stater

Jeg har været alenemor siden 1978. Da jeg er maniodepressiv, har jeg ikke altid været en god mor. Jeg har gjort det til en vane at lytte til bladene på kassettebånd. Jeg har allerede hørt denne udgave to gange, og i øjeblikket spiller den for tredje gang. Så længe bladene bliver ved med at bringe disse praktiske oplysninger, er jeg sikker på at min familie nok skal klare sig.

T. O., De Forenede Stater

Er Gud vanskelig at gøre tilpas? Jeg græd da jeg så forsiden af Vågn op! for 8. oktober 1995 med artiklerne om eneforsørgerfamilier — jeg er nemlig selv i den situation. Men den første artikel jeg læste, var „Hvad siger Bibelen: Er Guds normer for vanskelige at leve op til?“ Ja, for en mor der ikke altid føler at hun slår til, var denne artikel til stor opmuntring. Den viste mig at jeg ikke er en taber. Jeg har blot fået mulighed for at bevise at Satan er en løgner. Tak til Jehova for denne pragtfulde artikel.

R. N., De Forenede Stater

Artiklen gjorde et stort indtryk på mig. Det er utroligt at tænke på at Jehova, der er almægtig, er villig til at tilgive de synder vi har begået. Denne artikel har hjulpet mig til at indse at vi kan blive lykkelige når vi lever efter Guds normer, selv om vi til tider begår fejl.

D. C., De Forenede Stater

Flodblindhed For nylig uddelte en regeringskommission tabletter til forebyggelse af flodblindhed i vores landsby. Kort efter modtog jeg Vågn op! for 8. oktober 1995 med artiklen „Flodblindhed — En frygtelig plage bekæmpes“. Jeg har fortalt mine naboer om det der stod i artiklen. Da en regeringsagent så artiklen, udbrød han: „Jeres organisation er langt mere end blot en religion.“ Derudover har den lokale læge ønsket at abonnere på Vagttårnet og Vågn op! Mange i vores distrikt vil gerne have bladene. De er glade for at de også omhandler forhold i Nigeria.

A. A., Nigeria

Iditarod-løbet Jeg er lige blevet færdig med at læse artiklen „Iditarod-løbet — tusind år undervejs“. (8. oktober 1995) Jeg vil gerne sige jer tak for denne meget oplysende artikel. Den levende beskrivelse af løbet var til stor fornøjelse for læseren. Jeg følte rent faktisk at jeg var en af ’musherne’ som deltog i det 1800 kilometer lange hundeslædeløb. Jeg fik også større værdsættelse af Jehova — hvis egenskaber kommer til udtryk i den måde han har skabt mennesker og dyr på.

J. H., De Forenede Stater

Juridisk sejr Jeg har læst artiklen „En sejr for mindretallet i et land hvor alle helst skal være ens“. (8. oktober 1995) Da jeg gik i gymnasiet kunne jeg ikke blive fritaget for at deltage i judoundervisningen. Jeg blev glad da jeg læste at brødrene i Kobe — for at beskytte deres religionsfrihed og deres ret til at få en uddannelse — har kæmpet i retten for fritagelse for dette fag. Nu da skolen har appelleret til Højesteret, beder jeg til at dommen vil blive afsagt i brødrenes favør.

Y. K., Japan

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del