Hvorfor nogle arter er i fare for at uddø

DER er forskellige årsager til at nogle arter uddør. Lad os se på tre hovedårsager. Mennesket er indirekte ansvarlig for to af dem og direkte ansvarlig for den tredje.

Ødelæggelse af dyrenes levesteder

Når antallet af en bestemt dyreart daler, skyldes det som regel at dens levested ødelægges. The Atlas of Endangered Species kalder det „den væsentligste trussel“, men også „den vanskeligste at forhindre“. Befolkningseksplosionen tvinger mennesker til at inddrage flere og flere af de landområder der tidligere var dyrenes bosteder. Et slående eksempel på dette er rydningen af verdens regnskove.

’Om 40 år vil der ikke være nogen regnskove tilbage’ er de dystre forudsigelser. Mange betragter det som et sørgeligt tab af værdifulde ressourcer. Faktisk udvindes cirka en fjerdedel af alle de lægemidler vi kender i den vestlige verden, af tropiske regnskovsplanter. Regnskovene dækker kun omkring 7 procent af jordens landoverflade, men de er grobund for fire femtedele af verdens plantevækster.

Tømmerhugst og ændrede dyrkningsmetoder er skyld i at det er tyndet kraftigt ud i Vestafrikas regnskove. På det indiske subkontinent har skovrydningen resulteret i klimaændringer. I nogle områder er nedbørsmængden blevet mindre, mens der indtræffer oversvømmelser i andre områder.

Når mennesker fælder træer for at dyrke jorden, går det ud over planter, pattedyr, fugle, krybdyr og insekter. Harvardprofessor Edward Wilson skønner at der årligt fældes 1 procent af de tropiske regnskove, og det betyder at tusinder af arter med tiden vil uddø. Man frygter at mange arter vil forsvinde inden videnskabsfolk får en chance for at navngive dem.

Livet i mange af jordens vådområder er også truet. Entreprenører dræner disse områder for at bygge huse, eller landmænd omdanner dem til pløjejord de kan opdyrke. I de sidste 100 år er cirka 90 procent af Europas tørre jordbund blevet inddraget til landbrugsjord. I de forløbne 20 år er der blevet færre græsenge i England, hvilket har betydet at antallet af sangdrosler er dalet med 64 procent.

Skønt tidsskriftet Time har omtalt øen Madagascar som „en geologisk Noas ark“, er dens rige dyreliv i fare. Efterhånden som befolkningstallet stiger og udlandsgælden vokser, bliver der lagt større og større pres på øboerne for at få dem til at omdanne skove til rismarker. Der findes nu kun 400 eksemplarer af halvmakien, Hapalemur aureus, hvilket skyldes at tre fjerdedele af dens levesteder er forsvundet i løbet af de sidste 20 år.

Det går ud over det lokale dyreliv når mennesker radikalt ændrer deres dyrkningsmetoder. Det oplevede man for eksempel da polynesierne ankom til Hawaii for 1600 år siden. Deres aktiviteter på øen har bevirket at 35 fuglearter er uddøde.

De første indvandrere der kom til Australien og New Zealand, medbragte tamme katte, og nogle af disse endte som vildkatte. Ifølge tidsskriftet New Scientist lever disse katte nu af 64 pattedyrarter der er særegne for Australien. Sammen med den importerede europæiske rødræv driver de rov på små bestande af truede arter.

Jagt

Der er ikke noget nyt i at folk går på jagt. I Første Mosebog i Bibelen findes beretningen om oprøreren Nimrod, en jæger der levede for over 4000 år siden. Der nævnes ikke at han udslettede en hel dyreart, men han mestrede jagtens kunst til fulde. — 1 Mosebog 10:9.

I århundredernes løb har jægere udryddet løven fra Grækenland og Mesopotamien, flodhesten fra Nubien, elefanten fra Nordafrika, bjørnen og bæveren fra Storbritannien og vildoksen fra Østeuropa. „I 1870’erne og 1880’erne dræbte jægere en kvart million elefanter alene i Østafrika,“ rapporterer BBC’s tidsskrift Radio Times. „I et halvt århundrede genlød Afrika af riffelskud, affyret af berømte, rige og fremtrædende folk der dræbte elefanter, næsehorn, giraffer, store kattedyr og hvad de ellers fik øje på. . . . Hvad der i dag virker ret chokerende var dengang fuldstændig acceptabelt.“

Lad os igen vende vores opmærksomhed mod den majestætiske tiger. Optællinger fra 1980’erne viste at fredningsbestræbelserne var lykkedes. „Men det stemte ikke helt med virkeligheden,“ bemærker 1995 Britannica Book of the Year. „Grundigere optællinger viste at embedsmænd havde ’pyntet’ på de tidligere tal, fordi de enten så gennem fingre med krybskytteri eller var meget forhippede på at imponere deres overordnede. . . . Handelen med legemsdele fra tigre havde stor fremgang på det sorte marked, eftersom den svindende bestand pressede priserne i vejret.“ I 1995 skønnede man at prisen for en sibirisk tiger lå på mellem 55.000 og 140.000 kroner. Dette var ikke blot prisen for dens værdifulde skind, men også for dens knogler, øjne, knurhår, tænder, indre organer og kønsorganer der tillægges stor værdi inden for den orientalske folkemedicin.

Handelen med elfenben, horn fra næsehornet, tigerskind og andre dyredele er nu blevet en milliardforretning på det sorte marked, kun overgået af narkosmugling, bemærker Time. Og handelen er ikke begrænset til store pattedyr. I 1994 anvendte kinesiske udøvere af folkemedicin hele 20 millioner søheste, hvilket efter sigende fik fangsten i nogle områder i Sydøstasien til at falde med 60 procent på to år.

Det er ikke vanskeligt at se hvem der bærer skylden for at en art jages indtil den uddør. Man må imidlertid også huske samlerne. Det forlyder at en sortbørshandler i Brasilien kan sælge den truede guldparakit for det der svarer til cirka 3000 kroner. Men hvis han sælger den i udlandet, får han over tre og en halv gang så meget for den.

Truede arter lider også under krige og deres eftervirkninger, den voksende flygtningestrøm, den stigende befolkningstilvækst, den tiltagende forurening og den øgede turisme. For eksempel bliver delfiner såret af de mange turisters motorbåde, og støjen fra bådene kan genere delfinernes fintmærkende ekkoorienteringssystem.

Efter denne sørgelige beskrivelse af menneskers ødelæggelse af dyrelivet, tænker du måske: ’Hvad gør naturfredningsfolk for at beskytte truede arter, og er deres bestræbelser lykkedes?’

[Illustration på side 6]

Planter, pattedyr, fugle, krybdyr og insekter dør når mennesker fælder træer