En global landsby, men alligevel splittet
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I NIGERIA
HAR du nogen sinde hørt historier om mennesker der ikke havde nogen mund, og som derfor hverken kunne spise eller drikke? Det blev sagt at de overlevede ved hjælp af lugtesansen, hovedsagelig ved at lugte til æbler. En grim lugt ville slå dem ihjel.
Der findes også gamle historier om et vestafrikansk folk der handlede med guld. En portugisisk kaptajn fra dengang fortalte: „To hundrede mil fra [Mali]riget findes et land hvor indbyggerne har hoveder, tænder og haler som hunde. De kaldes de sorte og afviser at føre en samtale fordi de ikke ønsker at se andre mennesker.“ Dette er nogle af de sære forestillinger folk havde før opdagelsesrejsernes tid.
Folk mødes
I århundreder tog man sådanne historier for gode varer. Men de opdagelsesrejsende der kortlagde planeten, fandt hverken mundløse æblelugtere eller folk med hundehoveder. I dag er der ikke megen mystik ved dem der lever andre steder på jorden. Jordens beboere er blevet som én stor familie. Fjernsynet bringer fremmede lande og folk lige ind i vores dagligstue. Luftfarten gør det muligt at besøge disse lande i løbet af nogle få timer, og det er der hvert år millioner der gør. Andre foretager rejser af økonomiske eller politiske årsager. En rapport fra FN’s Befolkningsfond siger: „I en søgen efter en bedre tilværelse rykker folk teltpælene op og emigrerer i et hidtil uset omfang, og tallene vil stige.“ Omkring 100 millioner mennesker bor ikke i det land hvor de blev født.
Der er en stigende tendens til at verdens nationer er økonomisk afhængige af hinanden. Et globalt kommunikationsnetværk der kan sammenlignes med et gigantisk centralnervesystem, forbinder i dag alle jordens nationer. Efterhånden som der udveksles idéer, oplysninger og teknologi, blandes kulturerne og tilpasser sig hinanden. Folks klædedragt er mere ensartet end nogen sinde. Der er mange lighedspunkter mellem verdens storbyer. Der findes politi, luksushoteller, trafik, forretninger, banker og forurening. Efterhånden som verdens folkeslag mødes, bliver vi vidne til det som nogle kalder en ny verdenskultur.
Hvorfor folk forbliver splittede
Folk og kulturer blandes, men det er langtfra alle der betragter hinanden som brødre. „Alle er hurtige til at skyde skylden på de fremmede,“ skrev en græsk dramatiker for mere end 2000 år siden. Sådan er det sørgeligt nok også i dag. Beviserne findes i avisreportager om fordomme, fremmedhad, „etnisk udrensning“, racemæssige stridigheder, religiøse opstande, massakrer på civile, voldtægtslejre, tortur og folkedrab.
Som enkeltpersoner kan de fleste af os selvfølgelig ikke gøre meget ved de etniske konflikter. Måske er vi ikke engang direkte berørt af dem. Hvis vi selv oplever konfrontationer med fremmede, opstår de måske ofte fordi vi ikke taler nok med de udlændinge vi er omgivet af, det være sig naboer, arbejdskammerater eller skolekammerater.
Virker det ikke mærkeligt at folk fra forskellige etniske grupper har så svært ved at forstå og stole på hinanden? Hele vor planet er trods alt fyldt med variationer. De fleste af os sætter pris på at der findes stor variation når det gælder farver, fødevarer, musik, planter, fugle og pattedyr. Men når det drejer sig om mennesker der er anderledes, der ikke tænker og opfører sig som os, er vi måske ikke lige så begejstrede for variationerne.
Frem for at se på de positive aspekter ved at mennesker er forskellige, er nogle tilbøjelige til at gøre forskellene til et stridspunkt. Hvorfor forholder det sig sådan? Hvilken gavn kan man have af at være imødekommende over for folk fra en anden kultur? Hvordan kan vi nedrive den mur der hindrer kommunikation, og i stedet bygge bro? De følgende artikler vil søge at besvare disse spørgsmål.