Unge spørger:

Hvorfor har jeg så svært ved at lære?

„Jeg havde ikke lyst til at komme hjem og fortælle mine forældre hvordan det var gået,“ fortæller Jessica. „Jeg havde igen klaret mig rigtig dårligt i flere fag.“a Jessica på 15 er en kvik og køn pige. Men ligesom mange andre unge kæmper hun en hård kamp for at få gode karakterer.

NÅR man klarer sig dårligt i skolen, er det ofte fordi man har en negativ holdning til undervisningen eller til læreren. Men det er ikke tilfældet med Jessica. Hun synes bare at det er utrolig svært at fatte det abstrakte. Derfor har hun vanskeligt ved at lære matematik. Og da hun desuden har problemer med at læse, er det også svært for hende at klare sig i andre fag.

Maria har det problem at hun ikke staver særlig godt. Hun prøver altid at skjule de notater hun tager ved de kristne møder fordi hun er flov over sine stavefejl. Men hverken Jessica eller Maria er uintelligente. Jessica kommer så godt ud af det med de andre i skolen at hun er blevet udnævnt til en slags mægler der kan træde til hvis der opstår problemer mellem hendes skolekammerater. Og hvad skolekundskaber angår, hører Maria til de 10 procent der klarer sig bedst i hendes klasse.

Jessicas og Marias problem er at de har indlæringsvanskeligheder. Eksperter på området anslår at 3-10 procent af alle børn har problemer med at lære. Tania, der nu er først i tyverne, lider af nedsat opmærksomhed og hyperaktivitet (ADHD).b Hun siger: „Jeg kan næsten ikke koncentrere mig, og har endda svært ved at sidde stille under de kristne møder, når jeg studerer og når jeg beder. Det påvirker også min tjeneste, fordi jeg springer så hurtigt fra emne til emne at ingen kan følge med.“

Når der er tale om nedsat opmærksomhed uden hyperaktivitet, kaldes lidelsen ADD. De der lider af ADD, betegnes ofte som dagdrømmere. Om denne gruppe har neurologen Bruce Roseman sagt: „De kan sidde med en bog i tre kvarter uden at der sker noget som helst.“ Af en eller anden grund har de meget vanskeligt ved at koncentrere sig.

Lægelige forskere mener at de for nylig er begyndt at forstå hvad problemerne skyldes. Der er dog stadig mange ukendte faktorer, og der findes ikke altid en klar grænse mellem de forskellige forstyrrelser og andre tilstande som påvirker indlæringsevnen. Men uanset hvad en bestemt forstyrrelse helt konkret skyldes eller kaldes — det være sig hyperaktivitet, problemer med at læse, med at huske eller med at koncentrere sig — kan den vanskeliggøre indlæringsprocessen og give mange kvaler. Hvad kan man gøre hvis man har indlæringsvanskeligheder?

Hvad man kan gøre

Hvad gjorde Jessica, som blev omtalt i indledningen til artiklen? Hun var besluttet på at overvinde sine læsevanskeligheder og blev derfor ved med at prøve at læse forskellige bøger. Da hun fandt en bog med digte som fangede hendes interesse, blev det et vendepunkt. Hun fik fat i endnu en bog med digte, som hun også var glad for at læse. Senere fik hun interesse for en serie bøger med fortællinger, og det blev gradvis lettere for hende at læse. Dette viser at vedholdenhed lønner sig. Du kan også overvinde en indlæringsvanskelighed, eller i det mindste gøre store fremskridt, hvis du ikke giver op. — Jævnfør Galaterbrevet 6:9.

Hvad kan man så gøre hvis man har svært ved at huske? En væsentlig del af løsningen ligger i mundheldet: „Øvelse gør mester.“ Nicky har opdaget at han har lettere ved at huske det han hører og læser hvis han gentager det for sig selv. Prøv det. Måske kan det også hjælpe dig. Interessant nok var det på Bibelens tid almindeligt at man formede ordene, også når man læste for sig selv. Det er grunden til at Jehova gav bibelskribenten Josua befalingen: „Du skal læse dæmpet i [lovbogen] dag og nat.“ (Josua 1:8; Salme 1:2) Hvorfor var det så vigtigt at læseren formede ordene? Fordi han derved brugte to sanser — både høre- og synssansen — og det gjorde at tingene prentede sig dybere i hans sind.

Jessica havde også sin kamp med at lære matematik. Men hun forsøgte at lære de matematiske regler og formler ved at repetere dem, og nogle gange brugte hun helt op til en halv time på hver regel. Hendes anstrengelser lønnede sig. Derfor: Gentag, gentag, gentag! Det er en god idé altid at have papir og blyant parat når læreren gennemgår noget eller når du læser, så du kan tage notater.

Det er vigtigt at du er indstillet på at lære. Bliv godt kendt med dine lærere, måske ved at være sammen med dem og tale med dem efter skoletid. Fortæl dem at du har svært ved at lære, men at du er opsat på at gøre noget ved problemet. De fleste lærere vil gerne hjælpe. Benyt dig af deres hjælp. Det gjorde Jessica, og hun fik på den måde god støtte af en forstående lærer.

Lær at koncentrere dig

Det vil også være en hjælp for dig at du sætter dig nogle mål og lover dig selv en belønning når du har nået dem. Hvis du for eksempel sætter dig det mål at du vil gøre en bestemt del af din lektielæsning færdig før du tænder for fjernsynet eller lytter til din yndlingsmusik, kan det motivere dig til at koncentrere dig. Men sørg for at de mål du sætter dig, er realistiske. — Jævnfør Filipperbrevet 4:5.

Af og til kan det også hjælpe hvis man gør nogle praktiske forandringer. Nicky fik det arrangeret sådan at han kom til at sidde forrest i klassen, i nærheden af læreren, hvor han bedre kunne koncentrere sig. Jessica havde gavn af at lave lektier sammen med en veninde der var flittig med lektierne. Måske kan det også være en god hjælp hvis man blot indretter sit værelse på en hyggelig og behagelig måde.

Bekæmp rastløshed

Hvis man døjer med hyperaktivitet, kan det være utrolig hårdt at skulle lære noget. Men nogle sagkyndige siger at hyperaktivitet kan kanaliseres ud i fysisk aktivitet. Der er ifølge U.S.News & World Report „stadig flere vidnesbyrd om at den enkeltes evne til at tilegne sig nye oplysninger og huske de tidligere forbedres ved de biologiske forandringer der sker i hjernen som følge af konditræning.“ Moderate mængder motion — i form af svømning, løb, boldspil, cykling, skøjteløb og så videre — kan altså gavne både sindet og legemet. — 1 Timoteus 4:8.

Det er almindelig praksis at behandle indlæringsvanskeligheder med medicin. Det hævdes at omkring 70 procent af de børn der har fået medicin for ADHD, er blevet hjulpet. Men man skal selv, sammen med sine forældre, afgøre om ens problem er så alvorligt at man har brug for medicin — bivirkninger og andre faktorer taget i betragtning.

Bevar din selvrespekt

Indlæringsvanskeligheder betragtes ikke som et følelsesmæssigt problem, men det kan få følelsesmæssige følger. Forældres og læreres konstante utilfredshed og kritik, sammen med dårlige eller mindre gode resultater i skolen og mangel på nære venner, kan let føre til at man mister sin selvrespekt. Nogle unge skjuler denne følelse bag en facade af vrede og trusler.

Men man behøver ikke at miste sin selvrespekt på grund af indlæringsvanskeligheder.c „Mit mål,“ siger en der yder professionel hjælp til unge med indlæringsvanskeligheder, „er at ændre deres livsholdning fra ’jeg er dum, og der er ingenting jeg kan gøre rigtigt’ . . . til ’jeg er ved at overvinde et problem, og jeg kan gøre meget mere end jeg nogen sinde havde troet jeg kunne.’“

Man kan ganske vist ikke gøre meget ved andres indstilling, men man kan gøre noget ved sin egen. Det gjorde Jessica. Hun siger: „Da jeg bedømte mig selv ud fra hvad børnene i skolen sagde og hvad de kaldte mig, havde jeg lyst til at løbe min vej. Men nu prøver jeg at ignorere hvad de siger og forsøger hele tiden at gøre mit bedste. Det er svært, og jeg må konstant minde mig selv om det, men det virker.“

Jessica havde også en anden udfordring at slås med. Hendes storebror fik udelukkende topkarakterer. „Det nedbrød min selvrespekt, indtil jeg holdt op med at sammenligne mig med ham,“ siger hun. Du skal derfor ikke sammenligne dig med dine søskende. — Jævnfør Galaterbrevet 6:4.

Noget der også vil hjælpe dig til at se tingene i det rette perspektiv, er at tale med en fortrolig ven. En virkelig ven vil ikke svigte dig mens du arbejder på at forbedre dig. (Ordsprogene 17:17) En falsk ven, derimod, vil enten nedbryde dig eller tegne et alt for rosenrødt billede af dig. Vælg derfor dine venner med omhu.

Hvis du har vanskeligt ved at lære, bliver du måske tilrettevist mere end andre unge. Men det behøver ikke at give dig et negativt syn på dig selv. Hav samme syn på tugt som Gud har. Han betragter tugt som noget meget værdifuldt. Husk at når dine forældre tugter dig, er det et bevis på at de elsker dig og ønsker det bedste for dig. — Ordsprogene 1:8, 9; 3:11, 12; Hebræerne 12:5-9.

Nej, dine indlæringsvanskeligheder behøver ikke at gøre dig mismodig. Du kan gøre noget ved dem og leve en meningsfyldt tilværelse. Men der er en endnu større grund til håb. Gud har lovet at indføre en ny og retfærdig verden, hvor kundskaben vil blive stor og hvor enhver forstyrrelse i sind og legeme vil blive udbedret. (Esajas 11:9; Åbenbaringen 21:1-4) Vær derfor besluttet på at lære mere om Jehova Gud og hans hensigter, og følg det du lærer. — Johannes 17:3.

[Fodnoter]

[Illustration på side 13]

Vær indstillet på at lære noget