Kan verden blive forenet?

’Man har alt for ofte følt at mottoet for 1992 var: Had din næste.’

DET var den vurdering Newsweek kom med. Tidsskriftet tilføjer: „Disse splittelser — nabo mod nabo, race mod race, nationalitet mod nationalitet — er ikke nogen ny tilbøjelighed. Dette års begivenheder rejser tvivl om hvorvidt vi overhovedet er blevet bedre til at bygge bro over disse kløfter.“

For nylig har belejring, voldtægt og massakrer i det tidligere Jugoslavien domineret avisoverskrifterne rundt om i verden. Alene i Bosnien og Hercegovina er 150.000 blevet dræbt eller meldt savnet. Og omkring 1.500.000 er blevet hjemløse. Men du mener måske at sådanne tragiske begivenheder aldrig kunne ske der hvor du bor?

FN-talsmanden José-María Mendiluce advarer: „Mennesker kan fra det ene øjeblik til det andet blive forvandlet til hadefulde dræbermaskiner. . . . Når der raser en krig kun tre timer fra Venedig, sker det — efter hvad man mener i Vesten — simpelt hen fordi folk i Balkanlandene er fundamentalt forskellige fra andre europæere. Det er skæbnesvangert at tro sådan.“

Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, kom det snart til uroligheder mellem etniske grupper. I den tidligere sovjetrepublik Georgien blev omkring 1500 dræbt og cirka 80.000 fordrevet fra deres hjem. I Moldavien omkom hundreder, og tusinder blev fordrevet på grund af kampe. Mange har også mistet livet i kampene mellem Armenien og Aserbajdsjan, såvel som i andre tidligere sovjetrepublikker.

Rusland er den største republik i det tidligere Sovjetunionen. Selv i denne republik er der mange etniske grupper som forsøger at danne deres egne uafhængige stater. The European skrev derfor i sommer: „Det Russiske Statsforbund er ved at gå i opløsning.“ Avisen fortsatte: „I de seneste par uger har tre regioner vedtaget at de vil være republikker . . . Yderligere tre erklærede i sidste uge at de ville følge efter.“

Hvis disse republikker bliver selvstændige lande skal vi måske til at lære nye navne at kende, såsom Kaliningrad, Tatarstan, Stavropol, Tjetjenien, Vologda, Sverdlovsk, Basjkortostan, Jakutien og Primorje. Udviklingen minder om det vi har set i det tidligere Jugoslavien, hvor Serbien, Kroatien og Slovenien er blevet dannet og endnu flere områder måske vil blive til selvstændige lande.

De Forenede Staters udenrigsminister, Warren Christopher, talte om „de etniske, religiøse og områdebestemte konflikter som i lang tid har været undertrykt“, og spurgte: „Hvis vi ikke finder en løsning så de forskellige etniske grupper kan leve side om side i et land, hvor mange lande vil vi så ikke få?“ Han sagde der ville blive i tusindvis.

Splittelser overalt

Hvor mange etniske, religiøse og områdebestemte stridigheder tror du var i gang ved årets begyndelse? Vil du gætte på 5, 10 eller måske 15? I februar opførte The New York Times i alt 48! Fjernsynet viser ikke billeder af blodige kroppe og rædselsslagne børn fra alle 48 konflikter, men gør dét tragedien mindre virkelig for ofrene?

Der er næppe noget sted på jorden hvor krig ikke er muligt. Det vestafrikanske land Liberia har været hærget af vold mellem etniske grupper. En partisanleder fik støtte fra gio- og manostammerne til at vælte præsidenten, der var fra en etnisk gruppe der hed krahn. Over 20.000 blev dræbt i den efterfølgende borgerkrig, og i tusindvis blev fordrevet.

I Sydafrika slås sorte og hvide for at få politisk magt. Men kampene er ikke begrænsede til sorte mod hvide. Sidste år blev der alene dræbt omkring 3000 i kampe mellem rivaliserende bander af sorte.

I Somalia blev omkring 300.000 dræbt og en million hjemløse da klankampe brød ud i borgerkrig. I Burundi og Rwanda har etniske konflikter mellem hutuerne og tutsierne ført til at tusinder har mistet livet de seneste par år.

Kampene mellem jøder og arabere i Israel, mellem hinduer og muslimer i Indien og mellem protestanter og katolikker i Irland er nærmest nådeløse. I Los Angeles i Californien udbrød der også sidste år raceuroligheder; over 40 mistede livet. Hvor mennesker af forskellig race og nationalitet og med forskellig religiøs baggrund lever tæt sammen, kommer det ofte til voldsomme sammenstød.

Er det overhovedet muligt for mennesker at sætte sig ud over disse etniske stridigheder?

Menneskenes fælles bestræbelser

Hvad kom der for eksempel ud af de bestræbelser der blev gjort i det tidligere Jugoslavien og det tidligere Sovjetunionen? I 1929 oprettede man staten Jugoslavien dannet i et forsøg på at forene de forskellige etniske grupper der boede i det sydøstlige Europa i ét land. Sovjetunionen blev på lignende måde skabt ved at man samlede mennesker med forskellig etnisk, racemæssig, religiøs og national oprindelse. I mange årtier havde begge lande stærke centralregeringer der holdt dem sammen, og endelig så det ud til at deres borgere havde lært at leve sammen.

„Før krigen lignede det etniske landkort over Bosnien, ja, hele Jugoslavien, et jaguarskind,“ forklarede en serbisk leder. „Folkeslagene var blevet blandet så de var uadskillelige.“ Omkring 15 procent af de ægteskaber der var blevet indgået i Jugoslavien var faktisk indgået mellem personer af forskellige etniske grupper. En lignende situation med tilsyneladende enhed var blevet skabt i Sovjetunionen ved blanding af de etniske grupper.

Det kom derfor som et stort chok da der efter mange årtier med fred udbrød vold mellem de etniske grupper. I dag „tegner man det gamle Jugoslaviens nye landkort efter race, religion og nationalitet,“ som en journalist udtrykker det. Hvorfor gik disse lande i opløsning da deres magtfulde regeringer faldt?

Medvirkende faktorer

Det ligger ikke i menneskets natur at hade folk fra andre etniske grupper. Som der engang blev sunget i en velkendt sang: „Fra barnsben får du det ind i dit blod: at hade dem din familie er imod.“ Denne sang (fra musicalen „South Pacific“) hentydede til et ungt par der hørte til hver sin race. Ifølge psykologen Zarka Kovac er der „næppe nogen fysiske forskelle“ på folk i det tidligere Jugoslavien. Ikke desto mindre er volden ekstrem. „Man lemlæster det menneske man har dræbt, for ikke at kunne genkende sin broder,“ siger Kovac.

Et sådant racemæssigt og etnisk had ligger tydeligvis ikke til menneskets natur. Det er noget som folk ’fra barnsben har fået ind i deres blod’ gennem propaganda og fra slægtninge der har berettet om fortidige ugerninger. Hvem står bag alt dette? I et forsøg på at forstå krigens rædsel kom en forretningsmand fra Sarajevo til denne slutning: „Efter et år med krig i Bosnien er jeg overbevist om at det er Djævelen selv der trækker i trådene. Det er det rene vanvid.“

Mange tror ikke på at Djævelen, Satan, eksisterer; men Bibelen viser at der faktisk eksisterer en usynlig, overmenneskelig person der øver en helt igennem negativ indflydelse på menneskene. (Mattæus 4:1-11; Johannes 12:31) Når man tænker på alle de urimelige fordomme der er, og på det had og den vold der trives, kan man se at Bibelen er realistisk når den siger: „[Den] der kaldes Djævelen og Satan . . . vildleder hele den beboede jord.“ — Åbenbaringen 12:9; 1 Johannes 5:19.

Et glimt af håb

Når man betragter de mange tumulter rundt om i verden, virker drømmen om en forenet menneskehed mere urealistisk nu end nogen sinde før. Nationalistisk og etnisk kappestrid truer menneskets eksistens som aldrig før. Alligevel er der et klart glimt af håb midt i dette globale mørke. I sommeren 1993 viste en gruppe mennesker fra stridende etniske grupper at de var knyttet sammen af et fælles bånd, et bånd der fik dem til at glemme etnisk ufred og i stedet arbejde enigt sammen i kærlighed.

Paradoksalt nok har dette bånd vist sig at være selve den faktor der ofte har splittet menneskeheden — religion. Tidsskriftet Time har skrevet: „Hvis man tager et hvilket som helst aggressivt stammefællesskab eller nationalt fællesskab, vil man som regel under overfladen finde en religiøs kerne . . . Religiøst had er ofte ubarmhjertigt og uindskrænket.“ India Today giver udtryk for en lignende tanke: „Det er under religionens banner at de mest grufulde forbrydelser er blevet begået. . . . Den slipper en drabelig vold løs, og er en meget destruktiv kraft.“

Ja, religion er en del af problemet, ikke dets løsning. Men den særlige religiøse gruppe der blev hentydet til ovenfor — en gruppe af en anselig størrelse — er anderledes. Den har vist at religion kan virke forenende frem for splittende. Hvem består denne gruppe af? Og hvorfor har den så stor succes med det som mislykkes for andre? Læs svaret i de efterfølgende artikler — og du vil måske få et helt nyt syn på menneskehedens fremtid.

[Kildeangivelse på side 3]

Gravplads i Bosnien. Haley/Sipa Press