Vi betragter verden
Kvinder „savnes“
„I de samfund hvor kvinder har adgang til lægebehandling, er der 106 kvinder for hver 100 mænd. Det er en biologisk kendsgerning,“ oplyser EU-tidsskriftet The Courier. FN-undersøgelser peger imidlertid på en anden kendsgerning: I asiatiske lande såsom Kina, Indien, Republikken Korea og Pakistan er der gennemsnitlig 94 kvinder for hver 100 mænd. Hvorfor denne forskel? „I kraft af videnskabelige fremskridt kan man på et tidligt stadium kønsbestemme et foster,“ og dette har forstærket „skævhederne i forholdet mellem antallet af fødte drenge- og pigebørn,“ forklarer The Courier. I Republikken Korea blev der for eksempel i 1982 født 94 piger for hver 100 drenge. Men i 1989 var tallet faldet til 88 piger for hver 100 drenge. FN-bladet Our Planet tilføjer: „De chokerende statistikker taler deres tydelige sprog: 100 millioner asiatiske kvinder ’savnes’ fordi pigebørn bliver myrdet og pigefostre fjernet ved abort.“
Våben eller social udvikling?
For hundrede amerikanske dollars kan man købe en AK-47 riffel — eller nok A-vitaminpiller til at hindre blindhed hos 3000 etårige børn. Med hundrede millioner dollars kan man købe ti millioner landminer — eller vaccinere 7,7 millioner børn mod seks dødelige børnesygdomme. For otte hundrede millioner dollars kan man købe 23 F-16-jagerfly — eller jodsalt til ti års forbrug (hvorved man kan beskytte 1,6 milliarder mennesker mod sygdomme der skyldes jodmangel, som for eksempel mental retardering). For cirka 2,4 milliarder dollars kan man købe én atomubåd — eller sørge for vand og sanitetsforhold til 48 millioner mennesker. Hvad prioriterer man højest? Ifølge The State of the World’s Children 1996 blev der alene i 1994 solgt våben til udviklingslandene for 25,4 milliarder dollars, penge som man kunne have anvendt til at fremme den sociale udvikling.
Fare for krydsende elge!
Hvorfor krydser en elg vejen? Det spørgsmål optager Newfoundlands biologer og lokale bilister, foruden i tusindvis af turister som benytter provinsens hovedveje. „Hvert år kolliderer cirka 300 bilister med elge på Newfoundlands hovedveje, og adskillige trafikanter mister livet,“ siger avisen The Globe and Mail. „En elg der vejer op til 450 kilo kan vælte ind over bilens tag som en kampesten og forårsage død eller lemlæstelse.“ Shane Mahoney fra Afdelingen for Naturrigdomme siger at der skal gøres mere end blot at reducere øens 150.000 store bestand af elge, eftersom der også sker mange ulykker i områder med en lille bestand. Ved at analysere flokkenes bevægelsesadfærd håber forskerne at finde ud af hvorfor de ellers så trafiksky elge beslutter sig til at krydse vejen.
Naurus skæbne
Øen Nauru er den mindste og mest isolerede stat i verden. Den var engang kendt for sin tropiske skønhed. De europæiske sømænd der i det 18. århundrede opdagede denne tyve kvadratkilometer store ø, gav den navnet Den Vidunderlige Ø. Men nu er kun en smal kystlinje beboelig, og Nauru er blevet „verdens mest miljøødelagte nation,“ bemærker The New York Times. Dette skyldes fosfatbrydning i åbne miner. Fosfat er et resultat af fugles efterladenskaber gennem årtusinder og af havets aflejringer af mikroorganismer. I de sidste 90 år har man udvundet fosfat på øen, hvilket har „efterladt et grubeformet, spøgelsesagtigt månelandskab, bestående af et gråt kalkstensplateau på op til 22 meters højde“. Firs procent af øens fosfataflejringer er allerede udtømt. Det har betydet at den varme som stiger op derfra, har ændret vejrliget, så regnskyerne er tvunget væk og har efterladt et goldt landskab. Man forventer i løbet af de næste fem år at have udvundet det sidste fosfat på øen. Mange øboere mener at de kun har én udvej tilbage: At forlade Nauru og bruge deres rigdom til at købe en ny ø som de kan bosætte sig på.
Guineaorm på retur
„Efter kopper ser det ud til at guineaorm bliver den næste sygdom der udryddes blandt mennesker,“ oplyser tidsskriftet The Economist. „Så sent som i 1989 blev der rapporteret næsten 900.000 tilfælde i hele verden. Sidste år, derimod, var tallet faldet til 163.000 tilfælde, og i de fleste lande sker der årlig en halvering af tallet.“ Sudan er dog en undtagelse, hvilket „viser at krig og sygdom går hånd i hånd“. Guineaormen er en vandbåren parasit som begynder i mikroskopisk larvetilstand. Den er allerede udryddet i Centralasien, Pakistan og adskillige afrikanske lande. Sundhedsorganisationer har fået sygdommen under kontrol ved at gøre brug af et vandrensende kemikalie og lære folk at filtrere deres drikkevand ved at lade det løbe igennem et stykke stof. Desuden har man sørget for at smittede personer ikke bader i eller vader gennem drikkevand. Når man først har slugt parasitterne, dør hannerne efter parringen, men hunnerne vokser sig store — helt op til en meter lange. I flere uger arbejder de sig derefter langsomt ud af kroppen, alt imens patienten får smertefulde blærer på sine ben. Det sker at offerets muskler bliver lammet og beskadiget.
Dommedagsuret stillet frem
For nylig blev minutviseren på det berømte dommedagsur på forsiden af tidsskriftet The Bulletin of the Atomic Scientists stillet tre minutter længere frem mod midnat eller dommedag. Uret er et udtryk for hvor tæt verden er på en kernevåbenkrig. Uret blev introduceret i 1947 og har siden været stillet 16 gange i takt med de skiftende verdensforhold. To minutter i tolv er det nærmeste viserne har været på midnat. Det var i 1953, efter at De Forenede Stater havde bragt den første brintbombe til eksplosion. Sidste gang uret blev stillet, var i 1991, hvor den store optimisme efter den kolde krigs ophør bevirkede at man stillede uret tilbage til 17 minutter i midnat. At man nu har sat uret frem til 14 minutter i tolv, er et udtryk for at man nærer stigende bekymring for den spændte situation i verden, og at man føler sig utryg ved de store kernevåbenlagre samt truslen om kernevåbenterror. „Verden er stadig et meget farligt sted at leve,“ siger Leonard Rieser, der er formand for The Bulletin.
Uønskede spædbørn
I Italien kan en mor med loven i hånden nægte at tage imod sit nyfødte barn og i stedet lade det være op til børneforsorgen at finde et par der gerne vil adoptere det. Alene i 1995 blev så mange som 600 børn afvist efter fødselen, og „mange [blev efterladt] i skraldespande, nogle i nærheden af kirker eller lægehuse,“ siger den italienske avis La Repubblica. Fænomenet ses såvel i landets mest industrialiserede og velhavende områder som i de fattigste og mindst udviklede egne. Ifølge Vera Slepoj, der er præsident for Den Italienske Psykologiforening, er det „et advarselssignal om en form for dødsbevidsthed“ der gennemsyrer hele samfundet.
At drikke af tørst er ikke nok
„Hvis man kun drikker af tørst, vil man komme i væskeunderskud,“ siger dr. Mark Davis, der er professor med idrætsfysiologi som speciale. Mange mennesker befinder sig i en let dehydreret tilstand, idet tørsten først melder sig når man er kommet i væskeunderskud. Jo ældre man bliver, jo mindre mærker man til sin tørst. Som rapporteret i The New York Times, har vi brug for mere vand når det er varmt i vejret eller når det er ekstremt koldt og tørt, når vi motionerer eller er på diæt, og når vi er syge og mister væske som følge af diarré, feber og opkastninger. De der spiser fiberrig kost har også brug for mere væske for at fibrene kan passere gennem tarmen. Selv om frugt og grøntsager kan indeholde store mængder vand, bliver det meste af vores væskebehov stillet når vi drikker. Det bedste er at drikke vand, da det hurtigt optages i kroppen. Jo sødere en drikkevare er, jo sværere er den at optage. Man kan faktisk blive mere tørstig af at drikke sodavand, da der skal bruges væske til at fordøje sukkeret. Hvis man udelukkende stiller sin tørst med drikkevarer der indeholder vanddrivende stoffer som koffein og alkohol, kan det føre til direkte væsketab. „Voksne bør drikke mindst otte glas vand om dagen [cirka to liter],“ skriver avisen.
Berømt ægyptisk grav åbnes for offentligheden
Nefertete-graven i Dronningernes Dal i byen Luxor har været lukket i mange år, men er nu blevet sat i stand og åbnet for offentligheden. „Denne grav er faktisk det mest spændende på hele Luxors vestbred, ja, i hele Ægypten,“ siger Mohammed el-Soghayer, der er afdelingsleder for Det Øverste Råd for Oldtidsminder i Luxor. „Graven stammer fra Ramses II’s tid. Af stor kærlighed til Nefertete fik han de dygtigste kunstnere til at bygge dette kongelige monument. Han ønskede at hun skulle have den bedst tænkelige grav.“ Men hele 430 kvadratmeter malerier i fine og stærke farver er i tidens løb næsten blevet ødelagt af oversvømmelser, mudder og saltkrystaller. Efter årelange overvejelser begyndte et internationalt hold i 1986 meget omhyggeligt at stykke de forskellige stumper af vægmalerierne sammen, idet man anvendte nogle fotografier som var taget af den italienske ægyptolog Ernesto Schiaparelli, der i sin tid opdagede graven. Man har imidlertid skåret ned på antallet af besøgende af frygt for fugtgener. Ramses II ærede også Nefertete da han indviede et af sine templer i Abu Simbel til hende.